- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
466

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Evander - Evangelium - Evangervandet - Evans, Sir De Lacy - Evansville - Evdiometer - Eventuel - Eventyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Evander, en gammellatinsk Heros, som ifølge
sagnet i det 13de Aarhundrede f. Kr. skal være
indvandret til Italien fra Arkadien og have
udbredt Civilisation, en ordnet Kultus m. m. Han
er efter al Sandsynlighet en Modifikation af den
græske Pan.

Evangelium (af gr. εὐαγγελισν, evangelion),
„godt Budskab“, i den kristelige Sprogbrug
Budskabet om Kristi Komme til Verden; den Del af
Skriften, som omhandler Frelsen ved Kristus
(modsat Loven), særlig de 4 første Bøger i det Nye
Testamente, som fremstiller Kristi Liv og
Virken paa Jorden, Lidelse, Død osv. Ogsaa de
af disse Bøger tagne Prædikentexter fører i
daglig Tale Navnet Evangelier. — Evangelist,
Navn paa de fire Mænd (Matthæus, Markus,
Lukas og Johannes), som er de fire Evangeliers
Forfattere.

Evangervandet, Indsjø i Vors Prestegjeld,
Søndre Bergenhus Amt.

Evans (udt. Evvens), Sir De Lacy, engelsk
General og Politiker, f. 1787, d. 1870,
udmærkede sig 1813—14 i Amerika og 1815 ved
Waterloo, kommanderede 1835—37 et engelsk Korps
mod de spanske Karlister og førte i Krimkrigen
med glimrende Tapperhed en Division, men maatte
1855 tage Afsked af Helbredshensyn. 1831—35
og 1837—65 var han Medlem af Underhuset, hvor
han med Held virkede for en Række liberale
Reformer.

Evansville (Evvensvil), By i den
nordamerikanske Stat Indiana ved Ohio, med 23,000
Indb. og Fabrikation af Jern- og Uldvarer.

Evdiometer, Instrument til Bestemmelse af
Luftens Surstofmængde.

Eventuel (Eventual), mulig, betingelsesvis. —
Eventualitet, et mulig eller betingelsesvis
indtræffende Tilfælde. — Eventualmaxime,
i (den civile) Rettergang den Grundsætning, at en
Part, naar han kommer tilorde, paa en Gang skal
anbringe alle sine Søgsmaalsgrunde og Paastande,
da han ellers i Regelen vil have afskaaret sig
Adgangen til senere at fremsætte dem. Denne
procesretlige Grundsætning, som kun delvis kan
gjennemføres, naar Rettergangen er mundtlig, er strengt
gjort gjeldende i den norske (skriftlige) Rettergang.

Eventyr (af det middelaldersk-latinske
adventura, Hendelse), en mærkværdig, selsom eller
farlig, som oftest overnaturlig Begivenhed; dernæst
Fortællingen om en saadan. Eventyret i den sidste
Betydning udgjør en Underafdeling af den episke
Digtning og har især mange Berøringspunkter
med Sagnet og Fabelen; fra det første skiller det
sig dog igjen ved det frie Forhold, hvori det staar
tit Tid og Sted, fra Fabelen ved sin Mangel paa
didaktisk Tendens og ved Tilstedeværelsen af
overnaturlige Væsener. Man skjelner mellem
Folkeeventyr og Kunsteventyr, d. e. Eventyr, der
er fremgaaede som Produkt af en bestemt Digters
poetiske Virksomhed. Folkeeventyret er af disse
Underafdelinger uden Sammenligning den
interessanteste og har i den senere Tid været Gjenstand
for en stedse mere indgaaende Granskning. Disse
Eventyr er ligesom Folkeviserne, eller rettere i
endnu høiere Grad end disse, Produkter af et
helt Folks eller en hel Stammes fantastiske
Natur- og Livsopfatning paa et mindre fremskredet
Kulturstandpunkt i Forbindelse med de fælles
Gudesagn, uden at det kan paavises naar, hvor eller
af hvem de har modtaget den Indklædning, hvori
de i vore Dage optræder. Allerede et flygtigt
Blik paa Folkeeventyr fra Jordens mest
forskjellige Lande og Nationer er tilstrækkeligt til at vise
den paafaldende Lighed, som ofte finder Sted
mellem dem. Man har for at forklare denne
Lighed fremsat forskjellige Theorier, f. Ex. om Laan
Folkene imellem, om en tilfældig Overensstemmelse
osv., uden at nogen af disse Antagelser helt har vist
sig holdbar. Hvis nemlig Eventyrene eller deres
Stof som Laan var gaaede over fra den ene Stamme
til den anden, kan det neppe tænkes, at de vilde have
faaet en saa vid Udbredelse, som virkelig er
Tilfældet; en tilfældig Overensstemmelse, saaledes at
flere Folk uafhængige af hverandre skulde have digtet
det samme, kan vistnok tænkes i enkelte Tilfælde
at have fundet Sted, men maa som Regel anses
for at være aldeles usandsynlig. Man er derfor
bleven staaende ved den Antagelse, at Størsteparten
af Eventyrene er enslags fælles Eiendom for
saagodtsom hele Menneskeslægten, at de har sin
Oprindelse fra en fjern Urtid og senere ved Folkenes
Spaltning i stedse flere Stammer har fjernet sig fra
hverandre og i Tidens Løb modtaget én Afændring
paa et Sted, en anden paa et andet. Og disse
Afændringer viser sig aldrig vilkaarlige, men stedse
organisk sammenhængende med hvert Folks indre og
ydre Livsbetingelser. Et slaaende Exempel paa dette
frembyder de norske Folkeeventyr. Det kan
ikke være Tvivl om, at ogsaa de tilhører den fælles
store Eventyrkreds og saaledes har sin Rod i Tider
og Forhold, som ligger vore Dage fjerne; men
alligevel afgiver de samlede et tro Billede paa
Folkekaraktéren, saaledes som den den Dag idag
viser sig. Denne Lokalisation strækker sig ikke blot
til de menneskelige Typer i Eventyret, men ogsaa
til de overnaturlige. De fra Hedenskabet
stammende Trolde og Dverge, ligesaa vel som de med
Kristendommen indkomne Helgener (St. Peter,
Jomfru Maria), ja Vorherre selv, har i
Eventyrene for en stor Del tabt sin eiendommelige
Karaktér. Ogsaa Fanden optræder her som en
ganske anden end i den religiøse Tro; den
Humor, hvormed han der er opfattet, har fra
den listige og frygtelige Sjelefiende gjort ham
til Eventyrets mest dum-komiske Type. Den
samme Humor, altid kjernefrisk, om end ofte
noget grovkornet, er forresten et gjennemgaaende
Træk i de norske Eventyr; men ved Siden deraf
kommer ogsaa en i al sin Primitivitet rørende Følelse og
en alt trodsende Fantasi tilsyne. — Folkeeventyrenes
Betydning i det hele taget er bleven baade
over- og undervurderet. Folket selv har gjennem lange
Tider opbevaret dem og med en vis from Respekt
ladet dem gaa i Arv som noget nær sin vigtigste
Eiendom; men efter hvert som mere moderne
Strømninger i Aandslivet har begyndt at gjøre sig
gjeldende, har Interessen for Eventyrene sunket, og
de har gaaet mere og mere i Glemme. Medens
en falsk religiøs Opfatning ofte har været en af de
virkende Aarsager til denne beklagelige
Omstændighed, har paa den anden Side en anden æsthetisk og
tildels religiøs Retning, den romantiske, været
tilbøielig til at overvurdere Eventyrenes Betydning
som æsthetisk og opdragende Moment. Sandheden
maa være den, at Eventyrene har sin største
Betydning for Kulturhistorien og de ethnografiske


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free