- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
423

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eichwald, Karl Edvard - Eid - Eidanger. — Eidangerfjord - Eider. — Eiderkanalen - Eidsberg - Eidsfos Verk - Eidskog - Eidsvold. — Eidsivathing. — Eidsivathingsloven. — Eidsvolds Bad. — Eidsvolds Verk - Eiendom. — Den private Eiendomsret. — Grundeiendom. — Enkelteiendom. — Fælleseiendom. — Statens Overeiendomsret. — Den literære og kunstneriske Eiendomsret. — Skrifteiendomsretten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EiendomEid 423

Bidrag til Landets Zoologi, Botanik og
Palæontologi, som han behandlede i en Række lærde Verker.

Eid, Prestegjeld i Nordfjord, Nordre Bergen
hus Amt, bestaar af Sognene Eid og Stareim.
2) Prestegjeld i Romsdals Amt med Sognene
Eid og Vold.

Eidanger, Prestegjeld i Bratsberg Amt. I
Prestegjeldet ligger Byen Brevik. —
Eidangerfjord, en Arm af Langesundsfjord, 2 Mil lang.

Eider, Grændseflod mellem Slesvig og
Holsten, udspringer i Holsten, kort søndenfor Kiel,
løber under store Krumninger mod Vest og
falder ved Tønning i Nordsjøen. Længde 25 Mil.
Den staar i Forbindelse med Østersjøen ved
Eiderkanalen, anlagt 1777—84.

Eidsberg, Prestegjeld i Smaalenenes Amt,
bestaar af Sognene Eidsberg, Herland og
Trømborg.

Eidsfos Verk, Jernverk i Hofs Prestegjeld,
Jarlsberg og Laurvigs Amt, ved den sydlige Ende
af Ekernsjøen, 3 Mil vest for Drammen, sattes
1697 i Drift af Statholder Gyldenløves
Halvbroder Generalløitnant Hausmann. I den sidste
Halvdel af det 18de Aarh. leverede Verket ca. 2,500
Skippund Rujern og 2,000 Skippund Stangjern
aarlig; desuden var en Staalfabrik forenet med det.
I 1877 udbragtes 3,800 Tønder Malm, og
Arbeidsstyrken var 14 Mand.

Eidskog, Prestegjeld i Hedemarkens Amt, ved
Rigsgrændsen.

Eidsvold, Prestegjeld i Akershus Amt, ved
Mjøsens Sydende, bestaar af Sognene Eidsvold
og Langset. I Middelalderen holdtes her
Oplandenes Lagthing, Eidsivathinget, og 1814 den
grundlovstiftende Forsamling (Rigsforsamlingen paa
Eidsvold). Ved Vormens Udløb af Mjøsen, ca.
½ Mil nordenfor Eidsvoldsbakken, ligger
det historisk bekjendte Minne. — Eidsivathing
(Heiðsævisþing, senere Eiðsifaþing) holdtes
oprindelig for Heinafylke, Hadafylke, Raumafylke,
Vingulmark, Vestfold og Raumarike. I det
12te Aarh. udskiltes de tre sidstnævnte Fylker
til et eget (det fjerde) Lagdømme, Borgarthing.
I det 13de Aarh. lagdes Fylkerne
Gudbrandsdalene og Østerdalene under Eidsivathing.
Lagdømmet havde Navn af Thingstedet Eidsvold.
Den for Lagdømmet gjeldende Lov,
Eidsivathingsloven (Eiðsifaþingslög) er nu tabt med
Undtagelse af Kristenretten og et ubetydeligt
Brudstykke af den verdslige Ret. Den første
Samling tillægges Kong Halvdan svarte. De
opbevarede Rester er nedskrevne omkring Midten
af det 12te Aarh. — Eidsvolds Bad,
beliggende lige ved Jernbanestationen ved
Mjøsens Sydende, blev oprettet 1840, efterat Henrik
Wergeland kort før havde opdaget den efter
ham opkaldte Jernkilde. Senere har man
opdaget flere Kilder med ligesaa fortrinligt
Jernvand som Wergelandskilden. Badetiden begynder
1ste Juni og ophører sidste August og inddeles
i 2 Sæsoner à 6 Uger. Badet har især vist sig
virksomt mod forskjellige Blodsygdomme,
Nerveonder, og Mavesygdomme. Patienternes Antal
har i be sidste Aar udgjort 50—100 aarlig. —
Eidsvolds Verk blev optaget i det 17de Aarh.
og gik gjennem flere Hænder, indtil det 1794 blev
kjøbt af Konferensraad Karsten Anker. Han
samlede en Del af det betydelige til Verket hørende

Jordegods, som til forskjellige Tider var blevet
frasolgt, og forenede Feirings Jernverk med
Hovedverket, hvortil endvidere hørte priviligerede
Sag- og Møllebrug. Verkets Drift viste sig ulønnende,
hvorfor den af Anker blev stanset. 1825 kjøbte et
engelsk Hus, George Normann & Søn, det
betydelige Gods af Ankers Bo; 1838 solgtes det til
et Interessentskab og kom 1873 i den nuværende
Eier, Ritmester Knudsens Besiddelse. For Tiden
drives foruden Sag og Møllebrug paa Godset
kun et (tidsmæssig indrettet) Teglverk.
Hovedbygningen, hvori Rigsforsamlingen holdtes, er
oprindelig indkjøbt ved Subskription som et nationalt
Mindesmærke og vedligeholdes nu af Staten.

Eiendom, 1) en Persons retslige Herredømme
over en Ting i alle af Loven anerkjendte
Anvendelser (Eiendomsret). 2) samtlige de en
Persons Eiendomsret underkastede Formuesgjenstande
eller Værdier overhoved. — Den private
Eiendomsret
eller Retten for den enkelte til,
naar de af Staten satte Betingelser for
Eiendomserhvervelse er tilstede, at øve en saadan
Raadighed over Tingene, er Grundlaget for
den økonomiske Ordning i Nutidens civiliserede
Samfund og i de Nydannelses-Samfund, som
er udgaaede fra dem. Den anerkjendes derimod
ikke blandt en Flerhed af barbariske eller
halvciviliserede Folk, naar undtages med Hensyn til
Ting, som i egentlig Forstand er frembragte ved
menneskeligt Arbeide, ligesaalidt som den
oprindelig fandtes hos noget af de nuværende civiliserede
Folkeslag. Den private Eiendomsret har nemlig
gjennem en Række Overgangsled trinvis kjæmpet sig
frem til almindelig Anerkjendelse. Dette gjelder dog
især Grundeiendom. Med Hensyn til andre Ting,
navnlig bevægelige, som i Regelen frembringes
ved Arbeide, og hvorover den enkelte kan øve et
andres Raadighed udelukkende Herredømme, tør
det være tvivlsomt, hvorvidt Enkelteiendom
eller Fælleseiendom har været det oprindelige.
Det er i ethvert Fald sikkert, ligesom det ogsaa
følger af Sagens Natur, at Enkelteiendom af
Kapital i alle Samfund har været anerkjendt længe
før individuel Grundeiendom havde udviklet sig.
Hos alle Folk, som ernærer sig ved Jagt og
Fiskeri, saavelsom hos Hyrdefolkene, tilhører en vis
Landstrækning en Stamme, saaledes at dennes
enkelte Medlemmer og kun disse kan jage, fiske eller
græsse sit Kvæg hvorsomhelst paa det fælles Omraade,
men ikke tilegne sig udelukkende Raadighed over
nogen enkelt Del af dette. Saaledes er Forholdet
hos de nuværende Jæger- og Hyrdefolk i Amerika
og Asien, og saaledes har det oprindelig været i
Europa. Paa et høiere Kulturtrin, hvor
Agerdyrkningen bliver den hovedsagelige Næringsvei,
bestaar vistnok fremdeles Fælleseiendom; men med
Hensyn til den Jord, som lægges under Dyrkning,
maa Fællesskaberne selvfølgelig blive mindre;
Stammens fælles Jord udstykkes mellem
Opsidderne paa de forskjellige Gaarde, medens enkelte
større Skov- og Havnestrækninger vedbliver at ligge
i større Fælleseie. Spor af denne Ordning findes
hos Grækere og Romere i den tidligste Oldtid;
den var den almindelige hos Germanerne, da
disse stødte sammen med Romerne, og bestod
hos dem tildels langt ned i Middelalderen,
hos Skandinaverne endog indtil den nyeste
Tid. Det i Norge forekommende Aarekast og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free