Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edderkopartede. — De ægte Edderkopper. — Fugleedderkop. — Korsedderkoppen. — Husedderkoppen. — Springedderkoppene. — Ulve- eller Jagtedderkoppene. — Tarantel. — Lycosa amentata. — Vandedderkoppen - Eddike. — Eddikesprit. — Aromatisk Eddike. — Eddikesyre. — Iseddike. — Eddikeæther - Eddystone - Edelcrantz, Abraham Niklas - Edelinck, Gerard - Eden, se Paradis - Edessa, nu Orfa eller Urfa - Edfu paa gammelægyptisk Hat, paa koptisk Atbo - Edgeworth, Mary - Edikt. — Prætors Edikt (se Art.ne Prætor og Romerret) - Edinburgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eddite
Tommer lang og har indtit 3 Tommer lange
Ben. Den angriber og dræber Smaafugle, hvis
Blod den udsuger, og dens Bid kan endog blive
farligt for Mennesker. — En af be almindeligste
og den største af de i Norge forekommende Arter
er Korsedderkoppen, som er kjendelig ved et
hvidt Kors paa Bagkroppen. Den spinder et
hjuldannet, lodret Fangenet, som er indtit 1 Fod
i Tvermaal og sammensat af regelmæssige
Traadstraaler, som udgaar fra et Midtpunkt og
forbindes ved ligesaa regelmæssige Tvertraade. I
Nettets Rand har den et eget Skjulested, hvor
den lurer paa sit Bytte. — Husedderkoppen
spinder et trekantet, tæt, næsten ugjennemsigtigt
vandret Fangenet, sadvanlig i dunkle Kroge i
Husene. — Springedderkoppene overfalder sit
Bytte i lange Spring, medens Ulve- eller
Jagtedderkoppene overfalder det i Løb eller fra sine
Fanggruber. Af Ulveedderkoppene er især den i
Sydeuropa hyppige Tarantel bekjendt; dens
Bid frembringer en let, kortvarig Betændelse.
Den Mængde Spindelvævstraade, som ofte om
Sommeren bedækker Markerne og især er synlige
om Morgenen, medens Duggen endnu ligger,
hidrører fra en liden Jagtedderkop, Lycosa amentata.
— Vandedderkoppen danner af sit sølvglinsende
Spind en fastsiddende Dykkerklokke under Vandet,
medens den anbringer sine Æg i særegne mindre Klokker.
Eddike, en Blanding af Eddikesyre og Vand,
fremstilles ved Indvirkning af (Luftens) Surstof
paa Alkohol samt ved tør Destillation af Træ og
Torv. Den aldre Maade at ftemMe Eddike
paa bestaar bert, at man fylder et aabent Kar med
en Badfie, som indeholder tilstrekkelig Alkohol,
f. Ex. Vin, Øl, Frugtvin, hvorefter den overlades
til sig felv. Under Indvirknmg af Luftens Sur
fiof og et eienbommetigt Ferment, Eddikeferment,
hvortil Frøet findes i Luften, overfares Alkoholen
til Eddike. Det erholdte Produkt benavnes Bin
eddike, Øleddike osv. — Den største Mangde Eddike
fremstilles efter den nyere hurtigere Fremstillings
maade, som beftaar deri, at fortyndet Brandevin,
ber er tilsat lidt færdig Eddike (Eddikegodset)
udsættes for Luftens Indvirkning ved at dryppes
over et Lag af Høvlspaan, som er anbragt i egne
dertil indrettede Kar, der kaldes Eddikesamlere.
Naar Eddike indeholder omkring 10 % Eddiksyre
kaldes den Eddikesprit. Almindelig Eddike
bør indeholde 5 a 6 % Eddikesyre. Tilsættes
Eddike med forskjellige Krydderier, faaes
aromatisk Eddike (Vinagre des quatre voleurs).
— Eddikesyre, en organisk Syre, som i Form
af eddikesure Salte forekommer i mange
Plantesafter (navnlig i Eg, Bøg og Ask) samt i dyriske
Vædsker, saasom Sved. Den bestaar af Kulstof,
Vandstof og Surstof og kan fremstilles paa mange
Maader, navnlig ved at lade Surstof indvirke paa
Alkohol samt ved tør Destillation af organiske
Stoffer, som Træ, Stivelse m. fl. Eddikesyre,
der er ublandet, faar Navn af Iseddike. Af
Eddikesyrms Salte har flere stor Anvendelse som
Lægemidler, Farvestoffer m. m. De vigtigste er
Blysukker og Spanskgrønt. Ved Destillation af
eddikesure Salte med Alkohol og Svovlsyre
fremstilles Eddikeæther, en farveløs vellugtende Vædske,
der anvendes som Lægemiddel og i Parfymerierne.
Eddystone (ubt. Eddistaan), et Klipperev i den
britiske Kanal, übenfor Bugten ved Plymouth,
med et bekjendt Fyrtaarn. Paa Klippen tagdes
Høsten 1879 Grundstenen til et nyt Fyrtaarn, som
skal overgaa det ældre i Størrelse og Lysstyrke.
Edelcrantz, Abraham Niklas, svensk
Forfatter og Videnskabsmand, f. 1754, d. 1821, blev
1772 Docent og senere Adjunkt og Bibliothekar i
Åbo, 1783 Meddirektør ved det kongelige Theater
i Stockholm, 1786 Kongens Haandsekretær og
1813 Præsident i Kommercekollegiet. Han skrev
flere poetiske Sager af ubetydeligt Værd, men
udfoldede som Videnskabsmand en rig Virksomhed,
mest i praktisk Henseende. Han opfandt saaledes
bl. a. en forbedret optisk Telegraf og en Luft
pumpe, ligesom han ivrig virkede for Damp
maskiners og Dampstibes IndfFrelse i Sverige.
Edelinck, Gerard, berømt belgisk Kobberstikker,
f. 1649, d. 1707, tilbragte det meste af sit Liv i
Paris. Hans aandfulde og fine Gjengivelse af et
betydeligt Antal Malerier skaffede ham et stort Ry,
og hans Kobberstik er endnu meget søgte.
Uheldigvis stod de Malerier, han stak, ikke altid i Høide
med hans Udførelse. Blandt de bedste nævnes
Raffaels „hellige Familie“.
Eden, se Paradis.
Edessa, nu Orfa eller Urfa, By i det
nordlige Mesopotamien, hvis Anlæg gaar tilbage til
den tidligste Oldtid. 137 f. Kr. blev den Hovedstad
i det saakaldte osrhoënske Rige, hvis senere
Konger førte Navnet Abgar (s. d.). Kristendommen
indftrtes tidlig. 216 erobredes Staden af
Romerne og gjordes til Militærkoloni. Senere var
den Sæde for en kristen Menighed, som havde
stor Indflydelse paa Samtidens kirkelige
Bevægelser; 641 erobredes den af Muhamedanerne, men
befriedes under det første Korstog af Balduin
1097 og var uafhængig indtil 1144. Efter mange
Omvexlinger, som halvt ødelagde den, erobredes
den 1637 af Tyrkerne, under hvis Herredømme
den igjen har hævet sig noget. Den tæller nu
ca. 30,000 Indb.
Edfu, paa gammelægyptisk Hat, paa koptisk
Atbo, By i Øvreægypten paa Nilens vestre Bred,
med et velbevaret Horustempel.
Edgeworth (udt. Edsj’uaardh), Mary, engelsk
Forfatterinde, f. 1767, d. 1849, skrev en Række
Romaner („Slottet Rackrent“, „Belinda“,
„Leonora“ m. fl.) og mindre Fortællinger (hvoriblandt
„Tales of a fashionable life“), hvon hun dels med
Humor og Natursandhed skildrer Livet i Irland,
hvor hun tilbragte en Række Aar, dels med skarp
Satire angriber de aristokratiske Kredses Feil.
Hendes Skrifter udmærker sig fordelagtig ved livlig
Fantasi, skarp Dømmekraft og elegant Form.
Edikt, i Almindelighed en af en
Øvrighedsperson udstedt Bekjendtgjørelse; hos Romerne
Betegnelse for de af de høiere Magistratspersoner
(Prætorer, Provinsstatholdere og Ædiler) ved deres
Embedstiltrædelse udfærdigede Kundgjørelser om,
hvilke Grundsætninger de i sin Embedstid vilde følge
i Udøvelsen af Retspleien. Af stor Betydning for
Retsudviklingen blev Prætors Edikt (hvorom se
Art.ne Prætor og Romerret). Da
Lovgivningsmyndigheden i Keisertiden gik over til Keiseren,
blev Edikt tillige Benævnelse paa en Klasse af
ham givne Love.
Edinburgh (udt. Edinbørg), Hovedstad i
Skotland saavelsom i Grevskabet Midlothian, ligger i
en smuk Egn nær Firth of Forth og er forenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
