Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernkorn, Anton Dominikus - Fernow, Karl Ludvig - Feronia - Ferrara - Ferrari. — Ferrari, Bartolommeo. — Luigi Ferrari. — Gaudenzio Ferrari. — Guiseppe Ferrari - Ferreira, Antonio - Ferreras, Juan de - Ferro, spansk Hierro - Ferrocyankalium, Blodludsalt, se Kalium - Ferrol, El - Ferry, Jules - Fersen. — Fabian von Fersen. — Fredrik Axel von Fersen. — Hans Axel von Fersen. — Gustav Hans von Fersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid Undervisning af Schwanthaler. 1840 flyttede
han til Wien, hvor b.an udførte en Rakke Mo
numentalstatuer af betydelig Rang. Som hans
bedste Verk ansés Statuen af Erkehertug Karl af
Østerrige. 1868 blev han sindssyg og opholdt sig
siden paa et Asyl nær Wien.
Fernow, Karl Ludvig, tyss Kunsthistoriker, f.
1763, d. 1808, var i sin Ungdom i Apothekerlare,
lårte i Lübeck Carstens at kjende og traf i Jena
sammen med Baggesen, hvem han fulgte til Ita
lien. 1794 gik han atter til Rom, hvor han
studerede Kunsthistorie og italiensk Literatur. 1802
vendte han tilbage, blev Professor i Jena og 1804
Bibliothekar i Weimar. Af hans Skrifter nav
nes: „Carstens’s Levnet“, „Ariostos Levnet“,
„Canova og hans Verker“ og „Romerske Studier“.
Feronia, en gammelitaliensk Gudinse, som havde
et Tempel ved Bjerget Soracte. Ester hende er
en af Planetoiderne opkaldt.
Ferrara, Provins i Norditalien, ved Udløbet
af Po, 47 Kv.mil stor med 216,000 Indb., flad,
usund, men frugtbar. — Hovedstaden Ferrara,
ved en Arm as Po, har 30,000 Indb., en Fast
ning, et Monument for Ariosto og et Universitet
for Retsvidenstab og Medicin.
Ferrari, 1) Bartolommeo, italienst Billedhug
ger, f. 1780, d. 1844, nøb Undervisning af sin
Onkel, Giovanni Ferrari-Toretti og leverede et
stort Antal Statuer og Monumenter foruden vær
difulde Arbeider i Træ. — Hans Søn, Luigi
Ferrari, f. 1810, er en af Italiens mest fremragende
nyere Billedhuggere. 2) Gaudenzio Ferrari,
italiensk Maler, f. 1484, b. 1549, uddannede sig rime
ligvis i Mailand og fenere under Pietro Perugino
og Raffael. Han har efterladt sig et stort Antal
Arbeider, som er fremragende baade i Tegning og
Kolorit, men især ved sit eiendommelige fantasi
fulde Liv i Fremstillingen. Isar kan nævnes hans
Frester i Varallo i Piemont, fremstillende Kristi
Adelse og Død. 3) Guiseppe Ferrari,
italiensk Filosof, f. 1811, d. 1876, virkede en Tid
som Journalist, gik derpaa til Frankrike, hvor han
blev Professor i Rochefort og senere i Strasburg.
1859 vendte han tilbage til Italien, blev
Professor i Turin og Mailand, indvalgtes i det piemon
tesiste Parlament og bekjæmpede ivrig Cavours
Politik. Han har dels paa Italiensk og dels paa
Fransk skrevet en Rakke filosofiske og historiske
Skrifter, blandt hvilke „Forelæsninger over
Italiens vigtigste politiske Forfattere“ er den mest
bekjendte.
Ferreira, Antonio, portugisisk Digter, f. 1528,
d. 1569, var en af ben saakaldte klassiske Retmngs
mest fremragenbe ftebræfentanter i den portugisiske
Literatur, i hvilken han bl. a. inbførte Tragedien.
Af hans Arbeider fortjener isar at navnes „Ines
de Castro“ og Lystspillet „Comedia do Cioso“,
hvilket sidste gjelder for den første Karaktérkomedie
i den moderne Literatur.
Ferreras, Juan de, spansk Historieskriver, f.
1652, d. 1735, indtraadte i den geistlige Stand
og vandt stor Berømmelse som Prædikant.
Senere udnavntes han til kongelig Bibliothekar.
Hans „Spaniens Historie“ er et Mønster paa
korrekt, klar og upartisk Fremstilling.
Ferro, spansk Hierro, en as de Kanariske Øer,
5 Kv.mil stor med 5,000 Indb. Den Meridian,
som gaar over Øen, regnes i Regelen i Geogra
fien for den første.
Ferrocyankalium, Blodludsalt, se Kalium.
Ferrol, El, By i Provindsen Coruña i det
nordvestlige Spanien, ved en Bugt af Atlanterhavet,
har 21,000 Indb. og en start befastet Orlogshavn.
Ferry (udt. Feri), Jules, fransk Politiker, f.
1832, blev efter endte Studier Advokat, indtraadte
derpaa som Medarbeider i „Gazette des
tribunaux“ og strev fra 1863 af i „Le temps“ politiske
og polemiske Artikler, de sidste især rettede mod
Baron Haussmann. 1867 valgtes han til Depu
teret og sluttede sig som saadan til Venstre, blev
1870 Medlem af Nationalforsvarsregjeringen og
1871 af Nationalforsamlingen. 1872—73 var
han Gesandt i Athen ; senere var han i National
forsamlingen Fører for det republikanske Venstre,
1879 Udervisningsminister [[** sic Ud- **]] i Waddingtons Kabinet,
og indtraadte i Decbr. s. A. i samme Egenskab i
Freycinets Ministerium.
Fersen, Navn paa en svensk Adelsfamilie, som
oprindelig nedstammede fra Skotland og over
Pommern og Estland forplantede sig til Sverige.
Fabian von Fersen, f. 1626, d. 1677, tjente i
Slutningen af Trediveaarskrigen i den svenske Armé
i Tyskland, deltog derpaa i Felttogene til Polen og
Danmark, blev 1663 Guvernør i Lifland og 1675
Generalguvernør i Skaane, hvor han 1676 og 77
tappert forsvarede Malmø. — Fredrik Axel von
Fersen, f. 1719, d. 1794, indtraadte 1739 i den
franske Armé og deltog i den østerrigske
Arvefølgekrig. 1750 hjemkaldtes han og udnævntes til
Generalmajor. Han blev nu en af „Hattepartiets“
vigtigste Støtter og efter sit Balg til Landmarskal
1755 dets egentlige Hoved. 1759 ledede han som
Generalløitnant Erobringen af Usedom og Wollin,
blev 1760 igjen Landmarskal, men faldt igjennem,
da „Huerne“ paa Rigsdagen 1765—66 var komne
i Majoriteten. 1769 blev han atter valgt til
Landmarstal, men trak sig tilbage, da „Huerne“
paany fortrængte „Hattene“. 1772 blev han Rigs
raad, aftraadte naste Aar og hprte derefter til
Oppositionen i Rigsdagen; ved Forenings- og
Sikkerheosaktens Indførelfe 1789 fangstedes han og
trak sig efter sin Løsladelse tilbage fra det offentlige
Liv. Han har strevet interessante, men partiske Me
moirer. — Hans Søn, Hans Axel von Fersen,
f. 1755, d. 1810, besøgte Krigsakademiet l Turin,
blev 1775 Kaptein og gik 1779 til Frankrige, hvor
han ved Hoffet paa alle Maader blev udmærket.
Med den franste Armé fulgte han til Amerika,
hvor han udmærkede sig ved Yorktowns Beleiring.
Efter Tilbagekomsten ledsagede han Gustav den
tredie til Italien og gik ved den franske
Revolutions Udbrud som hemmelig Gesandt til Wien og
Paris, paa hvilket sidste Sted han medvirkede
til Kongeparrets Forsøg paa at flygte. 1801
blev han Rigsmarstal. Ved Kronprins Karl
Augusts (Prins Kristian af Augustenborgs) Død
1810 kom der Rygter ud om, at Prinsen var for
given, og Pøbelen fæstede sin Mistanke til
Fersen og hans Søster, Grevinde Piper; ved
Prinsens Begravelse blev Fersen anfaldt af den rasende
Masse, mishandlet og dræbt i de opstillede
Troppers Paasyn, uden at disse lagde sig imellem. —
Med hans ßrodersøn, Gustav Hans von
Fersen, uddøde Slægtens Mandslinie 1839. Dens
sidste kvindelige Ætling døde 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
