Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England. — Kongeriget England. — Det Britiske Rige eller Storbritannien og Irland (United Kingdom of Great Britain and Ireland). — Det Britiske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England
mindre Bugter og danner derfor en Mcrngde ypper
lige Havne. Af IndsjFer har England et stort An
tal, men af ringe Størrelse; den største, Winander i
det nordlige England, er kun 3¼ Mil lang. Derimod
har det talrige Floder, af hvilke flere er feilbare. De
betydeligste er Themsen (30 Mil, gaar forbi London),
Trent og Ouse, derved sit Sammenløb danner Hum
ber, Tyne, Severn og Avon. Desuden findes over
100 seilbare Kanaler med en samlet Loengde af
5—600 geogr. Mil; de stprste af disse er Regents»
Kanalen (57 Mil), som forbinder London med
Liverpool, Bridgewater-Kanalen mellem Manchester
og Liverpool, Grand-Frank-Kanalen, som forbinder
den forrige med Trent og derved det Irske Hav
med Nordsjøen, samt Leeds- eller Liverpool-Kanalen,
der ligeledes forbinder Nordsjøen med det Irske
Hav. — Klimatet er mildt tempereret, nasten over
alt fugtigt (den aarlige Regnmcrngde er ca. 30
Tommer), men ikke usundt; Regn, Taage og Vinde
er meget hyppige, Vintrene korte og mindre kolde
og Somrene mindre varme end paa det nærliggende
europeiske Fastland. Stor Indflydelfe paa Beir
laget har Golfstrømmen, som skyller mod Eng
lands Østkyst. — Af Englands Naturfrembringelser
indtager de til Mineralriget hermde Produkter
uden Sammenligning den ftrste Plads. Isar
findes uscrdvanlig omfangsrike Stenkulslag, navn
lig i Northumberland, Cumberland og Durham,
samt udstrakte Jernleier, hovedsagelig i York,
Stafford, Northumberland og Glamorgan; i mindre
Mcrngde forekommer Kobber og Tin i det sydvest
lige, Bly i det nordlige, Sølv, Zink, Grafit og
Galmei samt betydelige Hellestensbrud og Sten
salt. Plante» og Dyrelivet frembyder oerimod
ingen fremtrcedende Eiendommeligheder. — Be
folkningen er i Wales væsentlig af keltisk Her
komst ; i det egentlige England bestaar den as en til
en udpraget Race sammensmeltet Blanding af de
mange Folkeslag, som til forskjellige Tider har
havt Landet i Besiddelse: Kelter, Angler, Sakser,
Romere, Nordboer og Normanner. Det er et
skjønt, kraftigt og foretagsomt Folkefærd, hvis ur»
gamle og rodfaftede Frihed har givet det et tien
dommeligt Prcrg af stolt Selvfølelse. De Mere
Klassers Nandsdannelse, som er meget god og
foregaar paa en strengt videnskabelig Maade, frem»
mes ved talrige larde Skoler, de saalaldte
Grammar schools, af hvilke isoer Eton College (fra
1440), Winchester College, Rudby School ved
Coventry, Harrow School ved London, Pauls
School, Westminster School, den med Kings
College forbundne College School og Christs Hospital
(de fire sidstnævnte i London) er berømte. Eleverne
forbliver ved disse Skoler til sit 16, 17 eller 20
Aar og erlægger en meget høi Betaling for
Undervisningen. Desuden findes talrige høiere
Fagskoler. Folkeundervisningen befordres ved ca. 12,000
Folkeskoler foruden Søndagsskoler og Aftenskoler.
Af Universiteter har England 6: 1 i Oxford (grund
lagt 1249), 1 i Cambridge (grundlagt 1279), begge
indrettede paa en særegen gammeldags Maade, 3
i London og 1 i Durham. De Lovkyndiges og
Lægernes Faguddannelse foregaar ikke ved Univer
siteterne, men enten ved særegne Læreanstalter eller
ved Praxis alene. Herskende Statskirke er den
anglikanske (episkopale) Kirke eller Høikirken, til
hvilken omtrent 78 % af Befolkningen lMer, me
dens omtrent 17 % tilhører andre protestantiske
England
Kirkesamfund og ca. 4½ % er Katholiker. Den
anglikanfle Kirke har 2 Erkebispedømmer:
Canterbury med 21 og York med 7 Bispedømmer.
Katholikerne er delte i 12 Bispedømmer, som ftaar under
en Erkebisp i Westminster. — De vigtigste
Næringsveie er Agerbrug, Fædrift, Bergverksdrift,
Fabrikdrift, Handel og Sjøfart. Den dyrkbare Jord
udgjør i det egentlige England ca. 77 % og i Wales
ca. 58 % af Landets Fladeindhold. Jorden er nasten
overalt meget frugtbar og mønstergyldig dyrket.
Agerbruget staar isar i den sydvestlige Del af Lan
det paa et høit Trin. Af Kornsorter avles for
nemmelig Hvede, men ikke tilstrækkeligt til Landets
Forbrug. Desuden drives Frugt- og Havedyrkning
i temmelig stor Maalestok; i det sydlige voxer
Aprikoser, Figen, Valnødder og andre Sydfrugter,
saavelsom Cypresser, Myrter og andre Planter, hvis
Hjem er varmere Lande. Jordeiendommene i
England er meget store; Eierne dyrker dem ei selv, men
bortleier dem mod en aarlig Afgift til Arvefæstere
eller Forpagtere paa Aaremaal (paa 7, 14, 21, under
tiden 99 Aar). Fædriften staar paa et meget høit
Trin; intet Land har saaledes som England lagt Bind
paa at forædle Husdyrene, ligesom heller intet har
saa fortrinlige Heste- og Hornkvægracer som
England. Talrige Landbrugsforeninger og
Mønsterbrug bidrager i høi Grad til Agerbrugets og
Fædriftens Udvikling. Med Hensyn til Fabrikdrift og
Industri indtager England den første Plads i
Verden. Dette skyldes fornemmelig Landets gunstige
Beliggenhed og store naturlige Rigdomme, navnlig
paa de to vigtigste Raaemner, Kul og Jern, samt
Folkets Foretagsomhed, Frihed, praktiske Anlæg og
Flid. Paa Grund af den gjennemførte
Arbeidsdeling er de forskjellige Grene af Industrien
knyttede til bestemte Landsdele eller Byer.
Uldindustrien, som 1870 beskjeftigede 100,799
Dampvævstole, fordelte paa 1134 Fabriker, har fornemmelig
sit Sæde i Yorkshire, Bomuldsindustrien (ca. 1,600
Fabriker med omtrent 36 Mill. Spindler) i
Manchester, Silkeindustrien i London og Manchester,
Lin- og Hampindustrien i Leeds, Greenwich m. fl. St.
Bergverksdriften er især betydelig i Wales og i Lan
dets nordlige Distrikter. Af Stenkul frembragtes
1872 ca. 94 Mill. Tons, af Jern henimod 5 Mill.
Tons. 1874 var 279 Bergverker med 6,461 Ovne
og 817 Valseverker i Drift. Midtpunktet for
Metalindustrien er Birmingham, hvor alle Arter af
Jernvarer, fra det groveste Støbejern til de allerfineste
Juvelérarbeider frembringes. Betydelig er ogsaa
Fabrikationen af Porcelæn, Glas, Lervarer, Læder,
Papir og Øl (Porter og Ale). Ligeledes har England
en mere udviklet Handel og Skibsfart end noget
andet Land. Frembringelser fra næsten ethvert
Sted paa Jorden ophobes i de store engelske
Handelsbyer, hvorfra de sendes videre; England
danner paa en Maade Mellemleddet i hele
Verdenshandelen. 1873 var Antallet af indgaaende Skibe
241,062 med tilsammen ca. 39½ Mill. Tons
Drægtighed, og Antallet af udgaaende 214,900 med over
37 Mill. Tons Drægtighed. Værdien af samtlige
indførte Varer udgjorde ca. 5,900 Mill. og af de
udførte over 4,250 Mill. Kroner. Den engelske
Handelsflaade overgaar ethvert andet Lands i
Størrelse. Ved Udgangen af 1875 talte den 25,461
Skibe med 6,152,000 Tons Drægtighed, hvoraf
4,170 Dampskibe, drægtige tilsammen 1,945,000
Tons. Dertil kommer i Kolonierne 11,675 Skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
