Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elefant. — Mammuthdyret. — Den asiatiske Elefant. — Den afrikanske Elefant - Elefanta - Elefantine - Elefantordenen - Elegance. — Elegant - Elegi - Elektra - Elektricitet. — Rivningselektricitet. — Dyrisk Elektricitet. — Glaselektricitet eller positiv Elektricitet. — Lakelektricitet eller negativ Elektricitet. — Elektrisermaskiner. — Glaselektrisermaskinen. — Damp- eller Hydroelektrisermaskinen. — Fordelings- eller Elektroformaskiner. — Elektrisk Batteri se Batteri. — Elektrisk Gnist eller Funke. — Elektrisk Kur. — Elektrisk Lys. — Elektriske Lamper. — Elektriske ringeapparater. — Elektrisk Spendingsrække. — Elektrisk Strøm, se Galvanisme. — Elektrisk Telegraf, se Telegraf. — Elektriske Uhre. — Elektromagnetiske Uhre. — Elektrisk Kronoskop. — Elektroder. — Elektrodynamik. — Elektrokemi. — Elektrolyse. — Elektrolyter. — Elektromagnetisme. — Elektromagnet. — Elektromagnetiske Kraftmaskiner. — Elektrometer. — Elektromotorer. — Elektro-motorisk Kraft. — Elektrofor. — Elektroformaskine, se Elektrisermaskine. — Elektropunktur, se Acupunktur. — Elektroskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elefantll
forsynet med et lidet fingerformigt Gribeorgan.
Med Snabelen griber Dyret sin Føde og opsuger
Vandet, som derpaa sprøites ind i Munden.
Snabelen tjener ligeledes som Føleorgan og som (et
ualmindelig kraftigt) Vaaben. I Overkjæven har
Elefanten to svære Stødtænder, som har en Længde af
over tre Alen og kan veie indtil 100 Pund. Af
disse Stødtænder faaes det bedste Elfenben. Af
Kindtænder har den kun én eller to i hver
Kjæveside, hvilke ligeledes er meget store og fældes flere
Gange i Dyrets Levetid. Ørene er meget store
og foldede. Elefanterne lever flokkevis i de fugtige
Skove i det varme Asien og Afrika. De lader
sig let tæmme, er kloge og lærvillige, men
forplanter sig ikke i Fangenskab. De kan opnaa en
Alder af indtil 100 Aar. I den foregaaende
Jordperiode gaves der flere Arter, af hvilke man i
Sibiriens Is har fundet en fuldstændig bevaret,
nemlig Mammuthdyret. Af nulevende Elefanter
findes en Art i Asien og en i Afrika. Den
asiatiske Elefant, som forekommer i Indien, paa
Ceylon, Sumatra og Borneo, er meget let at
tæmme. Den holdtes allerede i Oldtiden som
Husdyr og benyttes nutildags som Træk- og
Lastdyr. Den afrikanske Elefant har større Øren
og større Stødtænder end den asiatiske og lader
sig kun med Vanskelighed tæmme. Den opnaar
en Høide af indtil 14 Fod, findes i hele Afrika
syd for Sahara og er et meget efterstræbt
Jagtvildt paa Grund af det fortrinlige Elfenben, den
leverer. Romerne og Karthagenienserne benyttede
den i Oldtiden til Krigsbrug.
Elefanta, Klippeø ved Forindiens Vestkyst,
nær Bombay, med et storartet gammelt Tempel
indhugget i Fjeldet.
Elefantine, græsk Navn paa en liden Ø i
Nilen, nedenfor Katarakterne, i Oldtiden bekjendt
for sin Nilmaaler, som endnu findes tilligemed
nogle Tempelrester. Ven anføres af Herodot som
Ægyptens Grændse mod Æthiopien.
Elefantordenen, den fornemste danske
Ridderorden, oprindelig et religiøst Broderskab, stiftet
af Kristian den første; dens nuvcerende Statuter
er fra 1693. Insignierne er en Guld-Halskjede
og en hvid emaljeret Elefant med et rødt Taarn
i et blaat Skulderbaand.
Elegance (udt. Elegangs), af lat. elegantia,
hos Romerne især Betegnelse for det skriftlige eller
mundtlige Foredrags Korrekthed og Klarhed; senere
overhoved Sirlighed, fin og fuldendt Form. —
Elegant, sirlig, formfuldendt.
Elegi, hos Grækerne og Romerne et Digt,
der var skrevet i det saakaldte elegiske Versemaal,
d. v. s. i Distikha af Hexametre og Pentametre;
senere d. s. s. Klagesang, klagende Digt.
Elektra, Datter af Agamemnon og
Klytaimnestra, hjalp sin Broder Orestes til at hevne
Faderens Mord og blev senere Pylades’s Hustru.
Hun er bleven digterisk skildret, bl. a. af Sofokles
og Euripides.
Elektricitet kaldes den hos forskjellige
Legemer optrædende Kraft, som bevirker, at de kan
tiltrække og frastøde andre Legemer. Navnet
Elektricitet kommer af Ordet Elektron, det græske
Navn paa Rav, hos hvilket man først opdagede
Elektriciteten. Efter de forskjellige Maader,
hvorpaa Elektricitet kan fremkaldes, deles den i:
1) Rivningselektricitet, 2)
Fordelings- eller Induktionselektricitet, 3)
Berøringselektricitet eller Galvanisme, 4)
Thermoelektricitet og 5) dyrisk Elektricitet.
Rivningselektricitet fremkaldes, naar f. Ex. et
Stykke Lak, Glas, Harpix eller Svovl rives med
en Uldklud. Det revne Legeme ligesom ogsaa
Rivetøiet (Uldkluden) faar da den Evne at tiltrække
andre lette Legemer, saasom Korkstykker,
Papirlapper og lignende. Et stort Antal Legemer,
blandt hvilke Metallerne, faar ikke denne Egenskab
ved Rivning; disse har man tidligere kaldt
uelektriske; men senere Iagttagelser har vist, at ethvert
Legeme paa en eller anden Maade kan bringes
i elektrisk Tilstand. De saakaldte uelektriske
Legemer kan ikke alene gjøres elektriske, men
besidder ogsaa i høi Grad den Egenskab at forplante
Elektriciteten fra den ene Smaadel i Legemet til
den anden. De kaldes derfor Ledere, i
Modsætning til Ikke-Ledere eller Isolatorer, hvilke
ved Rivning let bliver elektriske, men ikke har Evne
til at lede Elektriciteten. Gode Ledere er, foruden
Metallerne, det menneskelige Legeme, friske Planter,
Dampe osv. Slette Ledere er tør Luft, Uld, Glas, Lak
m. fl. Den Elektricitet, som fremkaldes ved Rivning
af Glas, kaldes ogsaa Glaselektricitet eller <sp>positiv
Elektricitet (+ E), medens Lakelektriciteten kaldes
negativ (− E). Ethvert Legeme indeholder
begge Arter af Elektricitet; sædvanlig er den ene
bunden af den anden; men ved forskjellige
Aarsager, f. Ex. Rivning, kan de adskilles, hvorved den
ene Art frigjøres paa det revne Legeme, den
anden Art paa Rivetøiet. Legemer, hvori samme Sort
Elektricitet er fri, frastøder hinanden, medens
Legemer med uens Elektricitet tiltrækker hinanden. De
uensartede Elektriciteter søger bestandig at forene sig
og ophæver da eller binder gjensidig hinanden,
forsaavidt de begge er tilstede i lige store
Mængder. Nærmer man saaledes et glaselektrisk
Legeme til den ene Ende af en isoleret Leder,
tiltrækkes dennes negative, medens dens positive
Elektricitet stødes ud i den anden Ende; afledes den
herfra, f. Ex. ned i Jorden, bliver Lederens
negative Elektricitet fri (Elektricitet ved Fordeling).
Bringer man derimod det glaselektriste Legeme et
Øieblik i Berøring med Lederen, vil de modsatte
Elektriciteter ved den saakaldte elektriske Funke
forene sig med hinanden, og Lederen faar et
Overskud af fri positiv Elektricitet. Dyrisk Elektricitet
findes især i Nervetraadene og Muskelvævet i
enhver dyrisk Organisme. Enkelte Fiske, f. Ex.
Sitteraalen, har særegne elektriske Organer, hvorved de
kan frembringe og udlade Elektricitet. Fri
Elektricitet udbreder sig altid paa Legemernes
Overflade; paa en Kugleflade er den saaledes jevnt fordelt.
Den søger til Kanter, Hjørner og Spidser, gjennem
hvilke den strømmer ud i den omgivende Luft.
Hvad Elektriciteten egentlig er, har Videnskaben
endnu ikke kunnet forklare. Derimod har en Række
Forsøg og skarpsindige Iagttagelser ledet til
Erkjendelsen af Lovene for dens Virkninger, ligesom
man i større og større Udstrækning lærer at nyttiggjøre
denne mærkelige Naturkraft for praktiske Behov. —
Elektrisermaskiner kaldes Maskiner, hvorved
man frembringer Elektricitet i sterre Mcrngder.
Af saadanne Maskiner har man flere Slags.
Glaselektrisermaskinen bestaar af en
Glascylinder eller en Glasskive, som dreier sig
omkring en Axe og derunder rives mod to smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
