Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dupin. — Dupin, André Marie Jean Jaques. — Pierre Charles François Dupin - Duplik - Dupont, Pierre - Dupont de l’Eure, Jacques Charles - Dupont de Nemours, Pierre Samuel - Dupont-White, Charles Brook - Dupré. — Dupré, Jules. — Giovanni Dupré - Duprez, Gilbert Louis - Dupuy, Jean Baptiste Edouard - Dupuy de Lôme, Stanislas Charles Henri Laurent - Dupuytren, Guillaume, Baron - Duquesne, Abraham, Marquis de - Duquesnoy, se Quesnoy, du - Dur. — Dur-Treklang. — Durabel - Duran, Augustin - Durance - Durando, Giacomo. — Giovanni Durando
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dnplil
og siuttede sig 1848 og 1849 til Høire. Efter
Statskupet blev han 1852 Senator og gjorde sig som
saadan bekjendt ved sine Taler for Pavens
verdslige Magt og mod Tyskland. Han tog virksom
Del i Behandlingen af næsten ethvert
Spørgsmaal af almen Interesse og skrev en Mængde
Afhandlinger om de mest forskjellige Emner. Det
betydeligste af hans Verker er en omfattende
Fremstilling af den engelske Forvaltning under Titelen:
„Reise i Storbritannien 1816—19“ (6 Bind) samt
et dygtigt statsøkonomisk Arbeide: „Nationernes
produktive Evne i Tidsrummet 1800—1851“ (4 Bind).
Duplik kaldes den Indstevntes andet Tilsvar
i et civilt Søgsmaal.
Dupont (udt. Dypaang), Pierre, fransk Digter,
f. 1821, d. 1870, vandt 1842 ved fit Digt „De
to Engle“ Akademiets Pris og blev Medarbeider
i Akademiets Ordbog, vandt derpaa stadig større
Popularitet ved sine Viser, til hvilke han selv satte
Musik. 1851 dømtes han for sine Digte i
socialistisk Aand til Deportarion, men benaadedes. Han
er næst Béranger Frankriges originaleste
„Chansonnier“ (Visedigter) i den nyere Tid.
Dupont de l’Eure (udt. Dypaang dø Lør),
Jacques Charles, fransk Statsmand, f. 1767, d.
1855, beklædte forskjellige Embeder og Tillidshverv
under Revolutionen, det første Keiserdømme og
Restaurationen, var efter Julirevolutionen 1830
en kort Tid Justisminister og sluttede sig derefter
igjen til Oppositionen. I den grundlovstiftende
Forsamlings Møde den 24de Febr. 1848 viste han
stor Aandsnærværelse, da Folkemasserne trængte
ind i Forsamlingen, og blev Formand i den da
udnævnte midlertidige Regjering. Han udmærkede
sig ligesaa meget ved sin Uegennytte og den
urokkelige Troskab, hvormed han holdt fast ved sine
frisindede Meninger, som ved sin politiske Dygtighed.
Dupont de Nemours (udt. Dypaang dø
Nemur), Pierre Samuel, fransk Statsøkonom, f. 1739,
d. 1817, sluttede sig til den af Quesnay dannede Skole
og fremstillede dennes Synsmaader systematisk i
Skriftet „Physiocratie“, hvorefter Skolen fik Navnet
den fysiokratiske. Som Medlem af
Nationalforsamlingen 1789 tog han paa en virksom Maade Del
i Behandlingen af finansielle Spørgsmaal, men
gjorde sig ved sin publicistiske Virksomhed mistænkt
som reaktionær og maatte skjule sig paa Landet,
hvor han skrev en „Universets Filosofi“. Han blev
derefter Medlem af de Ældres Raad, men maatte
paa Grund af sin heftige Optræden mod de
demokratiske Grundsætninger flygte til Amerika. 1800
vendte han tilbage og blev Direktør for
Handelskammerets Bank.
Dupont-White (udt. Dypaang-vit), Charles
Brook, fransk Statsretslærer og Statsøkonom, f.
1807, d. 1878, har oversat enkelte af Stuart Mills
Verker til Fransk og skrevet: „Afhandling om
Forholdet mellem Arbeide og Kapital“, „Individet og
Staten“, „Den politiske Frihed i sin Forbindelse
med den stedlige Forvaltning“ m. fl. Verker.
Dupre (udt. Dypre), 1) Jules, fransk
Landskabsmaler, f. 1812, har siden 1831 udstillet
Billeder, som med realistisk Naturstudium forener
kraftig Kolorit og Mesterskab i Lysbehandlingen.
2) Giovanni Dupré, italiensk Billedhugger, f.
1817, vandt 1840 en Pris af Akademiet i Florens
og har siden udført en Række Arbeider, tildels af
monumental Art, som i det hele er stærkt
allegoriske, men i det enkelte realistisk opfattede og
udførte. Blandt de vigtigste kan nævnes „Abel“,
„Sappho“, en „Pietá“ og Mindesmærket i Turin
over Cavour.
Duprez (udt. Dypre), Gilbert Louis, berømt
franss Tenorsanger, f. 1806, var 1837—49 den
mest fremragende Kunstner ved Paris’s store
Opera.
Dupuy (udt. Dypyi), Jean Baptiste Edouard,
schweizisk Komponist, f. 1773, d. 1822, kom
1793 til Stockholm som Koncertmester og blev
1799 tillige Operasanger sammesteds, men
forvistes for sine republikanske Anskuelser, reiste
derpaa til Kjøbenhavn, hvor han blev Kapelmester
og tillige feirede flere Triumfer som Sanger,
saaledes 1806 i sit eget Stykke „Ungdom og
Galskab“. 1809 landsforvistes han for en
Kjærlighedsforstaaelse med Prins Kristians Hustru, gik
atter til Stockholm og var der til sin Død
virksom som Komponist, Kapelmester og Sanger.
Han har havt stor Indflydelse paa Musikens
Udvikling i Danmark og Sverige, og flere af hans
Kompositioner har blivende Værd.
Dupuy de Lôme (udt. Dypyi dø Laam),
Stanislas Charles Henri Laurent, fransk
Ingeniør, f. 1816, byggede 1848—52 det første
Skruelinieskib og 1859 det første Panserskib og har
ogsaa ellers gjort sig fortjent af den franske
Flaades Udvikling. 1370—72 konstruerede han en
Luftballon, som til en vis Grad kunde styres.
Dupuytren (udt. Dypyitrang), Guillaume,
Baron, berømt fransk Kirurg og Anatom, f. 1777,
b. 1835, fra 1815 ansat som første Saarlæge ved
Hôtel Dieu i Paris, udførte med udmærket
Dygtighed et stort Antal vanskelige Operationer og
uddannede mange dygtige Elever.
Duquesne (udt. Dykæn), Abraham, Marquis
de, fransk Sjøhelt, f. 1610, d. 1688, udmærkede
sig 1637 og de følgende Aar i Krigen med
Spanimen, traadte derpaa i svensk Tjeneste og siog i
fiere Sjøtræfninger Danskerne og Hollænderne,
vendte senere tilbage til Frankrige, kjæmpede
tappert mod Hollænderne under Tromp og Ruyter,
tugtede Røverstaterne og bombarderede 1684 Genua.
Duquesnoy (udt. Dykænoa) se Quesnoy, du.
Dur (af lat. durus, haard), den af de to
Hovedslægter [[** ?? **]] (Dur og Moll), hvor den store Ters
er fremherskende. — Dur-Treklang, Treklang
med stor Ters og ren Kvint. — Durabel, varig,
holdbar.
Duran, Augustin, spansk Literaturhistoriker og
Kritiker, f. 1789, d. 1862, fra 1836 ansat ved det
kongelige Bibliothek i Madrid, bidrog ved sin
Afhandling „Om det spanske Theaters Forfald“
væsentlig til at fortrænge den franske Smag i
Tragedien og udgav flere værdifulde Samlinger
af Folkeviser og gamle Komedier.
Durance (udt. Dyrangs), Flod i det franske
Landskab Provence, udspringer paa de vestlige
Alper, løber mod Sydvest og Vest i en Længde
af 42 Mil og falder nedenfor Avignon i Rhone.
Durando, Giacomo, italiensk General og
Statsmand, f. 1807, tog 1830 Del i
Sammensværgelserne for Italiens Enhed og Frihed, blev
fængslet og maatte flygte, hvorefter han tog
Tjeneste som Officér i Portugal og Spanien, i
hvilket sidste Land han med Hæder kjæmpede mod
Karlisterne. Tagen til Fange ved Saragossa af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
