Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eiendom. — Den private Eiendomsret. — Grundeiendom. — Enkelteiendom. — Fælleseiendom. — Statens Overeiendomsret. — Den literære og kunstneriske Eiendomsret. — Skrifteiendomsretten - Eilenburg - Eilschov, Fredrik Kristian - Einar Prest, ogsa kaldet Einar Kongsmaag - Einar Ragnvaldssøn, se Torv-Einar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eiendom
Teigebytte kan maaske ogsaa ansés som en
Levning af et saadant Fællesskab, som fremdeles
bestaar med Hensyn til de saakaldte Almenninger.
I Indien, paa Java og hos de slaviske Folk i
Rusland, Østerrige og Serbien bestaar
Jordfællesskab i den anførte Udstrækning den Dag
idag. Blandt Hinduerne er privat Grundeiendom
ukjendt. I de fremadstridende Kulturlande er
Jordens Værdi efterhaanden ved Folkemængdens
Forøgelse og den deraf flydende Stigning i
Efterspørgselen bleven betydelig større, og Nødvendigheden
af dens Overgang til individuel Eiendom
derigjennem forberedt. Med Hensyn til Grundeiendom
hersker altsaa Fælleseie hos flere Folkeslag i og
udenfor Europa, medens fuldstændig fri Privateiendom
kun findes i de mest civiliserede Stater, hvor den
har udviklet sig af en oprindelig bestaaende
Fælleseiendom. — Det bedste Bevis for Berettigelsen af
den private Eiendomsret ligger i dens af
Udviklingens Historie stadfæstede Uundværlighed.
Dens Anerkjendelse i større og større Udstrækning
har gaaet jevnsides med Civilisationens Fremskridt,
som tildels har været en Frugt af den paa
Grundlag af den private Eiendomsret skabte større
Virkeevne. I det hele taget er Anerkjendelsen af
privat Eiendomsret en af de vigtigste
Betingelser for den størst mulige Produktion (almene
Velvære) og derigjennem for en stadig voxende
Civilisation med dens Velsignelser. Den kraftigste
Spore for den enkelte til at frembringe og samle
saa meget som muligt er netop Bevidstheden om,
at han selv retmæssig kan høste Fordelen af sit
Arbeide. Under et Fællesskab i Eiendom, som
af Kommunisterne foreslaaet, vilde enhvers
Bestræbelse gaa ud paa at gjøre saa lidet og fortære
(nyde) saa meget som muligt. Det anførte har
ligesaavel Anvendelse paa Grund- som paa
Kapitaleiendom; med Hensyn til Grund kommer hertil
den Omstændighed, at en fuldkommen Dyrkning
ikke er mulig uden en længere stadig Besiddelse
paa samme Haand. De alméne (retsfilosofiske)
Grunde, som har været anførte for at godtgjøre
Berettigelsen af privat Eiendomsret, er i
Virkeligheden ikke meget forskjellige fra disse
Betragtninger. Man har henvist til en Mennesket
tilkommende Ret til at bemægtige sig herreløse Ting,
til at beholde Frugterne af sit Arbeide, til en
stiltiende Samfundskontrakt, til Lovene eller kaldt
Eiendomsretten en naturlig Ret for Mennesket.
Ingen af disse Grunde er dog fuldt ud
tilfredsstillende, idet de enten siger for lidet eller formeget,
eller ikke rammer Eiendomsinstitutet i
Almindelighed, saaledes som dette i Virkeligheden
bestaar og anerkjendes. — Det ophæver ikke
Eiendomsretten, men er en ligefrem Følge af dens
Væsen, at den i enkelte Retninger kan undergives
Indskrænkninger. Eieren selv kan saaledes
paahefte sine Ting Servituter, Grundbyrder o. lign.,
ligesom Staten maa kunne sætte de Grændser for
Eiernes Raadighed over sine Ting, som den finder
stemmende med Samfundets Tarv, uden at
Eiendomsretten derved ophæves. En Følge af denne
Statens Overeiendomsret er det ogsaa, at
den i Samfundets Interesse maa have Adgang
til at beskatte Tingene samt Ret til at kræve, at
Eieren mod Erstatning afstaar sin Eiendom til
offentligt Brug eller til et almengavnligt Formaal
(se Expropriation). Af Hensyn til Borgernes
Einar Ragnvaldsssn
Sikkerhed og fælles Nytte paabyder Lovgivningen
desuden flere Indskrænkninger i Eiendomsrettens
Udøvelse, hvorpaa Exempler navnlig findes i
Bygnings-, Brand-, Sundheds-, Vei-, Havne- og
Politilovgivningen i det hele. — Den saakaldte
literære og kunstneriske Eiendomsret er
ingen sand Eiendomsret, men alene et Monopol,
som udelukkende hviler paa udtrykkelige
Lovbestemmelser. Aandsprodukter er som Gjenstande for
almindelig Tilegnelse Menneskehedens Fælleseie, og
Forfatteren eller Kunstneren bør alene være berettiget
til at nyde den økonomiske Fordel, hans Verk kan
indbringe. Det varede ogsaa længe, før den literære
Eiendomsret blev beskyttet ved Lov. Dette skete først
1643 i England, 1686 i Tyskland, 1777 i Frankrige,
1741 i Danmark og Norge og 1752 i Sverige. Den
kunstneriske Eiendomsret manglede i Norge enhver
Beskyttelse indtil 1857. De nu gjeldende
Bestemmelser indeholdes i Lov af 8de Juni 1876 ang.
Beskyttelse af Skrifteiendomsretten samt i Love af
12te Mai 1877 om Beskyttelse af den kunstneriske
Eiendomsret og fotografiske Billeder.
Skrifteiendomsretten, hvis Gjenstand er Skrifter,
Tegninger, musikalske Kompositioner og mundtlige
Foredrag, gjelder for Forfatterens Levetid og 50
Aar efter hans Død. Den kan af Forfatteren
overdrages til andre og tilfalder i Mangel af
Overdragelse ved hans Død, uden Hensyn til
Boets Tilstand, først hans Ægtefælle og
derefter hans Livsarvinger, Forældre og Søskende.
En Forlæggers Ret er en ren Formuesret og
behandles i alle Anvendelser som en saadan.
Indgreb i Forfatterens Ret ved Mangfoldiggjørelse
ad mekanisk Vei (Eftertryk) eller ved offentlig
Opførelse af dramatiske eller musikalsk-dramatiske
Verker straffes med Bøder fra 10 til 1000 Kroner
og forpligter desuden til Skadeserstatning efter
almindelige Grundsætninger. — Den bildende
Kunstner er eneberettiget saavel til at tage Enkeltkopier
af sit Verk til Salg som til at mangfoldiggjøre
det, saasom ved Kobberstik, Træsnit, Modellérkunst
og lign. eller ved Fotografi, Afstøbning osv.
Eneretten til at tage Enkeltkopier er indskrænket til
Kunstnerens Levetid; Eneretten til Mangfoldiggjørelse
gjelder indtil 50 Aar efter hans Død og gaar i
Arv paa samme Maade som Skrifteiendomsretten.
Om Indgreb i Kunstnerens Ret gjelder det samme
som om Indgreb i Forfatterens. — Særlig kan
mærkes, at det norske Universitet har Eneret til
at udgive Almanaken. Angaaende Beskyttelsen af
den literære og kunstneriske Eiendomsret findes nu
gjensidige Bestemmelser mellem Norge, Sverige og
Danmark.
Eilenburg, By i Sachsen, paa en Ø i Floden
Mulde, med 10,500 Indb. og livlig Industri.
Eilschov, Fredrik Kristian, dansk Filosof og
Forfatter, en selvstændig Tænker af den wolffiske
Skole, f. 1725, d. 1750, har stor Fortjeneste
af det danske Sprogs Udvikling, ligesom han med
Held arbeidede for at gjøre Filosofiens Sandheder
alment bekjendte. Hans Hovedverk er „Filosofiske
Breve“ (1748).
Einar Prest, ogsaa kaldet Einar
Kongsmaag, var gift med Kong Sverres Datter Cicilia
og en af Sverres ivrigste og mest trofaste Mænd.
1205 dræbtes han af Baglerne i Stavangers
Domkirke.
Einar Ragnvaldssøn, se Torv-Einar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
