Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dudevant, Amantine Lucile Aurore, Marquise af, under Forfatternavnet George Sand. — Maurice Dupin. — Maurice Dudevant, under Forfatternavnet Maurice Sand - Dudik, Beda Frants - Dudley - Dudley, John. — Robert Dudley, Greve af Leicester, se Leicester - Due, Fredrik Gottschalck - Duehøg, d. s. s. Hønsehøg, se Høg - Duel. — Amerikanske Dueller - Dueña (portugisisk Duenna) - Duer. — Klippeduen. — Ringduen. — Skovduen. — Turtelduen. — Vandreduen. — Kronduen. — Jordduen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dudcvant
Dudevant (udt. Dyd’vang), Amantine Lucile
Aurore, Marquise af, berømt fransk Forfatterinde,
blev født i Paris 1804. Hendes Fader, Maurice
Dupin, der udmærkede sig som Officér under
det førfte Keiserdømme, var Søn as Madame
Dupin de Francueil, en uægte Datter af den
berømte Marskal Morits af Sachsen. 13 Aar
gammel sattes Aurore i et Kloster i Paris, hvor hun viste
sig livlig, men overspendt og voldsom, med Hang
til yderliggaaende romantiske Sværmerier. 18 Aar
gammel ægtede hun Baron Dudevant, et
intetsigende Menneske, fra hvem hun siden 1831 levede
adskilt. Efter et kort Ophold paa Landet tog hun
derefter Bolig i Paris, hvor hun i den første Tid
ernærede sig ved at male Nipsgjenstande og skrive
Avisartikler. Hun førte et uregelbundet Liv og
stiftede Bekjendtskab med den unge, endnu ubekjendte
Jules Sandeau og skrev i Forening med ham sin
første Roman „Rosa og Blanche“ samt nogle
Noveller. 1832 udgav hun under Forfatternavnet
George Sand sin første selvstændige Roman,
„Indiana“, som vakte usædvanlig Opsigt, og hvori
hun hævdede Lidenskabens og Kjærlighedens Ret
mod Samfundets Sæder, Fordomme og
Institutioner. 1833 bereiste hun i Følge med Alfred de
Musset Italien og udgav derefter flere betydelige
Romaner, blandt hvilke „André“, „Mauprat“,
„Metella“, „Leone Leoni“, „Consuelo“ og senere
„Teverino“, en af de mest glimrende Fantasier, som er
flydt fra hendes Pen. Hun kastede sig derefter over
Spørgsmaalene om Samfundets Ordning og Lykke
og udtalte sine Synsmaader i en Række sociale og
politiske Romaner, ligesom de tidligere udmærkede
ved Stilens fuldendte Liv og Pragt, men i
æsthetisk Henseende forøvrigt af mindre Værd end disse.
Omtrent paa samme Tid begyndte hun at udgive
en Række Bondefortællinger, samtlige henrivende
Idyller, som navnlig udmærker sig ved sine mesterlige
Naturskildringer. Under Februarrevolutionen, hvor
til hun med hele sin Aands Fyrighed sluttede sig,
redigerede hun de bekjendte „Bulletins de la
Republique“ og forfattede et med glimrende
Veltalenhed skrevet Forsvar for Republiken. Senere
forsøgte hun sig med vexlende Held som
Skuespilforfatter; af hendes Theaterstykker, som tildels
var Bearbeidelser af hendes Romaner og Noveller,
er „Marquien af Villemer“ det, der har gjort
størst Lykke. 1854 offentliggjorde hun i „Presse“
sine Erindringer under Titelen: „Mit Livs
Historie“, som 1873 fulgtes af „Indtryk og
Erindringer“. Aurore Dudevant er „en af de
betydeligste Forfattere og den betydeligste
Forfatterinne, forn nogensinde har levet“. Lidenskabens
gradvise Udvikling hos Kvinden forstaar hun at
skildre med Mesterskab, medens hendes mandlige
Karaktérer er mindre vellykkede. Men hvad der
særlig udmærker hende, er hendes lidenskabelige,
klare og livfulde Stil, den Anskuelighed,
Natursandhed og Ynde, hvormed hun fortæller og
beskriver, og ben dybe Overbevisning, med hvilken
hun tror paa sine Idealer. Hvor hun behandler
dybe og vanskelige Samfundsspørgsmaal, er hun
mindre heldig, og navnlig er hun ude af Stand
til at bedømme Virkeligheden nøgternt og rolig;
men ogsaa hendes sociale og politiske Arbeider
bærer tydelige Vidnesbyrd om hendes store Aand
og Genialitet. Hendes Aands Skaberkraft afspeiles
ogsaa i hendes overordentlige Produktivitet. Alene
af Romaner har hun skrevet over 100 tykke Bind.
— Foregaaendes Søn, Maurice Dudevant,
f. 1825, har under Forfatternavnet Maurice
Sand bl. a. skrevet et interessant Verk om den
italienske Karaktérkomedie.
Dudik, Beda Frants, mährisk Historiker, f. 1815,
fra 1836 Benediktinermunk og fta 1859 Mcihrens
Rigshistoriograf, har anstillet udftrakte
Arkivforskninger og derved bidraget meget til at kaste Lys
over flere Perioder af Mährens Historie. Han
har ogsaa gjort sig fortjent af det østerrigske
Arkivvæsens Ordning.
Dudley (udt. Døddli), By i Grevskabet
Worcester i det vestlige England, 2 Mil vest for
Birmingham, med 44,000 Indb., Fabrikation af
Jernvarer og rige Stenkulsgruber.
Dudley, John, engelsk Statsmand, f. 1502,
udmærkede sig som Admiral i Krigen mod Skotland
og Frankrige og blev Hertug af Northumberland.
Han overtalte Edvard den sjette til at udnævne
Jane Grey til Tronarving, giftede hende med
sin Søn og udraabte hende efter Edvards Død
til Dronning, men blev fangen af Marias
Tropper og henrettet tilligemed sin Søn og
Svigerdatter 1553. — Hans Søn Robert Dudley,
Greve af Leicester, se Leicester.
Due, Fredrik Gottschalck, norsk Diplomat, f.
1796 i Trondhjem, d. 1873, gjennemgik den norske
Krigsskole og ansattes derefter i Artilleriet, men
blev 1815 paa Grund af sin Dygtighed i Fransk
Kavalér hos Kronprins Oskar og var 1822—41
Statssekretær ved den norske Regjeringsafdeling
i Stockholm, 1841—58 norsk Statsminister
sammesteds og 1858—71 de forenede Rigers Gesandt i
Wien.
Duehøg, d. s. s. Hønsehøg, se Høg.
Duel, Tvekamp, Kamp med dræbende Vaaben
mellem to Modftandere til AfgjMelse af et
Æresanliggende. Kampen sinder Sted under Iagttagelse
af visfe af begge Parters Sekundanter i
Forening fastsatte Regler, som ei tør overtrædes.
Almindelig vedtages det, at Ærens Fordringer
stal ansés for fyldestgjorte, naar Blod er fiydt
paa nogen as Siderne, eller naar et vist Antal
Skud er vexlede, uansét om nogen er truffen eller
saaret. Dueller er i de fleste Stater forbudte,
men er ikke desto mindre hyppige, navnlig i
Tyskland og Frankrige. Den norske Straffelov har
ingen særskilt Straf for Duel, ligesaalidt som
Sekundanterne kan straffes. Derimod er Drab eller
Legemsbeskadigelse, som tilføies nogen i ærlig Duel,
belagt med en formildet Straf. Gjør den ene
Part sig skyldig i en lumsk eller mod Aftale stridende
Fremgangsmaade, belægges han med den
almindelige Straf. — Amerikanske Dueller taldes
et Slags Dueller, som i den senere Tid er komne
adskillig i Brug og bestaar i, at Parterne trækker
Lod om, hvem af dem, der skal tage sig selv af
Dage (ved Skydning).
Dueña (udt. Duenja), spansk (portugisisk
Duenna), en ældre Dame, som har det Hverv at
bevogte en yngre.
Duer (Columbae), en Fugleorden
indbefattende kun én Familie. Duerne har Siddefødder
og deres Neb er ved Roden blødt og opsvulmet.
Deres Næring bestaar af Frø, som de opbløder i
sin store Kro. De danner en Overgang fra
Sangfuglene til Hønsefuglene. Ligesom de første lever
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
