Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dusommerard, Alexandre - Dussek ell. Duschek, Johan Ludvig - Duttiah (Fyrstendømme). — Duttiah eller Dittiah (Hovedstad) - Duumvirer - Duval, Edgar Raoul, se Raoul-Duval - Duvergier de Hauranne, Prosper - Duvernois, Clément - Duveyrier, A. H. J. — Charles Duveyrier. — Henri Duveyrier - Dux - Duyse, Prudens van - Dümichen, Johannes - Düna. — Dünamünde - Dúnaburg - Düntzer, Johan Heinrich Joseph - Düren - Dürer, Albrecht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dusset
hvilke efter hans Død tilligemed Huset indkjøbtes
af Staten.
Dussek ell. Duscheck, Johan Ludvig, berømt
Pianist, f. 1761, d. 1812, høstede paa sine
Koncertreiser i de fleste europcriste Lande stor
Berømmelse som Virtuos; han komponerede ogsaa
voerdifulde Pianokoncerter og Sonater.
Duttiah, engelsk Vasalfyrstendømme i
Bundelkund i Forindien, 40 Kv.mil stort med 120,000
Indb. Hovedstad Duttiah eller Dittiah med
50,000 Indb., et fyrsteligt Residensslot og talrige
Templer.
Duumvirer, lat. Duumviri, „Tomænd“,
kaldtes hos Romerne visse Kollegier, beftaaende af to
Medlemmer.
Duval (udt. Dyval), Edgar Raoul, se
Raoul-Duval.
Duvergier de Hauranne (udt. Dyversjie
dø Aaran), Prosper, franst Politiker, f. 1798, d.
1877, blev 1831 Medlem af Deputertkammeret,
hvor han forsvarede Julimonarkiet, men gik senere
over til Oppositionen og angreb ifær heftig
Guizots Ministerium. Efter Februarrevolutionen
sluttede han flg til det monarkifie Parti, fæng
stedes 1851 og forvistes, men fil snart Tilladelfe
til at vende tilbage. Han har bl. a. skrevet „Den
parlamentariske Styrelses Historie i Frankrige fra
1814 til 1848“.
Duvernois (udt. Dyvernoa), Clément, fransk
Journalist oa Politiker, f. 1836, ftiftede 1859
paa Prins Napoleons Foranstaltning i Algier
Bladet „L’Algérie nouvelle“, hvis Angreb pllll
Pelissier paadrag ham tre MaanederS Fcengsel,
skrev derpaa i flere Pariserblade, blev 1864 Red
aktør af „Le Courrier de Paris“ og 1868 af
„L’Epoque“. Sidstnævnte Aar grundede han
„Le Peuple“, som understøttedes af Keiseren og
gjaldt for dennes personlige Organ. 1869 blev
han Medlem af Nationalforsamlingen og 1870
Handelsminister. 1875 dømtes han som medskyldig
i bedragerske Spekulationer til to Aars Foengsel.
Duveyrier (udt. Dyværie), A. H. J., fransk
dramatisk Forfatter, f. 1787, d. 1865, var først
Advokat, skrev derpaa dels alene, dels sammen
med andre et stort Antal Theaterstykker, blandt
hvilke „Michel Perrin“ er mest bekjendt. — Hans
Broder, Charles Duveyrier, f. 1803, d. 1866,
stuttede sig til St. Simonisterne og var Medlem
af Enfantins kommunististe Samfund i
Ménilmontant, strev fenere i forening med Broderen
endel Theaterstykker og virkede som Journalist. —
Sidstncrvntes Søn Henri Duveyrier, f. 1840,
foretog efter grundige videnstabelige Studier 1857
en Reise i den til Algier grændsende Del af Sa
hara og bereiste 1859—61 paany denne og flere
tilgrandsende Dele af Brkenen, over hvilken han
samlede en Mcrngde nye Oplysninger. Afhand
linger og Beskrivelser over fine Reiser har han
leveret i flere Blade og Tidsskrifter.
Dux, lat., Anfører, især Hærfører.
Duyse (udt. Døjse), Prudens van, flamsk
Digter, f. 1805, b. 1859, har skrevet en talrig Række
episke, lyriske og dramatiske Digtninger, der meget
har bidraget til at fremme den flamske nationale
Literatur. Han har ogsaa leveret værdifulde
Bidrag til Flanderns Historie.
Dümichen, Johannes, tysk Ægyptolog, f. 1833,
studerede først Theologi, viede sig derpaa under
Brugschs og Lepsius’s Ledelse til Ægyptologien
og foretog 1862—65 en vidtløftig Reise i
Ægypten, Nubien og en Del af Sudan, under hvilken
han samlede talrige Indfirifter og aftegnede et
stort Antal Mindesmcrrker. Smere har han gjen
tagne Gange atter besflgt sEgypten og blev ved
Strasburger-Universitetets Stiftelse ansat som
Professor ved dette. Blandt de Skrifter, han
har offentliggjort, mcrrkes „Geografiske Indskrifter
paa gammelægyptiske Mindesmærker“, „Ægyptiske
Kalenderindskrifter“, „En ægyptisk Dronnings
Flaade fra det 17de Aarh. før vor Tidsregning“
m. fl.
Dúna, Flod i det vestlige Rusland, udspringer
paa Valdaihøiderne, løber mod Sydvest, derpaa
mod Nordvest og falder i Rigabugten; Længde
140 Mil. Ved Udløbet ligger Fæstningen
Dünamünde.
Dünaburg, By i det russiske Guvernement
Vitebsk ved Düna, med 29,500 Indb. og en stærk
Fæstning.
Düntzer, Johan Heinrich Joseph, tyst Filolog
og Literaturhistoriker, f. 1813, blev 1837 Docent
i Bonn og 1846 Bibliothekar i Köln. Han har
foruden talrige Skrifter om de gamle Sprog og
Literaturer strevet flere udfMge Arbeider om
Goethes Liv og Verker, saavelsom om Schiller,
Herder, Zacharias Werner m. fl. tyste Forfattere.
Düren, By i Preussen, 4 Mil øst for Aachen,
med 14,500 Indb., Væverier og Papirfabriker.
Dürer, Albrecht, berømt tysk Maler,
Kobberstikker og Træskjærer, f. i Nürnberg 1471, var
Søn af en Guldsmed og blev først oplært i den
nes Haandverl. Da han imidlertid vifte store
Anlcrg for Tegning, sattes han i Lcrre hos Ma
leren Michael Wolgemut, gil derefter paa Reiser,
bl. a. til Italien, bosatte sig efter Tilbagekomsten
i sin Fødeby, aabnede et Malervertsted og antog
flere Elever. Han malede nu en Rakle Land»
staber, Alterbilleder og Portræter og begyndte
paa samme Tid at levere Kobberstik. 1498
forfærdigede han sine første Træsnit. 1505 foretog
han en Reise til Italien, gik 1520 over Köln til
Neverlandene og vendte nceste Aar tilbage til sin
Fødeby, hvor han døde 1528. Ditrer var den
tyske Renaissances eiendommeligste og mest
fremragende Kunstner. De ugunstige Forhold, under
hvilke han levede i Nürnberg, tillod ham vel ilke
at udfolde sig saa frit og skjønt som de samtidige
italienske Mestere, men til Gjengjeld antog hans
Kunst et eget dybt, alvorligt og kraftigt Prcrg.
Som Maler er han svagest i Koloriten, hvorimod
hans Tegning gjennemgaaende staar paa et høit
Trin. Han var i Grunden stærk realistisk anlagt
og drev sit Naturftudium med Iver og
Forkjærlighed, men undgil ikke Indflydelser fra Tidens
overveldende Fantasi, der enkelte Gange har ført
ham paa Vildspor. Høiere end Malerierne
(„Rosenkransfesten“, „Treenigheden“ m. fl.) staar hans
Kobberstik og Træsnit, blandt hvilke kan nævnes
som de mest berømte „Ridder, Død og Djævel“
og Serierne „Marias Liv”, „Den store Passion“
og „Den lille Passion“. — Den store Indflydelse,
Dürer fik paa den tyske Kunst, grunder sig ogsaa
for en Del paa hans theoretiske Arbeider om det
menneskelige Legemes Proportioner, om Geometri
og Perspektiv. Endelig kan det nævnes, at han
fremmede Bogtrykkerkunsten ved at føre Typerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
