Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døgnfluer - Döhler, Theodor - Döllinger, Johan Joseph Ignaz von - Dönniges, Wilhelm von - Dønnæsø - Döring, Theodor - Dørslag - Døvhed - Døvstumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lever de blot nogle faa Timer og uden at tage
Næring til sig.
Döhler, Theodor, berømt Pianist, f. 1814 i
Neapel af tyske Forældre, d. 1856, uddannede sig
i Wien under Czerny og foretog efter 1836
vidtløftige Koncertreiser, der indbragte ham meget
Bifald for hans fuldendte og smagfulde Udførelse
af sine elegante Kompositioner.
Döllinger, Johan Joseph Ignaz von, tysk
katholsk Theolog, f. 1799, blev 1826 Professor i
München, 1845 Universitetets Afsending i
Stænderforsamlingen, hvor han ivrig hævdede de
katholske Interesser, og 1848—49 Medlem af
Parlamentet i Frankfurt. 1861 optraadte han med
nogle Foredrag, hvori han udtalte, at Pavens
verdslige Magt sandsynligvis nærmede sig sin
Ende; i denne Anledning maatte han udstaa
mange Ubehageligheder, som forøgedes, da han
1869—70 skarpt protesterede mod Dogmet om
Pavens Ufeilbarhed. Efterat han 1871 var bleven
exkommuniceret, er han en af „Gammelkatholikernes“
fornemste Ledere. Han har skrevet en lang Række
især kirkehistoriske Verker af fremstaaende Rang.
Dönniges, Wilhelm von, tysk Diplomat, f.
1814, d. 1872, blev 1841 Professor i Berlin og
opholdt sig 1842—45 i München, hvor han 1847
blev ansat som Bibliothekar hos Kronprinsen.
1851 gik han som Baierns Gesandt til
Dresdenerkonferenserne, blev 1852 Ministerialraad i
Udenrigsministeriet, 1855 Attaché ved Gesandtskabet i
Turin og 1862 Gesandt i Schweiz. Senere
beklædte han endnu en Række diplomatiske Poster,
sidst i Rom. Han var baade hvad Begavelse og
Karaktér angaar en fremragende Mand; i sin
Politik forfegtede han Tysklands Tredeling. Som
Historiker og Statsøkonom har han leveret flere
Skrifter af Betydning. — Hans Datter Helena,
gift med den walachiske Bojar Rakovicza, senere
Skuespillerinde, er kjendt for sit Forhold til Lassalle,
om hvilket hun har udgivet et opsigtvækkende Skrift.
Dønnæsø, en 5 Mil lang Ø i Næsne
Prestegjeld, Nordlands Amt.
Döring, Theodor, tysk Skuespiller, f. 1803,
d. 1878, var siden 1845 ansat i Berlin og
glimrede især i Karaktérroller.
Dørslag (Plattysk, = høitysk Durchschlag), Sold
af Blik eller brændt Ler.
Døvhed, egentlig fuldstændig Mangel paa Evne
til at høre, i daglig Tale ogsaa en høi Grad af
Tunghørthed. Døvheden kan enten være medfødt eller
erhvervet. I første Fald er den altid forenet med
Stumhed, hvilket ogsaa er Tilfældet med den
erhvervede, naar denne er indtraadt i de første
Leveaar. Den erhvervede Døvhed kan enten
indtræde pludselig eller lidt efter lidt. Undertiden
er blot det ene Øre døvt, medens det andet er
friskt eller blot ufuldstændig døvt. Døvheden har
sin Aarsag i Sygdomme i Øreorganerne: de
ydre Øregange, Trommehinden, Mellemøret, de
indre Øredele, Ørenerven samt det Hjerneparti,
hvor denne har sit Udspring.
Døvstumhed bestaar i Døvhed forenet med
Mangel paa Evne til at tale, fordi Tilegnelsen
af Sproget paa Grund af Døvheden har været
umulig. De Døvstumme er i de fleste Tilfælde
modtagelige for Dannelse og har som Regel
feilfrie Sprogorganer. Døvstumheden er enten
medfødt eller senere indtraadt i de første Aar af Barnets
Liv. Den er i første Tilfælde hyppig en Følge af
Slægtskab mellem Barnets Forældre og i sidste
fremkaldt ved forskjellige Sygdomme. Man
regner 1 Døvstum paa 1400 Mennesker, altsaa
700 paa 1 Million, hvorefter det samlede
Antal Døvstumme paa Jorden anslaaes til omtrent
1 Million, hvoraf omtr. 220,000 i Europa.
Forholdet mellem mandlige og kvindelige Døvstumme
er som 4 : 3. I Norge fandtes 1875 ialt 1,571
Døvstumme (267 i Byerne og 1304 i
Landdistrikterne), hvoraf 822 af Mandkjøn og 749 af
Kvindekjøn. — I Aaret 700 nævnes en Erkebisp af York,
John de Beverley, der beskjeftigede sig med
Døvstummeundervisning, og ned gjennem
Tiderne berettes der af og til om lignende Forsøg.
Men det var først i det 18de Aarh., at Grundvolden
blev lagt til en systematisk Døvstummeundervisning.
I Aaret 1755 begyndte nemlig i Frankrige Abbé
de l’Epée og omtrent samtidig i Tyskland
Samuel Heinicke at undervise Døvstumme. Disse
to Mand, Døvstummeundervisningens Fædre, fulgte
hver sin Fremgangsmaade. Abbé de l’Epées
Undervisningsmiddel var et af ham selv opfundet
Fingeralfabet, understøttet af et Tegnsprog, medens
Heinicke lærte sine Elever at tale og aflæse fra Læberne.
Heinickes Methode, der ogsaa kaldes den tyske
eller Talemethoden, har vundet størst Udbredelse
og nyder for Øieblikket stor Opmærksomhed selv i
Frankrige, hvor den anden, den franske
Methode, siden Abbé de l’Epées Tid har været
omtrent eneraadende. — I Norge findes 4
Døvstummeinstituter: Statsinstitutet i
Trondhjem og de private Anstalter i Kristiania, Bergen
og Kristianssand. Af disse 4 Instituter benytter
de private udelukkende Talemethoden, medens
Statsinstitutet endnu fortrinsvis anvender den franske.
Talemethodens Indførelse i vort Land daterer sig
fra 1848, da Kristiania Døvstummeinstitut blev
stiftet. Det begyndte med 2 Elever; men da
Elevernes Antal snart blev saa stort, at det var
vanskeligt at skaffe gode Hjem til dem alle, bevilgedes
af Statskassen et Laan, hvorfor Eiendommen
Elisenberg i vestre Aker indkjøbtes; til denne flyttedes
Skolen 1858. Kristiania Døvstummeinstitut nyder
desuden et aarligt Statstilskud af 2,000 Kroner,
hvorhos Amterne og de respektive
Fattigkommissioner har bestridt Udgifterne ved de fattigere
Døvstummes Skolegang, Logi og Beklædning.
Elevernes Antal har stadig været og udgjør for Tiden
(1879) ca. 100. Døvstummeinstitutets Maal er
at meddele Eleverne den til Konfirmation fornødne
Religionskundskab og Modenhed og forresten at
bibringe dem saamegen Talefærdighed, Almenudvikling
og Øvelse i et Haandverk, at de ved Udtrædelsen
af Institutet kan være saavidt mulig selvhjulpne.
Undervisningsgjenstande er: Religion, Historie,
Geografi, Regning, Skrivning, samt for Gutternes
Vedkommende Skomager- eller
Skrædderhaandverket, og for Pigernes kvindeligt Haandarbeide af
forskjelligt Slags. Fra Institutet er i Aarenes
Løb udgaaet ca. 200 Elever, af hvilke 2 har taget
Studentexamen med bedste Karaktér. I Kristiania
blev i 1877 stiftet en Forening for
Døvstumme, som har et Grundfond af ca. 20,000
Kroner. I den samles de Døvstumme 3 Gange om
Ugen og finder her et Hjem og aandelig Adspredelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
