Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filangieri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filip
bigotte Mllllde. 1550 gjorde Faderen et mislykket
ForHg paa at faa ham valgt til romersk Konge;
1554 giftede han sig med Dronning Maria af
England og blev 1556 ved Faderens DM Konge
af Spåmen. Rigets store Besiddelser i og uden
for Europa gjorde ham til sin Tids mcrgtigfte
Fyrste, men ved sit Despoti og sin Intolerance
undergravede han stadig sin Magt. Strax efter
fin Tronbeftigelse fMte han Krig med Frankrige,
bevirkede derpaa ved sin intolerante Optrcrden
Opftanden i Neverlandene og angreb uden Held
England (fe Armada). Ogsaa ide stanste Reli<
gionsftridigheder blandede han sig, idet han tog
Parti mod Henrik den fjerde og forgjeves ftgte
at skaffe sin Datter den stanste Trone. Mod Tyr
kerne var han heldig, iscrr ved sin Halvbroder,
Don Juan d’Austrias Tapperhet». 1580 under<
lagde han sig Portugal. Hans indre Politik prcr
gedes af Blod og Ild; Inkvisitionen blomstrede
og hemmede ved sine Baal ikke blot den borgerlige
Frihed og Velstand, men ogsaa sand ReligMtet.
I hans sidste Aar udartede hans m^lrke Tempera
ment til fuldstcendig Mennefieflyhed; plaget ogsaa
af legemlige Lidelser, der var en Mge af hans
udfvawende Liv i Ungdommen, trak han sig tilbage
til Escurial, hvor han fjernet fra Verden dMe i
Stilhed. — Filip den femte, f. 1683, d.1746,
var en SMnesM af Ludvig deu fjortende af Frank
rige og kom 1701 paa Spaniens Trone Mge Karl
den andens Testamente. Hans Medbeiler til Tro
nen, Karl af Vfterrige, vandt Tilslutning i Ara
gonien, men bekjcrmpedes ved Frankriges Hjelp.
1704 erobredes Gibraltar af Cnglcrnderne og ved
Fredsstutningerne i Utrecht og Rastatt 1713 og
1714 mistede Spåmen Neverlandene og de italienske
Besiddelser. Filip var lidet begavet, doven og
melankolsk; Regjeringen overlod han til sine ?)nd
linger; saaledes udpvede fM Grevinde Orsini,
senere hans anden Dronning, Elisabeth Farnese
af Panna, i Forbindelse med Alberoni, Ripperda
o. fl., en overveiende Indflydelse paa ham.
Filip, Navn paa 6 Konger af Frankrige. —
Filip den anden August, f. 1165, d. 1223,
var SM af Ludvig den syvende og kom paa Tro
nen 1180. Han begyndte siu Regjering med strenge
Foranstaltninger mod Kjettere, IMer og Wvere,
faavelsom mod de opr^rske Vasaller. 1190 fore
tog han sammen med Rikard Løvehjerte af Eng
land et Korstog, men vendte paa Grund af Uenig
hed med Rilard snart tilbage, ophidsede hans
Broder, Johan uden Land, til at bemcrgtige sig
Regjeringen og gjorde selv Indfald i Normandiet.
1194 vendte Rlkard tilbage og begyndte Krig;
efter hans DM og lohans Tronbeftigelse fandt
Filip Paastud til at erklcrre dennes Lensbestddelser
i Frankrige for hjemfaldne den stanste Krone, og
1213 fik han af Paven det Hverv at exekvere
dennes Afsoettelsesdom mod Johan, som dog ikke
blev bragt i UdfMlse, da Johan underkaftede sig
Paven. Han seirede 1214 ved Bouvines over
England og dets Forbundsfeller. Senere be
skjeftigede han fig mest med den indre Styrelfe
og med Foranftalmnger til Kongemagtens Ud
videlse. — Filip den fjerde, den smukke,
f. 1268, d. 1314, befteg 1285 Tronen efter siv
Fader, Filip den tredie. Han crgtede Johanne af
Navarra og antog derfor Titel af Konge ogsaa
over dette Rige. For at flasse Penge til sine
Filippinerne
Krigstog mod England og Flandern maatte han
paalcrgge nye Skatter; da han herved ikke fritog
Geistligheden, fMe dette til Stridigheder mellem
ham og Paven, Bonifacius den ottende, hvem
Filip dog ganske ydmygede. Den efter Bonifacius
valgte Pave, Klemeus den femte, bevegede han
til at tåge sit Ophold i Avianon og fik ham der
ved ganske i sin Magt. Klemens underftMede
ham : hans Udryddelseskrig mod Temftelherreorde
nen, af hvis Medlemmer et stort Anta! blev bramdt
som Kjcrttere, og hvis Rigdomme Kongen inddrog.
Han lagde ved sinseierrige Kamp mod Adel og Geist
lighet» Grunden til det uindfirenlede Monarki i
Frankrige. — Filip den sjette, f. 1293, d. 1350,
var SM af Karl af Valois, Filip den fjerdes
Broder, og kom, efterat Kapetingernes Hus var
uddM, paa Tronen 1328. Han gav Navarra til
bage til Ludvig den tiendes Datter Johanne, men
indlemmede Brie og Champagne i Frankrige.
Med Flamlenderne fMe han i sine fyrste Regje
ringsaar heldig Krig; mindre Lykke havde han
med fig, da den engelske Konge Edvard den tredie
gjorde Krav paa Frankrige, og 1339 begyndte den
lange Rcrkke Krige, som i et Aarhundrede fMe5
mellem begge Lande. Filip led flere Nederlag,
faaledes ved Crecy 1346, og miftede neste Aar
Calais. Til Gjengjeld erhvervede han 1349 Dau»
phine og senere Mallorka.
Filip den hyimodige, Landgreve af Hessen,
f. 1504, d. 1567, fulgte 1509 sin Fader, Bilhelm
den anden, i Regjeringen, hvilken han selv over
tog 1518. 1524 erklerede han sig for Reforma»
tionen, indf^rte 1526 denne i Hessen, siuttede
Torgauer-Forbundet med Johan af Sachsen, for
svarede Reformationen paa Rigsdagene i Speier
og Augsburg og stillede sig 1535 sammen med
Kurfyrsten af Sachfen i Spidsen for det fchmal
kaldifle Forbund. Efter Slaget ved MLHlberg
1547 holdtes han fangen af Karl den femte ntd«
til 1552.
Filippa, Dronning af England, Datter af
Grev Bilhelm af Hennegau, blev 1327 gift med
Edvard den tredie. Hun erhvervede sig Ry baade
for Tapperhet» og Mdelmodighed ; saaledes stog
og fangede hun 1346 Robert Bruce og hindrede
n. A. Kongen i hans Hevnplaner mod det ind»
tagne Ealllis’s Borgere. Hun dMe 1369. —
Hendes Sj<nnefM Henrik den fjerdes Datter
Filippa, blev 1406 gift med Erik af Pommern.
Hun slagtede sin Oldemoder paa og stod ofte i
Spidsen for Regjeringen under Kongens Fra
vcerelse. Scrrlia indlagde hun flg Fortjeneste ved
1428 at tilbagestaa Hanfeaternes Angreb paa Kj^«
benhavn. Hun djlde 1430.
Filipens, fe Finne.
Filippi (Philipfti), By i Thrakien, bekjmdt
ved Slaget mellem Antonius og Octavian 42 f.
Kr. Apostelen Paulus Mede her en kristen Me
nighed, til hvilken hans Brev i det Nye Testa
mente er strevet.
Filippika, Demosthenes’s Benavnelse paa hver
af sine Taler mod Filip af Makedomen. Senere
kaldtes Eiceros 14 Taler mod Antonius med
samme Navn. Nu bruges Ordet om en heftig
Straffetale overhoved.
Filippinerne. Bgruppe i det Indiske Arkipelag,
mellem 5° og 21^ n. Br. og 137° og 144° ?. L.,
omflnttes i Ast af det Stille Hav og i Veft af
503
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
