Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fanter, ogsaa kaldte Tatere, Farker, Splinter - Fanti, Manfredo - Fantom - Fanø - Faraday, Michael - Farao (Ægyptens Konger) - Farao (Hasardspil) - Faraorotte, se Stinkdyr - Farce - Faredag, Flyttedag - Farel, Vilhelm - Faria y Sousa, Manoel - Farin, se Sukker - Farina. — Farina bordei - Farinelli, egentl. Carlo Broschi - Farini, Luigi Carlo - Farisvand - Farisæer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sundt en „Fortsat Beretning om Fantefolket,“ [[** tegnrekkefølge sic **]] ifølge
hvilken Forsøg af det paatænkte Slags siden 1855
havde været foretagne med 250 Personer, tildels med
ikke lidet Held. Senere har Storthinget regelmæssig
gjentaget Bevilgningerne. 1865 var Fanternes
Antal 960 og har siden aftaget.
Fanti, Manfredo, italiensk General, f. 1806,
d. 1865, deltog 1831 i Opstanden i Modena, men
blev fangen af Østerrigerne, gik efter sin
Løsladelse neste Aar i fransk Tjeneste og kjæmpede
1835 i Spanien mod Karlisterne. 1848 vendte
han tilbage til Italien, traadte i Spidsen for
den lombardiste Forsvarskommission, blev 1849
sardinsk General og gik 1855 med Hjelpehæren
til Krim. 1859 deltog han i Slagene ved
Magenta og Solferino, organiserede derpaa de
mellemitalienske Landes Tropper og blev 1860 sardinsk
Krigsminister.
Fantom, Skinbillede, Fantasifrembringelse;
ogsaa kunstige Efterligninger af forskjellige
Legemsdele, som benyttes i den medicinske Undervisning
ved Operationer, der ikke kan udføres paa Lig.
Fanø, liden dansk Ø i Nordsjøen, søndenfor
Skallingen, 1 Kv.mil stor, med ca. 4,000 Indb.
og Fiskerier.
Faraday (udt. Færæde), Michael, engelsk
Kemiker og Fysiker, f. 1791, d. 1867, var i sin Ungdom
Bogbinder, men beskjeftigede sig ved Siden deraf
med fysiske Experimenter. 1813 blev han Davys
Assistent ved Royal-Institutions fysiske
Laboratorium; fra 1816 optraadte han som videnskabelig
Forfatter og gjorde i en Række Skrifter Rede for
sine talrige vigtige Opdagelser. Særlig mærkes
paa Fysikens Felt hans Opdagelse af de inducerede
Strømme og Magnetoelektriciteten; som Kemiker
foretog han heldige Forsøg paa at komprimere
flere tidligere for permanente anséte Gasarter.
Farao, i det Gamle Testamente Navn paa
Ægyptens Konger; det kommer af det
hieroglyfiske
𓉻
𓉐𓉐
(udt. Per-aa), som egentl. betyder „det
store (eller dobbelte) Hus“. I Mosebøgerne
omtales tre Faraoner, som dog ikke nævnes med
sine Navne; man har antaget, at den Farao,
under hvis Regjering Josef kom til Ægypten,
var en Hyksos-Konge, at den, under hvilken Moses
blev født, var Tothmes den tredie, og den, som
druknede i det Røde Hav, Amenaphis den tredie.
Farao kaldes et Hasardspil, som har faaet sit
Navn af, at det tidligere spilledes med Kort, blandt
hvilke ét bar Faraos Billede.
Faraorotte, se Stinkdyr.
Farce, 1) lavkomisk Theaterstykke, som kun er
bestemt til at vække Latter. 2) Deig, især
Kjøddeig til Fyldning.
Faredag, Flyttedag, kaldes den Dag, paa hvilken
et Leieforhold skal ophøre. Forsaavidt ingen
særskilt Aftale om Faredag er truffen, skal Flytning
efter lovlig Opsigelse ske paa den i Loven for
saadanne Tilfælde bestemte Faredag. Denne er for
Tjenestefolk paa Landet samt i Kjøbstæderne i
Kristianssands og Trondhjems Stifter 14de April
og 14de Oktober; i Kjøbstæderne i Kristiania og
Hamar Stifter 2den Fredag efter Paaske og efter
Mikkelsdag; i Bergen første Mandag efter Paaske
og efter Mikkelsdag. Faredag for Jordleiere og
Husmænd er 14de April. Flyttedag for Husleiere
i Kjøbstæderne er 3die Tirsdag i April og 3die
Tirsdag i Oktober.
Farel, Vilhelm, schweizisk Reformator, f. 1489
i Dauphiné, d. 1565, blev ved Omgang med Faber
Stapulensis vunden for den evangeliske Lære,
forvistes 1524 fra Frankrige og optraadte derpaa
som Prædikant i Basel m. fl. Byer og fik 1530
Reformationen indført i Neufchatel. 1534 og 35
forsvarede han i Genf i offentlige Disputationer
den reformerte Lære med saa overbevisende Styrke,
at Raadet sidstnævnte Aar besluttede dens
Indførelse. 1536 kom Calvin til Genf, hvor han
nedsatte sig ifølge Farels vedholdende
Anmodninger. 1538 blev begge forviste for den strenge
Kirketugt, de forsøgte at indføre; Farel begav sig
til Neuenburg og forblev der til sin Død. Han
kan kaldes den egentlige Grundlægger af
Presbyterialsystemet. Som Forfatter virkede han mindre
end ved sin glødende mundtlige Veltalenhed.
Faria y Sousa, Manoel, portugisisk
Historieskriver og Digter, f. 1590, d. 1649, traadte i sit
14de Aar i Biskopen af Oportos Tjeneste og
studerede under hans Veiledning. Efter et Ophold
i Madrid reiste han 1631 til Rom, hvor han
vandt Pave Urban den ottendes Yndest; senere levede
han mest i Madrid. Han skrev paa Spansk bl. a.
„Kommentarer til Lusiaden“, „Udtog af den
portugisiske Historie,“ „Det portugisiske Asien“, „Det
portugisiske Afrika,“ „Det portugisiske Europa“
m. fl. Ogsaa de fleste af hans lyriske Digte er
skrevne paa Spansk.
Farin, se Sukker.
Farina lat., Mel, i Almindelighed Betegnelse
for Mel, forsaavidt det benyttes som Lægemiddel,
f. Ex. Farina bordei, præpareret Bygmel.
Farinelli, egentl. Carlo Broschi, berømt
italiensk Kastratsanger, f. 1705, d. 1782, optraadte
fra 1722 i Italien og Wien, gik 1734 til
London og 1737 til Spanien, hvor han vandt Filip
den femtes Yndest og af ham skal være gjort til
Minister. Efter 28 Aars Ophold i Spanien gik
han til Bologna, hvor han byggede sig en
storartet Villa og opholdt sig til sin Død.
Farini, Luigi Carlo, italiensk Statsmand, f.
1812, d. 1866, studerede Medicin og nedsatte sig
som Læge i Ravenna og Russi, maatte paa Grund
af sin Deltagelse i de frisindede Bevægelser i 1841
forlade Kirkestaten, men vendte snart tilbage og
blev 1848 Understatssekretær i Reformministeriet.
Senere redigerede han i Turin et satirisk Blad
og udgav 1850 „Den romerske Stats Historie fra
1814 til 1850“, hvori han skarpt angreb baade
de Reaktionære og de Radikale. 1850 blev han
sardinsk Undervisningsminister, støttede derpaa som
Deputeret Cavours Politik og gik 1859 som hans
Agent til Parma og Modena, hvor han valgtes
til Diktator og forberedte Foreningen med
Sardinien. 1860—61 var han Indenrigsminister og
1862 blev han Ministerpræsident, men nødtes
næste Aar til at aftræde paa Grund af
Sindssygdom.
Farisvand, en 2 Mil lang Indsjø i Jarlsberg
og Laurvigs Amt, omgiven af høie Bjergaaser.
Farisæer, religiøs-politisk Parti hos Jøderne
paa Kristi Tid. Farisæismen i den Skikkelse,
hvori den fremtræder i Evangelierne, er
Høidepunktet af den Retning, som Jødefolkets Liv havde
taget allerede kort efter det babyloniske Fangenskabs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
