- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
495

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand (Hertug af Brunsvig) - Ferdinandea eller Nerita - Ferekydes (Pherecydes) - Ferghana, se Khokand - Ferguson, Adam - Fergusson, Robert - Fergusson, James - Ferier. — Retsferier - Ferman eller Firman - Fermanagh. — Enniskillen - Fermat, Hviletegn - Fermat, Pierre de - Ferment - Fermo. — Firmum Picenum - Fernambuco, d. s. s. Pernambuco - Fernambuktræ, se Cæsalpinia - Fernandez y Gonzales, Manuel - Fernando Po - Ferney eller Fernex - Fernis. — Oliefernisser. — Harpixfernisserne, kaldes ogsaa Lakfernisser. — Guldfernis eller engelsk Fernis. — Sorte Fernisser - Fernkorn, Anton Dominikus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ferdinand, Hertug af Brunsvig, f. 1721,
d. 1792, indtraadte 1740 som Oberst i den
preussiske Armé, blev 1750 Generalløitnant og 1757
øverstkommanderende over den allierede Armé i
Hannover. Han holdt tappert Stand mod den
franske Overmagt og seirede ved Krefeld 1758 og
ved Minden 1759.

Ferdinandea eller Nerita, en Ø, der 1831
som Følge af et vulkansk Udbrud dukkede op i
Middelhavet udenfor Siciliens sydvestlige Kyst.
Den blev tagen i Besiddelse af England, men
forsvandt sporløst endnu samme Aar.

Ferekydes (Pherecydes), græsk Filosof i det
6te Aarh. f. Kr., skrev den ældste Kosmogoni paa
Prosa. Han skal ogsaa have været den første, som
opstillede Læren om Sjelens Vedvaren efter Døden.

Ferghana, se Khokand.

Ferguson, Adam, engelsk Historiker og
Filosof, f. 1724, d. 1816, studerede Naturvidenskab og
Theologi, var 1744 Feltprest i Krigen mod
Frankrige, blev 1759 Professor i Fysik og 1764 i
Moralfilosofi i Edinburgh. Han har skrevet
„Forsøg til det borgerlige Samfunds Historie“,
„Moralfilosofiens Grunde“, „Den romerske Republiks
Historie“, „Den moralske og politiske Videnskabs
Principer“ m. fl.

Fergusson, Robert, skotsk Digter, f. 1751, d.
1774, skrev i den skotske Dialekt en Række Sange,
som vidner om stort Talent. Han kan betragtes
som en umiddelbar Forløber for Burns.

Fergusson, James, engelsk Arkitekt og
Kunsthistoriker, f. 1808, bestemte sig først for Handelen
og gik til Indien, hvor han blev Kompagnon i et
stort Handelshus. Senere vendte han sig til
Studiet af Arkitekturen, bereiste Orienten og optraadte
med et Par fortjenstfulde Arbeider over de indiske
Templer. Paa disse fulgte et Verk over
Jerusalems Topografi og det udmærkede „Essay on a
proposed new system of fortification“
. Senere
har han udgivet en Haandbog i Arkitekturen samt
ypperlige Arbeider over Ninives og Persepolis’s
Paladser, Mausoléet i Halikarnas m. m. samt en
Arkitekturens Historie.

Ferier (lat. feriae) kaldtes hos Romerne de
Dage, som var bestemte til Gudstjeneste eller
Fester, og paa hvilke ingen Forretninger maatte
drives. De var dels offentlige og blev da
paabudte af Senatet, dels private, som kun feiredes
af enkelte Personer eller Familier. I vor
Sprogbrug betegner Ordet den Tid, i hvilken Retterne
ingen Sager foretager, (Retsferier), eller i hvilken
der ved Skoler eller Universiteter ingen
Undervisning meddeles.

Ferman eller Firman, egentl. Befaling,
kaldes i Tyrkiet de af Storveziren i Sultanens
Navn udstedte Forordninger.

Fermanagh, Grevskab i den irske Provins
Ulster, 33 Kv.mil stort med 92,000 Indb. —
Hovedstad Enniskillen med 6,000 Indb.

Fermat, Hviletegn, i Musiken et Tegn (𝄐),
som sættes over en Node, for at betegne, at dens
Tone skal trækkes længere ud, end Noden selv
betegner.

Fermat (udt. Ferma), Pierre de, fransk
Mathematiker, f. 1601, d. 1665, beskjeftigede sig sammen
med Pascal med Undersøgelser over de figurerede
Tal og blev den egentlige Grundlægger af den
høiere Tallære. Han opfandt en simplere Maade
at kvadrere Parabelen og beregnede de krumme
Liniers største og mindste Ordinater paa en med
den senere opfundne Differentialregning analog
Maade. Med Descartes kom han i heftig Strid
om dennes Geometri og Optik.

Ferment, Stof, som fremkalder Gjæring.

Fermo, By i Provinsen Ascoli i
Mellemitalien, med 18,000 Indb. og Handel med Korn og
Uld. I Nærheden findes Ruiner af det gamle
Firmum Picenum.

Fernambuco, d. s. s. Pernambuco.

Fernambuktræ, se Cæsalpinia.

Fernandez y Gonzalez, Manuel, spansk
Romanforfatter, f. 1830, optraadte fra 1850 med
Digte og Dramaer, som dog fordetmeste var af
mindre Værd; senere har han leveret en Række
historiske Romaner, som har skaffet ham stor
Popularitet, og som tildels er særdeles fremragende.

Fernando Po, Ø i Biafrabugten paa
Afrikas Vestkyst, 37 Kv.mil stor med ca. 20,000 Indb.
Den opdagedes af Portugiserne 1471 og tilhører
nu Spanien.

Ferney (udt. Ferne) eller Fernex, liden By
i det franske Departement Ain, nær den schweiziske
Grændse, berømt som Voltaires Opholdssted efter
1762.

Fernis kaldes en Vædske, hvis vigtigste
Bestanddel er Olie eller opløst Harpix, og som
anvendes til Overstrygning af Gjenstande af alle Slags,
dels for at beskytte dem mod Luftens Indvirkning,
dels for at give dem en varig Farve og dels for
at lakere dem. — Oliefernisser bestaar af en
fed Olie, som selvtørker i Luften. Almindelig
bruges Linolie, som ophedes hastig og stærkt eller
koges med en liden Del Sølverglød, hvorved den
bliver mere tykflydende og hurtigere tørker. Ved
Tilberedningen af Linoliefernis tilsættes
almindelig foruden Sølverglød ogsaa noget Mønnie,
Blysukker, Brunsten, Borsyre eller Zinkvitriol,
hvorved Slimdelene udskiller sig. Oliefernisserne
bruges, udrevne med Farver, til Maling af Træ,
Blik og Jern, blandede med Ler, Kalk, Gips m. m.
til Kit, til vandtætte Stoffer, Bogtrykkersværte, ved
Fabrikation af Voxdug m. m. —
Harpixfernisserne bestaar af forskjellige Harpixer, opløste i
Alkohol (spirituøs Fernis), ætheriske Olier,
almindelig Terpentinolie (Terpentinoliefernis) eller fede
Olier (fed Harpixfernis). De almindeligst brugte
Harpixarter er Rav, Kopal, Dammar, Schellak,
Asfalt, Kolofonium, Mastix og Sandarak.
Harpixfernisserne bruges mest til Lakering og kaldes
derfor ogsaa Lakfernisser. De bedste af disse er
Ravfernis og Kopalfernis, som bestaar af
Rav og Kopal, smeltet i Terpentinolie og
Linoliefernis. Møbler poleres med en spirituøs Fernis,
som bestaar af Schellak opløst i Alkohol. Den
kinesiske Lakfernis tilberedes af Melkesaften
af et i Kina voxende Træ, Stagmaria verniciflua,
og den japanesiske Fernis af Saften Rhus
vernis
. — Guldfernis eller engelsk Fernis,
en spirituøs Fernis, som er farvet med Orlean,
Drageblod osv., benyttes til at give Tin og
Messing et guldlignende Udseende. — Sorte
Fernisser
tilberedes almindelig af Asfalt med
Tilsætning af Benzin eller Terpentinolie.

Fernkorn, Anton Dominikus, tysk Billedhugger,
f. 1813, d. 1878, arbeidede 1836—40 i
Stiglmayers Støberi i München og nød paa samme



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free