Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Euhemeros - Eukalyptus. — „Blaa-Gummitræ“ - Euklides (Mathematiker) - Euklides, fra Megara (Filosof) - Euler, Leonhard - Eumenes (Konger i Pergamus). — Eumenes den første. — Eumenes den anden - Eumenider, Navn for Erinyerne (lat. Furiae) - Eumolpos - Eunuk („Sengevogter“). — Eunuk, ogsaa i Almindelighed d. s. s. Gilding, (s.d.) - Eupatoria - Eupen - Eupolis - Eure. — Eure-et-Loire - Euripides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EuripidesEukalyptus 462
Lære fandt ikke lidet Bifald og endog Kirkefedrene
paaberaaber sig ham undertiden for at bevise den
græske Gudelæres Uholdbarhed.
Eukalyptus, et i Australien hjemmehørende
og i de senere Aar til Afrika og Vestindien
forplantet kjæmpemæssigt Træ, som i Australien op
naar en HFide af indtil 350 Fod. Det voxer
med usædvanlig Hurtighed; i en Alder af 12 Aar
har det allerede en Høide af 90 Fod og 3 Fod
fra Jorden et Omfang af 7 Fod. Veden, det
saakaldte „Blaa-Gummitræ“, er haard og seig og
fri for Kvister og er derfor et fortrinligt Material
til forskjellige Arbeider. Barken benyttes til Reb,
Matter, i Garverierne osv., af Bladene faaes
ætheriske Olier, og af dets stærkt kaliholdige Aske
tilberedes Potaske. I Sumpstrækninger, hvor Be
folkningen hjemsøges af Feberfygdomme, flal
Plantning af Eukalyptustræet lunne gj^re hele
Egnen sund, hvilket dels hidr^rer fra Træernes
Uddunstninger og dels derfra, at de udtørrer
Sumpene.
Euklides, græsk Mathematiker i det 3die Aarh.
f. Kr., ftuderede i Platons Skole og levede senere
som Lærer i Alexandria. Han samlede alt, hvad
der paa hans Tid var bekjendt i den rene
Mathematik og ordnede det systematisk i sine „Elementer“
(Stoicheia, l3 Bøger), som lige til Nutiden har
beholdt sit Værd og er blevne et Mønster for
mathematiske Lærebøger.
Euklides, fra Megara, grcefl Filosof i det
4de Aarh. f. Kr., var Elev af Sokrates og stiftede den
megariske Skole. Han optog Eleaternes Enheds
loere og forenede dem med Sokrates’s Lære i den
Sats, at det eneste, som virkelig er, er det gode.
Rigtigheden af denne Sætning spgte han indirekte
at godtgjere ved at bevise, at alle andre Begreber
end det gode var ude af Stand til at betegne
det, som alene er. Han og hans Tilhængere
danner Overgangen til Platon.
Euler (udt. Øiler), Leonhard, berømt tysk
Mathematiker, f. 1707, d. 1783, studerede i Basel
under Johan Bernouilli, gik 1730 som Professor i
Fyfik til Petersburg, kaldtes 1741 af Fredrik den
anden til Berlin, men vendte 1766 tilbage til
Petersburg, hvor han forblev til sin Død. Af
haus Skrifter, hvoraf mange blev prisbelMnede
af det franske Akademi, nævnes „Planeternes og
Kometernes Bevegelsestheori“, „Indledning i
Infinitesimalanalysen“, „Differentialregningens Theori“,
“Integralregningens Theori“, „Dioptrik“, „Breve
til en tysk Fyrstinde om nogle fysiske og filosofiske
Emner“ m. fl. I de sidste Aar af sit Liv var
han blind.
Eumenes, Navn paa to Konger i Pergamus. —
Eumenes den første regjerede 263—241 f. Kr.
og beseirede ved Sardes Antiokus den første. —
Eumenes den anden var Konge 198—159 og
var Roms Bundsforvandt mod Antiokus den tredie.
Eumenider (græsk Eumenides, d. e. de
naadige), i Athen og paa flere Steder Navn for
Erinyerne (lat. Furiae), d. e. Hevngudinderne.
De boede i Underverdenen og steg op for at for
følge den brødefulde. Hos de senere gresse Dig»
tere er de tre i Tallet, Tisifone, Alekto og Megera.
Eumolpos, en Thraker, Søn af Poseidon,
stal efter det gresse Sagn have indstiftet de
eleusinske Mysterier.
Eunuk, „Sengevogter“, i Østerlandene Navn
paa de Gildinger, som er satte til at bevogte
Haremet; ogsaa i Almindelighed d. s. s. Gilding, (s.d.) [[** punktum synes å mgl. **]]
Eupatoria, By i Guveruementet Taurien
paa Krim, med 8,500 Indb., Garverier, Sæbe
syderier og betydelig Handel, var under Krim
krigen Tyrkernes Hovedstation.
Eupen (udt. Øipen), By i Rhinpreussen, ved
den belgiste Grændse, med 15,000 Indb., Spinde
rier og Klcrdesfabriker.
Eupolis, attisk Komedieforfatter, var en Tid
en fortrolig Ven af sin yngre Samtidige
Aristofanes og en af den ældre attiske Komedies mest
fremragende Repræsentanter. Af hans Verker findes
nu kun ubetydelige Brudstykker.
Eure (udt. Ør), 1) Flod i det vestlige Frank
rige, udspringer i Departementet Orne, lpber mod
Nord og falder ved Pont de l’Arche i Seinen.
Længde 27 Mil. 2) fransk Departement ved
Floden af samme Navn, 108 Kv.mil stort, med
378,000 Indb. — Eure-et-Loire, fransk
Departement i Syd for Eure, 106 Kv.mil stort,
med 282,000 Indb.
Euripides, en af Grækenlands tre store Tra
gikere, f. 480 (efter andre 485) f. Kr., sandsynligvi»
paa Salamis, d. 406, beskjeftigede sig i sin Ungdom
meget med athletiste Øvelser, dyrkede siden Maler
kunsten, men gik endelig over til filosofiske og
digterisle Studier, som han i den Grad fordybede
sig i, at han tvertimod Grækernes Sædvane ganske
afholdt sig fra at deltage i det offentlige Liv.
455 lod han sine ftrste Tragedier opføre og vandt
441 for fprste Gang Prisen. Hans ensomme og
folkesky Levevis og alvorlige Studier (han var
den første Athenienser, som besad et privat
Bibliothek) paadrog ham Komediedigternes, særlig
Aristofanes’s, bidende Spot; hellerikke synes hans
Digtning i Athen at have faaet den Paaskjønnelse,
den fortjente, og dette har vel for en Del bidraget
til, at han paa sine ældre Dage fulgte den make
donifie Konge Arkhelaos’s Indbydelse til dennes
Hof i Pella. Her levede han i stor Anseelse hos
Kongen, men fik blandt Hofmændene en hel Del
Fiender, som tilsidst paa en Jagt skal have ladet
ham sønderrive af Hunde. Antallet af hans
Dramaer angives af de Gamle til nær 100, af
hvilke endnu 19 er opbevarede. Euripides’s Digt
ning er sterkt preget af og Pessimisme.
Han fremstiller med Forkjærlighed de heftigste Liden
skaber, Forvildelser og Forbrydelser, kgeoverfor
hvilke Dyden i Regelen ligger under. Hans Per
soner er mindre Guder og Helte, mere Mennesker
end de tidligere Tragikeres; vistnok benytter han
Mytherne, men kun som Hylle for sine egne Ideer
og uden at tro paa dem. Den af sterke Bryd»
ninger opfnldte Tid, hvis ægte Søn han var,
gjorde ham til Rationalist. Reflexionen spiller
hos ham en vigtig Rolle i Modsætning til de
tidligere græske Digteres Naivitet; dermed staar
ogsaa i Forbindelse hans Rigdom paa
tankesprogformede Sætninger, som gjorde ham til en af
Oldtidens hyppigst citerede Digtere. Ved den
psykologiske Analyse dveler han ogsaa med
Forkjærlighed; særlig har han med sandt Mesterskab
vidst at skildre Lidenskabens Brydninger i den
kvindelige Sjel. Hvad det formelle angaar, røber
han en vis Ubehjelpelighed, baade naar Talen er
om at begynde og at slutte. HanS Prologer er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
