Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epinal - Epinay, Louise Florence Petronille de la Live d’ - Epirus - Episcopius eller Bishop, Simon - Episcopus, latinsk Form af det græske Episkopos, se Biskop - Episk Digtning, se Digtekunsten - Episkopalkirke, se Anglikanske Kirke. — Episkopalsystem - Episode - Epistel - Epitheton. — Epitheton ornans - Epode - Epoke - Epos, se Digtekunst - Eragtning eller Kjendelse. — Eragte - Erard, Sébastien - Erasmus, Desiderius, alm. kaldey Erasmus Roterodamus eller Erasmus fra Rotterdam - Erastus, Thomas - Erato - Eratosthenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Epinal
Epinal, By i det franske Departement
Vogeserne ved Floden Mosel, med 12,000 Indb.,
Marmorbrud og livlig Industri.
Epinay (udt. Epinæ), Louise Florence
Petronille de la Live d’, fransk Forfatterinde, f. 1726,
d. 1783, blev gift med Generalforvagter d’Epinay
og tog, medens denne f^rte et udfvcrvende Levnet,
sin Tilflugt til litercrre Sysler og Omgang med
Lcerde og Forfattere. 1745 traadte hun i For
bindelse med Rousseau, hvem hun overlod et Hus i
Montmorency, der lMte til et af heudes Mands
Godser, „Eremitagen“, hvor Rousseau boede 1756—57.
Da hun sidstncevnte Nar traadte i et Kjcrrligheds
forhold til Baron Grimm, brød Rousseau med
hende; i sine sidste Aar trak hun sig tilbage i
Ensomhed. Hun har strevet interessante Memoirer
samt „Breve til min Søn“ m. fl. Skrifter.
Epirus [[* komma mgl ?? **]] Landskab i det gamle Grcrtenland,
mellem Illyrien i Nord, Thessalien i Vst, Akar
nanien og ZEtolien i Syd og det ioniste Hav i
Vest, udgjFr nu den sydligste Del af Albanien.
Blandt de talrige Bjerge mcrrkes PindoS og For
bjergetUkrokeraunium. Hovedstaden var Dodona
(s. d.). Epirus var lcenge et selvstcendigt Konge
rige; blandt dets Konger mcerles Pyrrhos. 168
e. Kr. blev det romerst Provins, var i Middel
alderen en Tid selvstamdigt og erobredes 1432
af Tyrkerne.
Episcopius eller Bishop, Simon, hollandsk
Theolog, f. 1583, d. 1643, sluttede sig til
Arminianerne og blev efter Arminius’s Død Partiets Leder.
1610 blev han Prest i Ncrrheden af Rotterdam
og 1611 Professor i Leiden. For Synoden i
Dortrecht 1618 mødte han med 13 Geistlige, men
fik ikte Lov til at forsvare sig. Efter Arnnnianer
nes Forvisning git han til Belgien og Frantrige,
vendte 1626 tllvage til Rotterdam og blev senere
Professor ved Armimanernes Seminarium samme
steds. Han har forfattet et arminianst Betjen
delsesstrift, en Apologi for samme samt endel
andre theologiste Verker.
Episcopus, latinsk Form af det græske
Episkopos, se Biskop.
Episk Digtning, se Digtekunsten.
Episkopalkirke, se Anglikanske Kirke. —
Episkopalsystem, i den katholske Kirkeret den Theori,
ifølge hvilken Paven ikke betragtes som staaende
over Bistoperne, men tun som den fyrste blandt
dem [[** innledende parentes mgl. her?? **]] modsat Papalsystem, s. d.)
Episode, oprindelig, i det grcrste Drama de
Dele, som var indfludte mellem Korsangene, altsaa
d.s.s. Dialogen; senere en Bihandling i et Drama
eller et Epos, hvilken ikke staar i nogen nødvendig
Sammenhceng med Hovedhandlingen.
Epistel (lat. epistola), Brev; ofte d. s. s. Brev
paa Vers; i den kristne Kirke bruges Ordet om
Apostlernes Breve og i indskrænket Forstand om de
Afsnit af samme, som oplæses ved Gudstjenesten.
Epitheton, egentlig Tilsætning, Tilføielse,
bruges om et TillcrgSord (Adjektiv), der fties til
et Substantiv. — Epitheton ornans, „smykkende
(eller forskjønnende) Tilføielse“, et Tillægsord,
som ikke er nFdvendigt for at udtrykke Hovedordets
Begreb, men tun videre udmaler det for at gj<jre
det anstueligt for Fantasien (f. Ex. „de udødelige
Guder“, „de haarfagre Athaier“ hos Homer).
Epode, egentlig Slutningssang, den Del af
et lyrist Digt hos Gråterne, som fulgte paa
Strofen og Antistrofen; senere et selvstcendigt
lyrist Digt med afvexlende lange og korte Vers,
mest i iambisk Metrum. De mest bekjendte Efto
der er Horats’s.
Epoke, Holdepunkt, Stans; i Historien et Tids-
Punkt, fra hvilket en ny Retning i den historiske
Udvikling daterer sig; i Kronologien Udgangs
punktet for en Æra.
Epos, se Digtekunst.
Eragtning eller Kjendelse, i Retssproget en
Dommers AfgjFrelse af de under en Sags Pro
cedure mMende Tviftemaal, saasom angaaende
Sagens Udscettelse, Vidners F^relse o. deSl. i Mod»
fatning til den endelige Dom. — Eragte, afsige
en faadan Kjendelse.
Erard (udt. Erar), Sébastien, berømt fransk
Instrumentmager, f. 1752, d. 1831. byggede 1780
sit fprste Pianoforte, grundede derpaa en Piano
fabril i Paris og 1789 tillige en i London, hvilke
endnu regnes blandt de fyrste i Europa. Pianoets
Konstruktton forbedrede han 1823 ved Opfindelsen
af det dobbelte Echappement.
Erasmus, Desiderius, alm. kaldet Erasmus
Roterodamus eller Erasmus fra
Rotterdam, oerMt hollandst Humanist og Theolog,
f. 1467, d. 1536, vakte allerede som Barn glim
rende Forhaabninger, gil 1486 i Kloster, men
blev snart kjed af Munkelivet og reiste 1491 med
Biskopen af Cambrai til Rom. Efter at verre
bleven presteviet studerede han 1492—97 den sko
lastiske Theologi i Paris, gik derpaa til England,
hvor han stiftebe Bekjendtstab med Thomas Morus
og Prins Henrik (den senere Henrik den 8de),
foretog 1506 en Reise til Italien, hvor han i
Turin erhuervede den theologijke Doktorgrad, og
nedsatte sig efter flere nye Reiser 1516 i Basel,
hvor han boede til sin D^d. Han bekjcrmpede
med uscrdvanlig Lcrrdom og Aandrighed Munke
vcesenet og Stolastiken og brjjd derved for en
stor Del Veien forßeformationen; af Magelighed
og overdrevne Henfyn misbilligede han dog snart
Luthers Optroeden og beljcempede ham ivrig. Om
hans grundige Kjenoskab til de gamle Sprog vid
ner hans Texwdgaver af det Nye Testamente
(1516), der lagde Grunden til den fenere bibelske
TerMtik, og af en Rcekle klassiske Forfattere; af
hans egne Skrifter (paa Latin) mærkes
„Samtaler“ og „Naragtighedens Pris“. Den fuldstam
digste Udgave af hans famlede Skrifcer udlom i
11 Bind i Leiden 1703—06.
Erastus, Thomas, tyst Naturforsker, f. 1524,
d. 1583, blev 1558 Livlcege hos Kurfyrsten af
Pfalz og Professor i Heidelberg. Som saadan
bekjcempede han kraftig Tidens astrologiske og
alkymististe Svcermerier og modsatre sig den strenge
kalvinske Kirketugt, som et talrigt Parti vilde have
indf^rt. Efterat dette Parti havde sat sin Billie
igjennem, extommuniceredes han; senere blev han
Professor i Basel.
Erato, en af Smaaplaneterne mellem Mars
og Jupiter.
Eratosthenes, berømt alexandrinsk Lærd, f.
276 f. Kr., d. 194, var i længere Tid Forstander
for det store Bibliothek i Alexandrien. Han
udmærkede sig som Digter og Grammatiker, men
endnu mere i de mathematiske Discipliner; han
opfandt saaledes en Methode til at udfinde
Primtallene, beregnede Ekliptikens Heldning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
