Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eratosthenes - Ercilla y Zuñiga, Don Alfonso de - Erckmann-Chatrian, literært Fællesnavn for Emile Erckmann og Alexandre Chatrian - Erdmann. — Erdmann, Axel Joachim. — Johan Eduard Erdmann - Erehos - Eremit, se Anakoret - Eremitage - Eremitkrebs, se Krebsdyr - Eretria - Erfelden - Erfjord - Erfurt - Ergo - Ergotin, se Meldrøie - Erichson, Jon - Ericsson, John. — Nils Ericsson - Ericus Olai, se Olai, Ericus - Eriesjøen. — Eriekanalen. — Erie eller Erie City - Erigena, Johannes, kaldet Joh. Scotus - Erik (norske Konger). — Erik Haraldssøn med Tilnavnet Blodøxe. — Erik Magnussøn, senere urigtig kaldet Prestehader. — Erik af Pommern, se under de danske Konger af Navnet Erik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ercilla y Zuniga
Jordens DmfrebS og blev ©runblceggeren af den bi*
denskabelige ©eograft og Kronologi. Af b,anS
©frifter er kun Bruostykker bebarebe.
Ercilla y Zuñiga [[** sjk aksent i kilde, egtl Zúñiga **]] (übt (Ersilja i Sunjiga),
Don Alfonso de, spansk Digter, f. 1533, d. 1595,
tjente i den spanske Har i (£b,ite ntob de oprørffe
Arautaner, og befang Kampen i bet epiffe Digt
„La Araucana“ i 37 Sange. Digtet er forfattet
i Ottaver og stilles af Cervantes ved ©iben af
be bedste italienste Epikeres Verker.
Erckmann-Chatrian (udt. — Sjatriang),
literært Føllesnavn for de franffe Romanforfattere
Emile Erckmann, f. 1822, og Alexandre
Chatrian, f. 1826. De har siden 1847 i
FælleSffab skrevet en Rakke Romaner og Noveller,
som ifcer med Humor og skarp Karakteristik skildrer
Livet i Elsas og Lothringen. En stor Del af
dem behandler historiske Motiver fra Revolutio
nens og det ftrste Keiferbømmes Tid; famttige
er udmarket fortalte og hylder frisindede Idéer.
Blandt de bigtigfte kan anføres „Doctor Mathæus“,
„Fantastiske Fortællinger“, „Invasionen“,
„Klarinetspilleren“, „Madame Therese“, „Historien om
en Rekrut fra 1813“, „Waterloo“, „En
Hjelpelærers Historie“ og „Et Plebiscit“.
Erdmann, 1) Axel Joachim, svensk Geolog
og Mineralog, f. 1814, d. 1869, ftuberebe f^rft
Jus, var senere en Tid Larer ved Bergssolen i
Dalun og gjorde i videnskabeligt Øtemeb flere Reiser
t Sverige og Norge. 1858 blev han Chef for Bu
reauet for Sveriges geologiste Unberf^gelfe, hvilket
»ar oprettet vasentlig paa Foranstaltning af ham.
gorubm en Del populære Skrifter har han i det
svenske Videnskabsakademis Skrifter leoeret en
Rakke fortrinlige Afhandlinger af mineralogisk og
geognostifk Indhold; 1868 udgav han „Bidrag till
kännedom om Sverges qvartära bildningar“,
fyrste Del af en paatankt übførttg Fremstilling
«f ben geologifle UnberfagetfeS Resultater. 2)
Johan Ebuard Erdmann, tyst Filosof, f.
1805, ftben 1836 Professor i Halle, har gjort sig
jenbt som frugtbar filosofisk Forfatter. Af hans
©frifter kan anføres „Natur og Skabning“,
„Grundrids af Psykologien“, „Grundrids af Logik
og Metafysik“, „Filosofiens Historie“, „Tro og
Viden“ m. fl.
Erehos, hos Homer d. s. s. Underverdenen,
et m^rkt Sted, hvor de Afdpdes Aander op
holder sig.
Eremit, se Anakoret.
Eremitage (udt. —tasj), ensom Bolig, især
«m et mindre, afsidesliggende Lystslot eller Villa.
Eremitkrebs, se Krebsdyr.
Eretria, gammel By paa den græske Ø Euboea,
arundlagt af Arganauterne, opnaaede i Tidens
Løb betydelig Magt, underlagde sig flere af
Kykladerne og grundede flere Kolonier. 490 f. Kr.
øbelagbeS ben af Perserne, men blev senere
gjenopbygget og var endnu i Romertiden en betydelig
Stad. I Middelalderen gi! ben lidt efter lidt til
grunde.
Erfelden, Landsby i Storhertugdømmet Hessen,
befjenbt ved Gustav Adolfs Overgang over Rhinen
her ben 17de December 1631. Til Minde om
Overgangen reiste han en 56 Fod høi Stensøile,
som endnu er til.
Erfjord, en Arm af Bukkenfjord i Stavanger
Amt.
Erfurt, By i den preussiste Provins Sachsen
ved Floden Gera, med 48,000 Indb., 20 Kirker,
hvoriblandt en fmuk gothifl Domkirke, et Gymna
sium m. fl. leiere Skoler, livlig Industri, storar
tet Havedyrkning og Frihandel. Byen var ino
til 1873 befcrstet og havde 1392—1816 et Uni
versitet; i Augustinerklostret der (nu en Pleiestiftelse
for foraldreftse BM) opholdt Luther sia som
Munk 1505—08.
Ergo, lat., altfaa, følgelig.
Ergotin, se Meldrøie.
Erichson, Jon, islandsk Videnskabsmand, f.
1728, d. 1787, var 1759—71 Professor i Jus i
Sorø og fra 1781 Overbibliothekar ved det kon
gelige Bibliothek i Kjpbenhavn. Han var med at
übgtoe en Rakke Skrifter om norbiff Arkaologi,
udgav selv Kongespeilet, GunnlFgs ©aga m. m. og
viste sig paa samme Tid forn en varm Ven af sit
gøbelanb og Danmark oprigtig hengiven.
Ericsson, John, berømt svenfl Mekaniker, f.
1803, bar førft Officér, tog 1826 Afsted med
Kapteins Rang, gik derpaa til Udlandet, opfandt 1829
i ©nglanb Dampsprøiten og 1834 Skruepropellens
Anvendelse paa Dampstibe. 1839 bofarte han sig
i Nordamerika, hvor han 1852 opfanbt en kalo
rtff Mastine og 1862 de faafalbte Monitorer
(s. d.). Senere har han beskjeftiget ftg med
at konstruere et Apparat for at nyttiggjere Sol
barmen som Drivkraft. — Hans Broder Nils
Ericsson, f. 1802, d. 1870, blev 1823Ingeni^r
løttnant, inbtraabte 1830 i Flaadens mefaniffe
Korps og blev 1850 Oberst. 1855—63 lebebe
han som Chef Statens Jernbaneanlag og adledes
1864. Han har bl. a. anlagt de nye Sluser ved
Trollhättan.
Ericus Olai, se Olai, Ericus.
Eriesjøen, den sydligste af be fem kanadiske
Indsjper, har Aflpb til Ontariosj^en og begrandfes
af tanaba samt ©taterne Newyork, Pennsl,lvllnien,
Ohio og Michigan. Fladeindholdet tx ca. 500
Kv.mil, Heiden over Havet 545 Fod og Heiden
ober Ontariofjøen 323 Fod. Dybden overstiger
fjetben 120 Fod. — Eriekanalen forbinder
Eriesjøen med Hudsonsfloden. — Paa Sjøens
Sydkyst ligger Byen Erie eller Erie City med
20,000 Indb.
Erigena, Johannes, kaldet Joh. Scotus,
lærd Theolog, fanofynligvis Irlander, f. i Be
gyndelsen af det9de Aarh.. d. 879, blev 843 Larer
beb den franske Konge Karl den flalbebeS Hof og
blev senere af Alfred den store kaldt til Oxford.
Han var sin Tids lardeste Mand; i sin Filosofi
sluttede han sig til Nyplatonikerne og blev Grund
lagaeren af Middelalderens Religionsfilosoft.
Erik, Navn paa 3 norske Konger. — Erik
Haraldssøn meb Tilnavnet Blodøxe, Søn af
Harald haarfagre, for fra sit 12te til fit 2obe Aar
i Viking og gjorbe ftg bekjendt ved fin vilde og
voldsomme Fard. Da Harald belte Riget mellem
sine ©ønner, gav han Erik Navn af Overkonge
og som faaban befteg han Tronen ved Faderens
sDøb 933. Erik bræbte ftn Broder Ssjprn Far
mand paa ©orfjeim ved Tunsberg; ba ’-Broberen
Halfdan fbarte vilde hevne Drabet. udrustede (grif
meb Faderens Hjelp en Flaade og en Har, og
begge S3røbre møbteS be& Reinsletten i ©tabs»
bygden; beb ©falben ©uttorm Sindres Magling
blev de forligte. Erik drabte endnu flere af sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
