Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fawcett, Henry. — Millicent Garrett Fawcett - Fawkes, Guy - Favorit og favorisere, se Faveur - Fay, Andreas - Fayal - Faye, Andreas - Faye, Frans Christian - Fayum. — Medinet el-Fayum - Fazy, James - Fea, Carlo - Fearnley, Thomas. — Carl Fredrik Fearnley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han indvalgt i Underhuset, hvor han senere har
hørt til det radikale Venstres mest fremragende
Medlemmer. Af hans Skrifter kan anføres
„Pauperismen, dens Aarsager og Forebyggelsesmidler,“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
„Taler over nogle gjængse politiske Spørgsmaal“
m. fl. Tilligemed sin Hustru Millicent
Garrett Fawcett hører han til Forkjæmperne for
Kvindens Emancipation.
Fawkes, (udt. Faaks), Guy, Hovedmanden
for „Krudtsammensværgelsen“ i England, f. 1570,
tjente i den spanske Armé i Nederlandene, vendte
derpaa tilbage og stiftede en Sammensværgelse
om ved Hjelp af Krudt at sprenge Kongen,
Ministrene og Parlamentet i Luften. Planen skulde
udføres paa Parlamentets Aabningsdag, 5te Nov.
1605, men røbedes; Fawkes arresteredes just som
han skulde tænde Minen og henrettedes 1606.
Til Minde om denne Begivenhed var det længe
Skik i de engelske Byer hver 5te November at
gaa i Procession med en Straamand, som skulde
forestille Fawkes, og høitidelig brænde den.
Favorit og favorisere, se Faveur.
Fay, Andreas, ungarsk Digter, f. 1786, d. 1864,
studerede Retsvidenskaben, blev Advokat og
Dommer, men maatte paa Grund af svag Helbred
opgive denne Bane. Han udgav nu et Par
Digtsamlinger, af hvilke navnlig den sidste vakte
Opmærksomhed; paa disse fulgte en Række
Theaterstykker, Fabler og Romaner, som tildels indtager
en meget betydelig Rang. Særlig er Fay
fremragende som Humorist. I de frisindede Bevægelser
i Ungarn i Aarhundredets første Halvdel tog han
ivrig Del.
Fayal, en af de azoriske Øer, 2½ Kv.mil stor,
med 30,000 Indb. Hovedstad Horta.
Faye, Andreas, norsk Prest og Historiker, f.
1802 i Drammen, d. 1869, blev Student 1823
og tog theologisk Embedsexamen 1828. 1829
blev han Lærer ved Arendals Skole, foretog 1831
en Reise til Udlandet, under hvilken han væsentlig
studerede Skolevæsenet i Preussen og Sachsen, og
blev 1833 Sogneprest til Holt. 1839 blev han
Forstander og Førstelærer ved Holt Seminarium
og 1842 Storthingsmand fra Nedenes Amt.
1860 blev han Sogneprest til Sande i Jarlsberg.
Af hans Skrifter er de betydeligste: „Norske Sagn“
(1833, andet forøgede Oplag 1844), „Landkrigen
i Norge 1808“ (1861), „Norge i 1814“ (1864)
og [[** NB innled. anf.tegn mgl. **]] Kristianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie“
(1867). Desuden udgav han en Del Folkeskrifter
om Afholdssagen, Skolevæsenet osv. samt
historiske Lærebøger, bl. hvilke „Norges Historie“ (1831)
og „Den kristne Kirkes Historie“ (1842). Hans
efterladte værdifulde Samlinger af Haandskrifter
m. m. er indkjøbte af Rigsarkivet og
Universitetsbibliotheket.
Faye, Frans Christian, norsk Læge, f. 1806,
blev Student 1824 og tog 1831 medicinsk
Embedsexamen. Efter et Ophold i Finmarken som
Medlem af en provisorisk
Kolera-Kvarantænekommission blev han 1833 Korpslæge, foretog
1838 en Studiereise i Udlandet og tog 1842
Doktorgraden i Medicin. 1846 blev han Lektor
samt Overlæge ved Fødselsstiftelsen i Kristiania
og 1850 Professor i Medicin. 1855 blev han
Overlæge ved det paa hans Foranledning
oprettede Barnehospital i Kristiania. 1859 udnævntes
han til Kongens første Livmedikus. 1856
oversendte han Universitetets akademiske Kollegium et
Beløb af 1000 Spd. ledsaget af en Skrivelse, i
Anledning af hvilken Videnskabsselskabet i Kristiania
n. A. oprettedes. 1876 erholdt han paa
Ansøgning Afsked fra sin Stilling som Professor.
Foruden talrige Afhandlinger i videnskabelige
Tidsskrifter har han udgivet „Lærebog i
Fødselsvidenskaben for Jordemødre“ (1844, 3die Udg. 1872).
Fayum, Landskab i Mellemægypten, ved Sjøen
Birket el-Kerun, som ved Josefskanalen forbindes
med Nilen, er omsluttet af den libyske Ørken og
forbundet med Nildalen ved en trang Sidedal.
Det er Ægyptens frugtbareste Landskab; især
dyrkes Vin, Olie, Dadler, Ris, Figen samt Roser,
af hvilke en Mængde Rosenolie tilberedes.
Hovedstad Medinet el-Fayum, med 12,000 Indb.
Fazy (udt. Fasi), James, schweizisk Statsmand,
f. 1794, d. 1878, studerede i Paris Retsvidenskab
og Statsøkonomi og var sammesteds Medarbeider
i flere liberale Blade. Efter Ludvig Filips
Tronbestigelse vendte han tilbage til Schweiz og blev
i Genf en af Oppositionens mest fremragende
Repræsentanter. Efter Revolutionen 1841 blev
han Medlem af Raadet og virkede for den
almindelige Stemmerets Indførelse. Efter
Revolutionen 1846 traadte han i Spidsen for den
provisoriske Regjering og istandbragte en demokratisk
Forfatning, hvorpaa han udøvede en fast uhørt
Indflydelse i alle Anliggender. 1853 blev han
forbigaaet ved Valgene, men stod 1855—62 atter
i Spidsen for Kantonets Styrelse. Han har
skrevet „Republiken Genfs Historie“ samt en Del
Romaner og Dramaer.
Fea, Carlo, italiensk Arkæolog, f. 1753, d.
1834, indtraadte i Rom i den geistlige Stand,
men maatte 1798 flygte til Florens, vendte neste
Aar tilbage og blev efter Visconti Kommissær
for Antikerne samt Bibliothekar hos Fyrst Chigi.
I sine Skrifter behandlede han i stor Udstrækning
det rige Materiale, som bragtes for Dagen ved
Udgravninger i Rom.
Fearnley, Thomas, norsk Landskabsmaler, f.
1802 paa Fredrikshald i en Familie, som
nedstammede fra England, gik paa Krigsskolen i Kristiania
og kom derpaa i Huset hos sin Onkel, Kjøbmand
Hagemann, hos hvem han skulde uddanne sig til
Handelsmand. 1819 forlod han dog denne
Beskjeftigelse og blev Elev af den netop oprettede
Kunstskole i Kristiania. 1821 gik han til
Kjøbenhavn, hvor han som Elev af Akademiet opholdt
sig til 1823. Sidstnævnte Aar reiste han paa
Foranledning af daværende Kronprins Oskar til
Stockholm, hvor han indtil 1827 studerede ved
Akademiet især som Elev af Fahlcrantz. 1828
reiste han til Dresden, hvor han nød Veiledning
af Professor Dahl. 1830—33 opholdt han sig i
München, tilbragte derpaa et Par Aar i Italien,
især i Rom og Neapel, besøgte 1835 Paris og
opholdt sig 1836—38 i England. Efter en
Studiereise i Norge sammen med Andreas Achenbach
giftede han sig og boede et Aars Tid i
Amsterdam; 1841 bosatte han sig i München, hvor han
snart efter blev syg og døde i Begyndelsen
af 1842. Fearnley indtager i den norske
Malerkunsts Historie en ærefuld Plads ved Siden af sin
Samtidige, Professor Dahl. Ligesom denne valgte
han fortrinsvis norske Motiver, som han i
Forhold til sin Tid behandlede paa en sjelden kraftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
