Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erkebiskop - Erkehertug - Erlangen - Erlau (ungarsk Eger) - Erlaucht - Erle. — Linerlen. — Gulerlen - Erling Alvssøn (Lendermand) - Erling skakke - Erling Skjalgssøn - Erling Steinvegg - Erman, Paul. — Georg Adolf Erman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ertehertug
Dette Embede er fra ben katholste Kirke gaaet
over ogfaa til ben anglikanske og svenske.
Erkehertug, Titel for Prinserne af Huset
Vsterrige.
Erlangen, By i Baiern, ved Floden Regnitz,
med 13,600 Indb., et Universitet, et stort Biblio
thek, ølbryggerier, StrMpevaverier og Handste
fabriker.
Erlau (ungarsk Eger), By i Ungarn, ved
Floden af samme Navn, med 22,000 Indb., be
tydelig Vinavl og Bade.
Erlaucht (fork. af erleuchtet, „oplyst“, en
Oversættelse af det lalinfle illustris), tidligere Titel for
be tt)jfe RigSgrever, fra 1829 for Hovederne i be
mediatiserede grebelige Huse.
Erle (Motacilla), ©tagt af be insektædende
Sangfugle, med svagt Ncrb og lang, vippende Hale,
gjpr megen Nytte ved at udrydde Insekter. De
to i Norge forekommende Arter er Linerlen
(Motacilla alba), blaa og huidspettet, og
Gulerlen (Motacilla flava) med grøn Overkrop og
gult Underliv. Begge er Trækfugle, som ankommer
tidlig om Vaaren.
Erling Alvssøn, Lendermand i det 13de Aarh.,
b.oebe paa Tornberg (nu Tandberg) paa Ringerike,
var SMersM af Hertug Skule og en af de mest
ansett Mend under Haakon Haakonsftns Regje
ring. 1276 nevnes han som Indehaver af Borgar
syssel, 1277 deltog han i HMingemFdet i Tuns
berg og 1265—73 i den norfl-svenfke Grendse
kommission. Han d^de 1283.
Erling skakke, Søn af Kyrpinga-Orm, deltog
1153 i Ragnvald Jarls Korstog og udmertede sig
bl. a. i Spåmen samt i Farvandet ved Sardinien,
hvor han i et SWag fik et Hug i Halsen, der be
virkede, at han senere bar Hovedet skjevt (hvoraf
hans Tilnavn). Efter Hjemkomsten giftede han
sig 1155 med Sigurd lorsalfarers Datter Kristina
og bosatte sig paa sin Fedrenegaard Stpdle i Etne.
Den Indflydelse, han som Hoved for en af Norges
metgttgfte 2@tter befab, øgebe han beb fm Slogffab
og Dnftighed, uden i Regelen at bekymre sig stor
om hvilke Midler han benyttede sig af. Da Inge
Krokryg 1161 bar falden, udkaarede hans Tilhengere
@rftng« femaarige @øn Magnus til Konge, og Fa
deren blev hans Formynder. Med Magt og List
arbeidede han nu utrettelig paa at sikre Magnus
Tronen; 1162 overvandt han Haakon herdebred
og 1164 lod han Magnus HMdelig krone i Trond
hiem, en Foranstaltning, hvorved dennes Ret til
Kongedømmet fik Kirkens Bekreftelse. For at holde
Benskab med Kong Valdemar i Danmark, hyldede
han benne for Viken og blev hans Jarl (1170).
Urolighederne fik dog derved ikke Ende; Birke
beinerne plagede Erling og Magnus ved idelige
Anfald, og efterat be i Sverre havde faaet en An
fører, som i Tapperhet» og Sløgt kunde maale sig
med Erling, blev dennes Stilling snart uholdbar.
1179 feirebe ©berre paa «atbffinbet over be konge
lige Tropper, ved hvilken Leilighed Erling faldt
ca. 60 Star gl. Bed hans Grav holdt Sverre
selv en Ypperlig Tale.
Erling Skjalgssøn, en mcegtig Herse paa
Olav Tryggvesftns og Olav ben helliges Tid,
nedstammede fra H^rde»Kaare og boede paa Gaar
ben Sole baa lederen. Da Olab TryggveSsf<n
996 kom til Icrderen og paab^d Kristendommens
Snbføretfe, forenede Erling sig med sine mcrgtige
Erman
Frcrnder for at byde ham Trods og underrettede
Kongen om, at de vilde mMe frem paa Gulathing,
hvor han kunde trceffe dem. Paa Thinget erklerede
de sig villige til at antage Kristendommen, hvis
Olav vilde giue Erling sin SMer Astrid til sEgte;
Kongen gik ind Paa dette og vilde tillige g,?»re
Erling tillarl, hvad denne imidlertid frabad sig. For
dog at udmerke ham fremfor de øvrige Herser gav
Olav ham alle Fylker fra Sognefjorden til Lindes
nces i Len. I Aaret 1000 deltog Erling i Olavs
Fcerd til Venden, men var ikke tilstede i Slaget
ved Svolder, da han med sit Skib var seilet i
Forveien. Under larlerne Erik og Svein beholdt
Erling sin Magt i den sydvestlige Del af Landet,
uagtet han var en Fiende idetmindfte af Erik.
Om hans Levemaade paa denne Tid fortelles, at
den i Pragt kunde kappes med en Fyrstes; for
nden sine talrige Tralle, som han behandlede
mildt, og som han gav Anledning til efter kort
Tid at IMWe sig, havde han stadig mindst 90 frie
Mend hos sig paa Gaarden; med sit Langstib,
hvis Besetning udgjorde 240 Mand, drog han
ofte i Leding og erhvervede sig meget Gods.
Efter Erik Jarls D^d forsonede Erling sig med
hans Broder Svein og hans SM Haakon og stk
deres Bekreftelse Paa sine Forleninger. Efter
Olav den helliges Ankomst til Landet greb Erling
til Vaaben for larlerne og deltog i Slaget ved
Nesje (1016), men forligte sig senere med Olav
og gav Slip Paa en Del af sine Forleninger.
Imidlertid blev deres Venskab ikke af lang Varig
het», da Erling nMg vilde b^ie sig, og Kongen
paa sin Side heller ikke var eftergivende. Da
Stormendene begyndte at falde fra Olav og gaa
i den danske Konge Knuts Tjeneste, var Erling en
af de fyrste, som samlede en OprMflot. 1027
drog han til England til Kong Knut og vendte
snart tilbage med denne og de andre misfornjsiede
Nordmcrnd; Knut lovede at forlene ham med alle
Fylker mellem Stat og Rygjarbit og reiste til
Trondhjem for at lade sig hylde. Da Olav hjlrte,
at Knut igjen var Paa Veien sydover, seilede han
i Slutningen af 1028 nordefter forbi Icrderen ;
Erling satte efter ham, men blev stilt fra de fleste
af sine «Vtibe og maatte overgive sig. En af
Olavs Mcend (Aslak Fitjastalle) drcebte ham med
det samme mod Kongens Billie.
Erling Steinvegg, Baglerhøvding i det 13de
Aarh., gav sig ud for en Spn af Magnus Erlings
sM, beviste sit Udsagn ved Jernbyrd (1204) og
blev, efter at have søgt Hjelp hos den danske Konge
Valdemar Seier, i Tunsberg kaaret til Konge af
Baglerne. Efter adskillige mindre Sammenstød
med Birkebeinerne rustede han sig 1206 til at
foretagt et Hovedangreb. Med talrige Skibe og
stort Mandskab overfaldt hau Nidaros, hvor Kong
Inge BaardssM holdt sin Systers Bryllup og kun
ved skyndsom Flugt kunde redde sig. Efter at h«ve
gjort stort 37ytte drog Erling til Bergen, hvor han
satte sig fast uden dog at beleire Borgen ; men om
kort Tld fik denne Undfcetning af Inges Broder
Haakon Galen, og Baglerne led et Nederlag, som
nMe dem til at forlade Byen. Medens man paa
begge Sider rustede sig til nye Foretagender, d?de
Erling 1207.
Erman, Paul, tysk Fysiker, f. 1764, d. 1851,
fra 1810 Professor i Berlin, gjorde især grundige
Studier over Elektricitet og Magnetisme. — Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
