Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Arnessøn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Arnesssn
en Halvstjcerm. Forekommer iscrr paa Skovmyrer
i det nordlige Norge.
Finn Arnesspn, se ArnmMngecrtten.
Finne, Filipens, Alne, smaa rf<de Svulster,
iscrr i Ansigtet, som opstaar paa Grunt» af Be
tænbelfe i Rubens Fedtkjertler.
Finne, Betegnelse for Fiskenes SvMmered
fiaber; se Art. Fiste.
Finner, paa deres eget Sprog Suomalaiset,
paa russisk ’lsjucz, i snevrere Forstand Beboerne
af bet nordvestlige Rusland og StorfyrftendMmet
gintanb (hertil Ijører ogfaa Sbomerne i Nordland
og Finmarken); i videre Forstand bruges Navnet
af Ethnograferne om en as de fire Hovedårene af
denne altaiske Folkestamme. Ifplge Safiren bele«
den ftnffe Gren igjen i fire Familier, den tungu*
siske, ttirfiffe, samojediske og uraljk-fiuske. Til den
sidste Familie hprer de ugriste Finner (Ostiaker,
Magyarer m. fl.), de bulgariste, be Permiste og
de baltiske Finner (egentl. Finner, Kvcrner, Esther,
Kareler, Lapper m. ft.). I en tibligere Periode
var Finnerne udbredte over Størstedelen af Nord
aften og Nordeuropa; b,oB be romerske og senere
grcrste Forfattere ncrvnes de som Germanernes
og 23enberne8 Naboer. Trods sin mongolske
Dprinbelfe er be fleste finske Stammer store og
smukke Folk og staar ikke tilbage for Indoeuro
pæerne i Intelligens. En vis Grad af Kultur
kan hos dem forfølges tilbage til temmelig tid
lige Tider. De gamle Nordmamd stod i livlig
Forbindelse med Finnerne og havde en vis over
troifE Respekt for dem paa ©runb af den Trold
kyndighed, de tillagde dem. ©jennem Middel
alderen blev be fleste finske Folk paa Grund af
fin Mangel paa Organisation unberfuebe af sine
Naboer; fun Magyarerne har, rigtignok ikke i fit
oprindelige Hjem, men i Ungarn, varet istand til
at organisere en ordnet og selvstcrndig Stat. —
I Norge har Navnet Fin faaet en forvansket Be
tydning og bruges almindelig kun om Lapperne.
Finsen, Hannes (tat. Johannes Finncrus), be
kjendt islandsk Lcrrd, f. 1739 paa 9to)fb,ott i det
sydlige Island, d. 1796 som Biskop i Skaalholt,
var en af sin Tids lcrrdeste Mcend og udgav bl. a.
Norvegiæ jus ecclesiasticum" (ben nor e Kirke
ret), en historisk-kritifl Afhandling om Kongespeilet
samt 2anbnamabof".
Finsk Sprog og Literatur. Ved Finst
forjiaar man amtinbetig det af Indbyggerne i
StorfyrstendMmet Finland talte Sprog. Det er
det mest uoviklede og velklingende af be batttff»finffe
Mundarter. I Lyden er bet fcrrdeles bftdt, ba
SammenstFd af mange Konsonanter omhyggelig
unbgaaeS. 9iigbommen baaht paa Ord og For
mer er stor; Bpiningen foregaar ved ©ufftyer, og
Antallet af Kasus er iffe minbre end femten,
KjMsforstjel i Substantiverne findes ikke. — Den
finske Jiteratur befiaar vasentlig af en rig
og eienbommettg Folkepoesi, fom dels omfatter
mythiske og lyriste Digte (Runo, mest i firefodede
Trokhcrer og med Bogstavrim), dels eiendommelige
Tryllesange. Disse Folkedigwinger blev allerede i
STar^unbrebetS Segijnbetfe tilbefå bekjendte, og
LMnrot udgav dem fprste ©ang samlede til et
under Titelen Kalevala (1835). Det eiendomme
lige og ofte storartet poetiske i disse ©ange har
vakt meget Opsigt og er blevet af stor Betyd
ning for den nyere finske Literatur. Denne skriver
Firben
sig fra en temmelig sen Tid j.biftnof blev allerede fra
1544 finske 53^gcr trykte i abo, men bet var næfien
udelukkende Opbyggelsesflrifter. FM i dette
Aarhundrede har en Emancipation fra Sven
stens Herredømme i ikke lidet Omfang fundet Sted,
og den unge finffe Literatur eier allerede saavel
vtdenskllbelige forn poetifle Verker af Rang, ligesom
ber for Tiden antagelig udgives flere Verker paa
Finst end paa Svensk. ©tor Betydning for ben
nationale ©progbebeegetfe har ifær det finske Lite»
raturselskllb (Suomalaisen Kirjallisunden Seura)
i Helsingfors havt. Se forf<vrigt Art. Skandi
navist Llteratur.
Finste Bugt, en Arm af Øfterfj^en, mellem
Finland i Nord og Efthland og Ingermanland i
Syd, gaar fra AlandsFerne og Dagji< ret i Bft
op til Petersburg. Lcengde 40 Mil.
Finskog^en, Bygd toet ved Rigsgrcendsen i det
sydlige as Hedemarkens Amt, har sit Navn af be
der boenbe inbftnttebe gintænbere, som eudnu til
dels har bebaret sit Fadrelands ©prog, Scrder og
Skikke. De udvandrede fra Finland omkring Aar
1600 og bofatte sig i be store Skovftrcrtnmger
mellem Glommen og Klarelven, dels paa norst,
dels paa svenfl Omraade.
FinspKng, Sveriges betydeligste KanonstMeri,
ligger ved en Arm af Gansjflen, 3 Mil nordvest
for Norrkoping. Foruden StFberiet er der et
Stangjernsmederi, et Valseverk, et mekanist Verksted
m. m. Den aarlige Tilvirkning har vcilet mellem
10,000 og 20,000 Centner St^begods.
Sfittftetaatborn (u^t. —ar—) den HKefte Sop
i Berneralperne, paa Grcendsen mellem Kantonerne
Bern og Wallis, 13,540 gob hf<i.
Finstermunz, Pas i Tyroleralperne mellem
Cngadin og Tyrol.
(af fr. femte), i Fcegtekunften d. s. s.
©finangreb.
Finy, Prestegjeld i Stavanger Amt, befiaar af
Sognene HesbF og Talg^i.
Fiol (Viola), Urt af Fiolfamilien, med uregel
mcessige Blomster paa enblomftrede Stille og i Re
gelen Rodftok. De fleste Arter blomstrer om Såaren.
I Norge forefommer ftere Arter, f. Ex. Råaret Fiol
(V. collina), Myr-Fiol (V. palustris), Krat-Fiol (V.
mirabilis), Fjeld-Fiol (V. biflora), Sand-Fiol
(V. arenaria), SkoV-Fiol (V. silvatica), Mark-
Fiol (V. cauina) og Stedmorsblomst (s. d.)
Fiole, et Slags Destillerkolbe med fiad Bund,
som tibtigere brugtes af Kemikerne ; ogfaa en liden
gtaffe. ’
Fiorelli, Giuseppe, italienst Arkcrolog, f. 1823,
fik 1845 Opsyn over Udgravningerne i Pompeji,
men fjernedes 1849 af potitiffe Grunde, blev 1860
Professor i Slrfæotogi i Neapel og fik Dpftjnet
over det sydlige Italiens Oldsager. 1862 blev
han Direktør for Nationalmuseet i Neapel og
1875 Generaldirektør for de italienste Museer og
llbgrabninger. Vlandt flere arkeologiske Skrifter
har han udgivet en Beskrivelse over Pompeji.
Fiorillo, Johan Dommikus, tyst Kunsthisto
riker, f. 1748, d. 1821 som Professor i Gottingen,
har bl. a. skrevet et endnu vcrrdifuldt Berk om
Malerkunstens Historie fra Renaissancen.
’ftitben eller gjglet (Saurii squamati), Orden
as Krybdyrenes Klasse med fire, to eller ingen
Lemmer og fljcrldcrkket Krop. Skjceldcekket stiftes
ofte. Tungen er fri, UnderkjcevenS Grene fam*.
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
