Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filosofi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofi
anden havede sig Slep ti c ismen, som opgav
Hllllbet om ot tunne drive bet til nogen objeftib
Erkjendelse, medens tilsidft den alerandrinske
(nyvlatomfke) Skole tog sin Tilflugt til det over
naturlige og vcrsentlig blev en Religionssilosofi. —
I Middelalderen maatte Filosofien unberorbne sig
geologien og blive dens Tjener; som ©fota*
fti f tjente ben kun til at bevise de kirkelige Dog
mer og knyttede sig til den Ende nermeft tttStrt*
stoteles. Imidlertid opkom i det Ilte Aarhundrede
Striden mellem Nominalisterne og Real
is terne. De fidste antog, at de almindelige Be
greber havde en virkelig reol Boeren, medens alt
enkelt kun var et Skin eller en Aabenbaring af
dem; hine fanbt det bæfentlige i det enkelte og
ansaa Almenbegreberne for ilke-reelle ( nomina
rerum, non res"). Realismen fik for en Tid
Overvegt, men tilstut feirede Nominalismen, og
fra den Tid baterer Skolastikens Undergang sig. —
Den nyere Tids Filosofi begyndte med at gj^re
sig uafhengig af Theologien og ffcøttebc sig derfor
paa den reale Viden. De humanistiske Studier i
Renaissancetiden bragte igjen de fleste Systemer
i den greske Filosofi til Liv, for fenere at aMes
af Naturvidenftllberne. Italienerne uddannede
vesentlig en Naturfilosofi, hvis største Represen
tant ©torbano Bruno blev; t Frankrige gik
Descartes ud fra Tvivlen om alt ( de omni
bus est 6ubit2n6um") ; kun Selvbevidftheden
( cogito, ergo sum") lod han blive ftaaendt og
tog den til Udgangspunkt for sin Filosofi, hvilken
han føgte at forme i Analogi med Mathematiken
og gjM til en Universalvidenflab. TilDescartes
ftuttebe sig i Holland Spinoza, fom tit Midt
punkt i sit System fatte den Setning, at ber lun
gives én uenbetig Substans (Gud) med uendelige
Stttributer, af hvilke Mennesket kun kan erkjende
to: Tenkning og Udstremina,. I England tog
con sin Tilflugt til Erfarmgen alene og blev
heri efterfulgt af Locke. I Tyskland represen
terebe Seibni^ med sin Monadelcrre Idealismen
lige overfor den realistiske Retning i den engelske Fi
losofi. Denne forbtantebe fig imidlertid til Frank
rige, hvor den tildels i forandret Form optraadte
som «OjjfySninggberiobenS" Filosofi, og hvorfra
ben igjen vandrede til Tyfiland. Her frem
traabte i den sidfte Halvdel af det 18de Aarh.
Immanuel Kant meb sin Fornuftkritik, i hvilken
han klart udtalte den metafysiske Videns Utilstrekke
lighet, til at fatte den egentlige Gjenstand. leget"
kjender efter hans Mening kun sig selv og For
merne for sin egen Tcenkning; Tingen felv (r,ba6
Ding an sich") er det evig utitgjcengetig. Hans
Discipel, F i chte, udftrte videre denne Tanke ved at
jøge Objektivitetens Kilde i Subjektet felv, i,,legets"i ,,Iegets"
(Selvbevidfthedens) Ubbifting. Schellings Na
turfilosofi fatte istedenfor Fichtes leg" det »Ab
fotute" og føgte at baabife dets llbbtfttng ifær i
Naturen. Hans System led iscrr af den store
Mangel, at bet mere støttede sig Paa et @tag«
poetisk Syn end Paa en streng dialektisk Udvikling
og derfor efter hans eget Udtryk hos ben, som
skulde fatte det, forbrebe en sceregen Evne dertil
(ben intelleltuale Anskuelse"). Endelig frem
traabte Hegel med sin Låre om den absolute
som ben sig i att aabenbarende almindelige For
itnft og som alene begrunbet i sig fetb. Denne
absolute Ide aabenbarer sig dels gjennem den ydre
Finanser
Natur, dels i Aanden; i Overensstemmelse her
med falder den dialektiske Udvilling i tre Perioder,
som er Gjenstand for de tre Dele i hans Filosofi:
Logiken (Laren om Ideen i sig selv), Naturfilo
sofien (Lceren om Ideens Aabenbaring i Naturen)
og Aandsfilosofien (Lceren om Idiens Tilbage
venden i sig felv). Hegels mange Tilhengere delte
sig snart i to Leire, H?ire" og Benftre", som
iscrr stilte sig ved sit forskjellige Forhold til den
aabenbarede Religion. Af de filosofiske Retninger
i Tyskland i den nyere Tid kan forresten isar
ncevnes Sch openhauers Pessimisme og Feuer»
bachs Materialisme. — I Frankrige har i vort
AarhundredeEomte opstillet det positivistiske Sy
stem, ifølge hvilket Menneskeheden saavelsom den
enkelte maa gjennemgaa tre Udviklingsstadier, det
theologiske, det metafysifle og det positive; det
sidfte er det lMefte Trin for Crkjendelfen ( I’itat
6s^uitik 6e !’kuml>,nitk"), som imidlertid aldrig
kan fatte Tingenes inderfte Grund og endelige
Bestemmelse, men er indskrcrnket til Fenomenerne
og til Udforskningen af Lovene for disse. Den
positiviftiske Filosofi har foruden i sit Hjemland
iscrr sundet Udbredelse i England.
Filt, et tat Stof, fom bestaar af forskjellige
Slags Håar, og som forfcrrdiges Paa den Maade,
at Haarene varmes, blødes, crltes, valkeS og presses,
hvorved de sammenarbeides til en tcrt, undertiden
endog vandtcet Masse. Filt bruges til Hatte,
TMer, Huer, Filtrirposer, Tepper, Bekladnings
gjenstande, i Bogtrykkerier, ved Tilvirkning af Pa
pir, til Bekladning af Hamrene i Pianoforter m. m.
Den fineste Filt tilvirkes af Harehaar og anvendes
navnlig i Hattefabrikationen; mindre fine Sorter
tilvirkes i England under Navn af D rugge ts,
hvilket bruges bl. a. til Gardiner og Portierer i
store Barelser. — Filtklade, et Slags tyndt og
bftdt Filt, som kan brugeS til Klader. — England
er Hovedstedet for Fabrikationen af Filt, hvortil
Grunden vesentlig er den, at det i Affaldet fra sine
mange andre Fabriker har Rigoom paa Raaemner.
Filtrere, adMe stydende fra faste Legemer
ved at sile Blandingen gjennem et porøst
Stof (Filtrum), som lader de stydende gaa igjen
nem, medens de safte holdes tilbage. Den slla
ledes rensede Badske kaldes Filtrat. Som Fil
trum bruges Filtrerpapir, d. e. ulimet, ens
artet og rent Papir, Flonel, Filt, Kul, Asbest,
Sand, porM Sandften, Skydebomuld m. m. Ben
kul, som i Sukkerfabrikerne bruges fom Filtrum,
affarver ogfaa Bedsterne famt udskiller deres Salte.
Fimbulvinter, se Gudelcere, den nordifte.
Fimmereide (tidligere Fimreite), Gaard i
Sogndals Prestegjeld i Sogn, Nordre Bergenhus
Amt, bekjendt ved det afgj^rende SjMag, som her
udljempedes mellem Sverre og Magnus Erlings
sM (15de Juni 1184). Sverre vandt her en fuld
stendig Seier, idet Magnus faldt i Slaget tillige
med mange af sine fornemste Mcrnd.
Finalls. Prestegjeld i SMdre Bergenhus Amt.
bestaar as Sognene Moster, Bremnes og BMmel.
Finale, ital., af lat. tiniB. Ende, i Mustken Slut
ningssatsen i et flerleddet Musilstykke, serlig den
afstuttende Sats as en Akt i en Opera.
Finanser (af et middelalders! latinsk Ord,
6nare, betale) betyder nutildags i Almindelighed
offentlige, isar Statens, Pengemidler og deres
Forvaltning. — Finansvefen eller Finans»
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
