Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Euripides - Euripos - Euritporfyr, se Porfyr - Europa (gr. Europe) (Datter af Agenor ; Planet) - Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Euripos 463 Europa
Regelen stive, deklamatoriske Taler, holdte enten
af en Gud eller af en af Stykkets Personer.
Handlingens Opløsning bevirkes i Regelen ved
en „deus ex machina“, noget som Euripides kan
siges at have indført i den dramatiske Digtning.
Koret er hos ham ikke længer en saa væsentlig
Del af Tragedien som hos hans Forgjængere:
hans Korsange forholder sig til Stykket omtrent
som senere Tiders Mellemaktsmusik.
Euripos, Strædet mellem Øen Euboia og
det græske Fastland, bekjendt for sin voldsomme
og uregelmæssige Flod og Fjære.
Euritporfyr, se Porfyr.
Europa, (gr. Europe), 1) Datter af Kong
Agenor i Fønikien, blev efter det græske Sagn
bortført af Zeus i Skikkelse as en Tyr og blev
ved ham Moder til Minos, Rhadamanthys og
Sarpedon. 2) Navn paa en af Smaaplaneterne.
Europa, den mindste Verdensdel i den gamle
Verden, danner en fra Asiens Fastland mod
Nordvest udspringende Halvø mellem 36 ° (Kap Tarifa)
og 71 ° (Nordkyn) n. Br. og 8 ° (Kap La Roca)
og 82 ° (Irbit) østl. Længde. Det grændser i Vest
til Atlanterhavet, i Nord til Nordishavet, i Øst og
Sydost til Asien, hvorfra det stilles ved Uralbjergene,
Uralfloden og det Kaspiske Hav, og i Syd skilles det
ved Kaukasus, det Sorte Hav, Marmorahavet og det
Ægæiske Hav fra Asien og ved Middelhavet fra Afrika.
Størrelsen er, Øerne iberegnede, 179,833 Kv.mil
og Folkemængden ca. 309 Millioner. Dets største
Længde, fra Kap Vincent i Portugal til det Kariske
Hav, er omtrent 860 Mil, og dets største Brede,
fra Kap Matapan i Grækenland til Nordkyn, omtr.
550 Mil; Afstanden mellem Gibraltar og
Nordkap er 525 Mil. Af Øerne, hvis samlede
Fladeindhold udgjør omtrent 13,000 Kv.mil, er de
britiske Øer, Novaja Semlja, Spitsbergen,
Island, de danske Øer, Færøerne, de italienske
Øer, de Baleariske Øer, Korsika og Kandia de
betydeligste. De Europa omgivende Have danner
mange og store Indskjæringer, hvorved flere
Indhavne og Halvøer fremkommer. Kystudviklingen
bliver som Fplge heraf meget stor, hvilket er af
største Betydning for Europas Samfærdsel og
Udviklingsevne. Den samlede Kystlængde er 4,400
Mil, og Forholdet mellem Kystlængde og
Fladeindhold saaledes 1 ∶ [[** ratio er innsatt **]] 41 Kv.mil, hvilket er ulige
gunstigere end for nogen anden Verdensdel. De
største Indhave fra Nord mod Syd er: Det
Hvide Hav, mellem Halvøerne Kola og Kanin;
Nordsjøen med sine Forgreninger: Skagerak,
Kattegat og Østersjøen, mellem de britiske Øer,
Skandinavien, Rusland, Nordtyskland og
Holland; Kanalen mellem Frankrige og England; den
Biskaiske Bugt, mellem Frankrige og Spanien;
Adriaterhavet mellem Italien og den græsk-tyrkiske
Halvø; det Ægæiske Hav og det Sorte Hav,
mellem Grækenland, Tyrkiet, Sydrusland og
Lilleasien. De betydeligste Halvøer, af hvilke
de fleste vender mod Syd, er: Kola, den
skandinaviske Halvø, den jydske Halvø, Bretagne,
den spanske, den italienske og den græsk-tyrkiske
Halvø samt Krim. Med Hensyn til
Landdannelsen kan Europa deles i to væsentlig forskjellige
Hovedmasser: det nordøstlige Europa, med
fremherskende Lavland, og det sydvestlige, hvor
Bjerglande indtager den mest fremtrædende Plads. Den
største Del af Lavlandet indtager den store nord-
europæiske Slette, som i Øst staar i Forbindelse
med de kirgisiske Stepper og indbefatter den største
Del af Rusland samt Polen, Nordtyskland,
Danmark, Holland, Belgien og den største Del af
Nordfrankrige. Europas mægtigste Høiland er
Alperne i Schweiz og Tyrol, som i Montblanc
naar en Høide af over 14,000 Fod, og hvis
Kamhøide udgjør ca. 10—12,000 Fod. Fra Alperne
udgaar Forgreninger mod Vest til Frankrige (Jura
med deres nordlige Fortsættelse Vogeserne og
Ardennerne), mod Nord og Nordost til Tyskland,
Østerrige og Ungarn (Schwarzwald, Böhmerwald,
Ertsgebirge, Riesengebirge, Sudeterne og
Karpaterne), mod Øst til den græsk-tyrkiske Halvø (de
bosnisk-serbiske Bjerge og Balkan med dets
Forgreninger mod Syd og Øst) og mod Syd til
Italien (Apenninerne, af hvilke Siciliens Bjerge
kan betragtes som en ved Messinastrædet afbrudt
Fortsættelse. Mere afsondrede er Sevennerne i
Mellemfrankrige, vest for Rhône, Halvøen
Bretagnes Bjerge, Hartzen i Tyskland o. fl. Paa
Spaniens Nordgrændse hæver Pyrenæerne sig til en
Høide af ca. 11,000 Fod. Den spanske Halvø
gjennemstryges desuden af flere omtrent
ligeløbende Bjergkjeder, af hvilke Sierra Nevada
(Spaniens Hovedbjerge), Sierra Guadarama og Sierra
Guadeloupe er de betydeligste. Uden nogen
Forbindelse med Europas øvrige Bjergsystemer er de
skandinaviske, som i Galdhøpiggen naar en Høide
af 8,300 Fod, Islands Bjerge (indtil ca. 6,000 Fod)
og Englands og Skotlands Bjerge (indtil 4,150
Fod). I det hele har Europa omtrent 29 %
Bjergland mod 71 % Lavland. Det har
forholdsvis et større Antal Floder og Indsjøer end
nogen anden Verdensdel; de betydeligste Floder
er: Petschora og Dwina (til Ishavet), Glommen,
Torneaelv, Neva, Niemen, Weichsel, Oder. Elben,
Weser, Rhin, Schèlde, Humber, Themsen, Severn,
Seine, Loire, Garonne, Duero, Tajo, Guadiana
og Guadalquivir (til Atlanterhavet eller dets Arme),
Ebro, Rhône, Tiber, Po, Etsch (til Middelhavet),
Donau, Dnjestr, Dnjepr og Don (til Sortehavet
og det Asovske Hav) samt Volga og Ural, hvilke
falder i det Kaspiske Hav. De fleste og største
Indsjøer findes i det nordlige Europa: Ladoga,
Onega og Peipussjøen i Rusland, Venern,
Vettern og Mälaren i Sverige, Mjøsen,
Fæmundsjøen og Tyrifjorden i Norge; desuden
Genfersjøen og Bodensjøen i Schweiz samt de
lombardiske og de skotske Sjøer m. fl. Europas Klima
er mere mildt og ensartet end noget andet Sted
paa Jorden under samme Brede; Havklima er
fremherskende i Vest- og Sydeuropa og ved
Kysterne i Nordeuropa, medens Øst- og især det
nordøstlige Europa har Oplandsklima. Den
aarlige Middelvarme aftager fra Vest mod Øst, mere
i Nord end i Syd. Europas Naturfrembringelser
staar tilbage for de varme Jordbelters i Rigdom
og Mangfoldighed, men er til Gjengjeld af større
Nytte for Mennesket. Af Mineralriget har
det et mindre Forraad paa ædle Metaller og
Ædelstene end andre Verdensdele, men overgaar enhver
af disse med Hensyn til Rigdom paa Mineralier,
som er af størst og mest almén Nytte for
Mennesket: Jern, Stenkul, Bly, Kobber, Tin, Salt og
Kviksølv. Planteriget, som ligeledes er rigere
paa nyttige end paa Pragtvexter, kan deles i fire
Belter, hvoraf hvert har sine udprægede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
