Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filippopel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mon
bragte det langst frem; meget mere blev de snart
ftaaende ved dets blot formelle og stilistiske Side.
I Tyfilllnd og de germanist-protestantiske Lande
overhoved blev Filologien Gjenstand for et grun<
digere Studium; men da dens Grandser ikke stod
klart for Bevidftheden, fatte man disfe filart for
vidt, snart for snevert, saa at Filologien dels be
tragtedes fom blot en Del af den mere omfattende
Polymathi," dels faldt fra hinanden i Grene,
som ikke stod i nogen levende organist Forbindelfe.
Nogle anfaa Filologien som en udelukkende fprogtig
Videnstab, andre satte dens Opgave i Kritiken, og
atter andre vilde instromke den til blot at omfatte
det formelle. En Mamgde ForsFg er gjorte paa
nj<iagtig at bestemme den filologiske Videnskabs
Omraade, uden at dette endnu kan siges tilfulde
at have lykkedes. Imidlertid har den i forrige
og dette Aarhundrede gjort store Fremstridt gjen
nem en Rcekke talentfulde Dyrkere. Istedenfor fom
oprindelig kun at beskjeftige sig med de klassiske
Sprog, deres Literatur og hvad dermed staar i
Forbindelse, har den udvidet sig til ogfaa at om
fatte de moderne Sprog, faavelsom de orientalske
og de nu uddFde europaiste Sprogformer. (Se
Art. Sprog og Sprogvidenskab).
Mon (Philo), alexandrinst-jchifl Filosof i det
fyrste Aarh. efter Kr., s^gte at gjenfinde Platons
Tanker i Moseb^gerne, hvilke han til den Ende
fortolkede paa en allegorisk Maade. Gud og Ma
terien opstillede han som lige evige Princiver;
den førstes Indvirkning paa den stdfte tankte han
sig frembragt ved et Flertal af guddommelige
Krafter, hvis Enhed var den guddommelige For
nuft (I^o^os). Denne Logos fremstilledes derfor
som Principet for al guddommelig Aabenbaring i
Verden. Hans Låre vandt ei alene stor Udbre
delfe blandt de alexandrinste IjKder, men fik ogsaa
Indflydelse paa den kristelige Theologi. — Filon
stod i HK Anseelse hos sine Landsmand og gik
42 til Rom for at forfvare dem mod fremsatte
Beskyldninger; da han ikke fik Audiens hos Cali
gula, forfattede han et Forsvarsskrift, som blev
oploest i Senatet. Enkelte af hans Skrifter er
endnu opbevarede.
Filopoimen (PhilopMen), grast Feltherre og
Statsmand, f. ca. 253 f. Kr. i Arkadien, kjcempede
i sin Ungdom mod Sparta, gik dervaa i makeoo
nist Tjeneste og udmarkede sig ved Sellasia 221,
fik derpaa Befalingen over Akhaiernes Rytteri og
blev 208 deres Overfeltherre. 207 flog han Spar
tanerne ved Mantinea og bedagede dem 192 til
Forbund med Akhaierne. Messenerne, som ogfaa
blev tvungne til at indgaa Forbund, faldt 183
fta, vel ncrrmeft ved romersk Paavirkning; Filo
poimen angreb dem ved Korone, men blev efter
det tapreste Forsvar overmandet, fangen og droebt.
Han var den sidste af Grakenlands store Felt
herrer og har faaet Navnet den sidste Graker."
Filosofi (af gr.?>l^«^ elste og ScKpl« Visdom),
egentlig Visdomskjarlighed", stal ftrst afPytha
goras vare brugt fom Navn paa Summen af
den menneskelige Erkjendelfe,altsaa paaßidenstaben i
alle dens Grene. Men efterhvert som Erkjen
delsen vorede i Omfang, delte den sig i fcrrfiilte
Sfarer, hvorved de enkelte Videnstaber opftod;
Filosofien blev da i Modsatning til disse den uni
verselle Videnstab, Videnskabernes Videnfiab, som
samler de enkelte videnfkabelige Omraader under et
Filosofi
almindeligt Synspunkt og ftger at belyse dem
saaledes, at en hel Livs- og Verdensanskuelse kan
bygges derpaa. — Allerede fra Platons Tid ind
delte de Gamle Filosofien i Dialektik, Fysik og
Ethik, hvilken Inddeling svarer til den senere op
komne l Logik, Naturfilosofi og Ethik. En anden
Inddeling: i theoretifl og praktisk Filosofi, er fore?
slaaet bl. a. af Kaut. — filosofiens Historie har
sit egentlige Udgangspunkt : Grakenland. SkjMt
allerede tidligere asiatiste Folk, f. Cx. Inderne,
besad et Slags silofofiske Systemer, kan disse dog
ikke egentlig regnes med, da de mere hviler Paa
Myftik og Myther end paa kritiss Tankning. I
sin fyrste Skikkelse var Filosofien hos Vrakerne en
Naturfilosofi. De ioniske Naturfilofofer
(fra 600 f. Kr.) gik ud fra alle Tings Forander
lighed og ftgte noget, som skulde ligge til Grund
for alt; Thales troede at finde dette i Bandet.
Anaximenes i Luften osv. En stor og befrugtende
Indflydelfe paa den graste Filosofi fik Pytha
goras, derved at han fremmede Mathematikens
Swdium og lagde Grunden til den videnstabelige
Behandling af det monotheististeGudsbegreb, hvilket
Ken of anes videre udftrte. Herakltt, med sin
Låre om Bevagelsen, og den eleatiske Skole,
som ansaa det Barende for evigt og uforanderlig:,
betegnede de to modfatte metafysiske Standpunkter,
som senere har gaaet igjen gjennem hele Filoso
fiens Historie. De fplgende Filofofer ftgte at
magle mellem HeraNit og Eleaterne; Empedok
les opstillede Laren om de fire Elementer, Ana
xagoras antog en uendelig Mangde Grund
stoffer og Leukiftpos og Demokrit opfandt
Atomlaren, medens Pythagoraerne betragtede Tal
lene forn Tingenes Vasen. Med S ofifterne og
Sokrates (anden Halvdel af det ste Aarh.f.Kr.)
vendte Bevidstheden sig mod sig selv og sitlndhold;
de fyrste naaede ikke langere end til at anse Erhen
delsen for relativ, medens Sokrates med det almen
gyldige for Vie opftillede Begrebernes methodiste
Bearbeidelse som Filosofiens Opgave og anvendte
denne Methode paa de ethiste Spjirgsmaal. Paa
det af Sokrates lagte Grundlag byggede Platon
og Ariftoteles videre. Platon opstillede i Til
slutning baade til Sofisterne og Sokrates to mod
fatte Verdener, Sanseverdenen, bedagelig og for
anderlig, og Ideernes Verden, uforgjangelig og
uforanderlig. Saaledes optog og forenede han :
sit System alle de tidligere Retninger; men den
Dualisme forn derved fremkom, stod i en skarp
Modsatning til den graste Opfatning, og Platons
store Discipel, Ariftoteles, forsagte i sit System
at overvinde dette Standpunkt. Han gik ud fra,
at der ikke kunde tilskrives Ideerne nogen fra de
enkelte Ting adskilt Selvstandighed, men at de
maatte anses for Virkelighedens indre Vasens
form. Hans Unders^gelser dreier sig derfor farlig
om Forholdet mellem det Almindelige og det Sar
egne, og ved at fastsatte dette blev han Logikens
Fader. I den senere graste Filosofi dreiede Stri
den sig vasentlig om den filosofiske Videnstabs
Princip og Garantien (Kriteriet) for dens Objek
tivitet. Zenon og hans Skole (Stoikerne)
sMte dette Kriterium i Tankens Enhed og Sam
menhang, medens Epikuraerne troede at finde
det i den enkelte Fornemmelse og ftMede sig til
Demokrits Atomlare. Ligeoverfor disse to Skoler
med sin skarpe, dogmatiske Udelukken af hm-
505
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
