Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eon de Beaumont, Charles d’, sædvanlig kaldt Chevalier d’Eon - Eos (Aurora) - Epakter - Epaminondas - Eparkh. — Eparkhi - Epauletter - Epée, Charles Michel, Abbé de l’ - Eperies - Epernay - Epicykel. — Epicykloide - Epidamnos, se Durazzo - Epidauros nu Pidavro - Epidemi. — Epidemisk - Epidermis, Overhud, se Hud - Epidot - Eipfania - Epigoner - Epigrafik - Epigram - Epiktetos - Epikuros. — Epikuræer - Epilepsi, faldende Syge - Epilog - Epimetheus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eos
Revolutionen emigrerede han og levede sine sidste Aar i
London.
Eos (Aurora), hos Grcrkerne Morgenrøden per
sonificeret som Gudinde.
Epakter, i Tidsregningen det Tal, som angiver
Maanens Alder paa Nytaarsdag. Er Epakterne
t. Ex. 12, saa er det den 1ste Januar 12 D^gn
efter sidste Nymaane.
Epaminondas, berpmt thebauss Feltherre, f.
ca. 418 f. Kr., var en af Hovedmcrndene for
Thebens Befrielse fra Spartanernes Herredømme
(378). Ved en af ham opfunden ny Slagorden vandt
han en glimrende Seier ved Leuktra 371, gjorde
derpaa Indfald i Spartanernes Land, gjenopret
tede den messeniste Stat og slaffede Theben Hege»
moniet i Grcrkenland. 362 faldt han i det for
hans Landsmcrnd seierrige Slag ved Mantinea.
Hans Liv er skildret af Cornelius NepoS.
Eparkh, egentlig Forstander, Befalingsmand ;
hos Grcrkerne Statholder i en Provins. —
Eparkhi, Statholderskab.
Epauletter (udt. Epaaletter), Metalplader til at
berre vaa Skuldrene, ovrindelig til Dcrkning mod Sa
belhug, nu kun som militcrrDistinktion; de er ofte
forsynede med Frynfer, Stjerner og andre Emblemer
for at betegne Vedkommendes Stilling og Grad.
Epée, Charles Michel, Abbé de l’, Grund
lcrggeren af D^vstummestolerne, f. 1712, d. 1789,
oprettede 176(1 et Dpvstummeinstitut i Paris, det
fyrste i Europa, hvor han braate det af ham op
fundne Tegnsystem i Anvendelse.
Eperies (udt. Eperiesj), By i Komitatet Sáros
i Ungarn, med 11,000 Indb., et Retsakademi og
Væverier.
Epernay (udt. Epernæ), By i Departementet
Marne i det nordøstlige Frankriae, ved Floden
Marne, 3 Mil syd for Rheims, med 13,000 Indb.,
er Hovedudfprselsftedet for Champagnevin.
Epicykel, hos de gamle Astronomer den Bane,
som enhver Planet tcrnttes at bestride under sit
Løb omkring Jorden. Disse Baner antog man
at verre Cirkler, hvis Midtpunkter bevcrgede sig
langs Periferien af en anden Cirkel med Jorden i
Centrum. — Epicykloide, i Geometrien den
krumme Linie, som et Punkt i en Cirkels Periferi
beskriver, naar Cirkelen uden at glide ruller uden
paa en anden, fast Cirkel.
Epidamnos, se Durazzo.
Epidauros [[** mgl. komma her?? **]] nu Pidavro, i Oldtiden en be
tydelig Havnestad i det grcrste Landstad Argolis,
ved den Saroniste Bugt, berømt for sit Astlepios
tempel, af hvilket Ruiner endnu findes.
Epidemi, en midlertidig, usædvanlig stærk Ud
bredning af en eller anden Sngdom inden Befolk
ningen over sterre eller mindre Strcrkninger. Det
er iscrr de akute Febersygdomme, som beror paa
et Smittestof eller et Miasma, der optrcrder
epidemisk, forn f. Ex. Pest, Kolera, gul Feber, Ty»
fus, Smaakopper, Mcrslinger, Skarlagensfeber osv.
Dog kan ogsaa andre, ikke smitsomme Sygdomme
undertiden optrcrde epidemist, ofte uden at man
kan udrede Aarfagen til deres pludselige og hyppige
Forekomst. Den epidemiske Sygdom, som hos os
uden Sammenligning foranlediger de fleste Døds
fald, er Skarlagensfeberen. Se forøvrigt Art. Farsot.
Epidermis, Overhud, se Hud.
Epidot, Mineral af Granatfamilien,
krystalliserer i horisontale Prismer, besiaar af kiselsur
Ler- og Kalkjord samt Jernoxyd ; det er gjerne mørke
grønt med hvid Streg; Haardhed 6—7 (omtrent
som Kvarts). Findes bl. a. ved Arendal.
Epifania, egentlig Aabenbarelse, i den græske
Kirke Festen for Kristi Aabenbarelse af sin gud<
dommelige Vcrrdighed ved Daaben i Jordan, senere
i den vesterlandske Kirke Festen for Kristi Aaben
barelse for Hedningerne, almindelig kaldt Hellig
trekongersfest (6te Januar), efter det senere kirkelige
Sagn, at de „Vise fra Østen“ var tre Konger.
Epigoner, Efterkommere, kaldes Sønnerne af
de 7 Helte, som efter Sagnet gjorde et Angreb paa
Theben og ncrften alle faldt. SMnerne hevnede
dem ved 10 Aar smere at erobre Byen. Cfter
en senere opkommen Sprogbrug benyttes Ordet i
Literaturen om Forfattere, som uden egen stabende
Evne trcrder i fremragende Forgjctngeres Fodspor.
Epigrafik, Videnfiaben om de gamle Indfkrif
ters Tydning.
Epigram egentlig Indfkrift, hos Grcekerne et
iscrr paa et Kunstverk eller lign. indstrevet mindre
Digt, helst i Distikha; hos Romerne og i den
nyere Tid et mindre Digt, som afsluttes med et
eller andet kvikt Indfald, scrdvanlig med satirift
Tendens.
Epiktetos, grcrst stoifi Filosof, f. ca. 50 e. K.,
levede og lcrrte i Rom. Han gav Stoicismen en
vcrsentlig praktiss Karakter, idet han prcrditede
Taalmodighed og Afholdenhed som Menneskets
foinemste Pligter.
Epikuros, grcrst Filosof, ftdt i Ncrrheden a
Athen 341 f. Kr., d. 270, var f^rst Elev af
Platonikeren Pamfilos og studerede senere med Iver
Demokrits Skrifter. 305 oprettede han i Athen en
Skole, hvor han foredrog sit System; dettes
Grundtrcrk var i kosmologisk Henseende overens»
stemmende med Demokrits Atomlcrre. Hans Ethik
opstiller den rolige Nydelse, Sindsro og Frihed
for Smerte forn Livets Maal; intet har Vcrrd i
sig selv, men kun forsaavidt det bidrager til i
den HM mulige Grad at fremme Menneskets
Strcrben mod dette Maal. I al Nydelse b^r
man iagttagt Maadehold; thi den umaadelige
Nydelst bringer Smerte. Han lårte endvidere, at
Guderne intet havde med Verdens Styrelse at
gijlre, og negtede Sjelens Ud^delighed. Hans
Disciple udviklede hans System videre, men fjer
nede sig mere og mere fra hans Maadeholdenheds
princip. Mest Udbredelse vandt Epikuræismen i
Rom under Keisertiden. — Nu er Ordet
Epikuræer gaaet over til at betegne et sanseligt,
nydelsessygt Menneske.
Epilepsi, faldende Syge, en Sygdom,
der giver sig tilkjende ved mere eller mindre
hyppige Krampeanfald, som ledsages af Bevidst
l^shed. Krampen kan enten verre en Wlge af
Febersygdom eller kronisk (egentlig Epilepsi). Syg
dommens Aarsager er saagodtsom übekjendte; sand
synligt er det, at ialfald undertiden en pludselig
Blodmangel i Hjernen er Grunden. Fuldstcrndia
helbredes Epilepsi sjelden.
Epilog, Efterord, Slutningstale; især en Tale
paa Vers som Afsiutning paa en Teaterforestilling.
Epimetheus, efter den græske Mythe S^n af
Iapetos og Broder til Prometheus, blev gift med
Pandora, med hvem han blev Fader til Deukalions
Hustru Pyrrha.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
