- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
512

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeben ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FisteriFisteben 512

(Benfiske) eller er bruskagtige (Bruskfiske).
Hovedet har en Del flere Knokler end hos de øvrige
Hvirveldyr, nemlig Tungebenet, Gjellebuerne og
Gjellelaagene. Det er fæstet umiddelbart til
Rygradens Hvirvler, da Fiskene mangler Halshvirvler
saavelsom Brystben. Rygradens Hvirvler har lange
Torntapper og er indhule baade fortil og bagtil.
Lemmernes Knokler er lidet udviklede og svage.
Tænderne sidder ikke blot i Kjæverne, men hos mange
ogfaa Paa Ganebenene, paa Tungen og i Svalget;
de er uskikkede til at tygge med og bruges kun som
Griberedskaber. Gjellerne, som bakkes af
Gjellelaagene, sidder i Huler lige bag Hovedet. De er
fæstede til fire Gjellebuer og har en frisk, rød
Farve, hvilken skriver sig fra det gjennemskinnende
Blod. Gjellehulen ftaar i Forbindelse med Mund
hulen og har udåd en Aabning, Gjellespalten, som
kan lukkes og aabnes af Gjellelaaget. Aandedrættet
foregaar paa den Maade, at Band fra Munden
sprMes md i Gjellehulerne, hvor det beskyller
Gjellerne, hvorved Bandets Surftof træder i
Forbindelse med Blodet i disse. Det brugte Band
ftres derefter ud gjennem Gjellespalterne. Hjertet,
som ligger lige under Gjellerne, har kun ét
Forkammer og et Hjertekammer, hvilke svarer til de
varmblodige Bendyrs høire Hjertedele. Det lyse
røde Blod gaar fra Gjellerne ind i en stor Aare,
som sender Grene til Kroppens forskjellige Dele.
Fiskenes Blodomløb er saaledes enkelt.
Sanseorganerne er lidet udviklede. Vinene mangler
Øienlaag; noget ydre Øre findes ikke. Forplantninger
foregaar i Regelen ved Æg eller Rogn. Hannens
Sædvædske kaldes Melke. De fleste Fiste lægger
et usadvanlig stort Antal Æg, en Sild saaledes
ca. 40,000, en Torst endog ca. 4 Millioner. Kun
yderst faa Fiste, f. Ex. nogle Arter af Haierne,
føder levende Unger. Fistene forekommer i
Regelen i uhyre Mængde, og da Kjødet af flere
Arter er en sund og velsmagende Føde, udgjør
de et af Menneskenes vigtigste Næringsmidler.
De inddeles sædvanlig i 2 Afdelinger: Benfiske
og Bruskfiske. De første har man inddelt i 4
Ordener: Pigfinnede, Blødfinnede, Buskgjellede og
Fastkjævede; de sidste i 3: Størene, de
Tvermundede og de Rundmundede.

Fiskeben, sort eller almindeligt Fiskeben,
kaldes de smale, hornagtige Plader eller fine Stænger,
som faaes af Barderne af Sydhavshvalen,
Grønlandshvalen, Blaahvalen m. fl. Af Hvalens 4—500
Barder er omtrent Halvparten brugelige til
Fiskeben. De midterste Barder er de største og kan
Vpnaa en Langde af ca. 15 Fod og en Brede af
ca. 1 Fod. Fiskeben bruges til Paraplystænger,
Stokke, Piskeskafter, i Snørliv, Damehatte,
Kaskjetter osv.

Fiskeflod, Store, 1) Flod i den østlige Del af
Kaplandet, falder efter et Løb af ca. 90 Mil ud
i Algoabugten i det Indiske Hav. 2) Se Backs
Fiskeflod.

Fiskeguano, et Gjødningsstof, som fabrikmæssig
tilvirkes i Norge, dels ved de store Torskefiskerier,
af Hoveder, Indvolde og forskjelligt Fiskeaffald,
dels af Hval. En stor Del benyttes i Landet selv;
det øvrige udføres til Udlandet. Udførselen udgjorde:
i 1856—60 gjennemsnitlig pr. Aar 66,500 Kilo.
1861—65 376,500
1866—70 696,650
1871—75 2,002,850
i 1876 . . . 4,989,450 Kilo.
- 1877 . . . 5,674,400
- 1878 . . . 6,567,550

Fiskeguanofabriker findes i Lofoten, Vardø,
Vadsø m. fl. St.

Fiskejon, Fiskeørn, af Ørnenes Familie, er
mindre end Sjøørnen, lever baade ved Kysten og
ved Indsjøer og nærer sig hovedsagelig af Fisk. Den
kan fra Høiden styrte sig dybt under Vandskorpen,
naar den vil fange Bytte. Dens Neb er kort og
krumt, Fjærene paa Skinnebenet korte, Tarsen
nøgen.

Fiskelim, se Husblas.

Fiskelus, Familie af Sugekrebsene, snylter paa
Gjellerne og Huden af forskjellige Fiske, især
Saltvandsfiske, af hvis Slim de lever. De
vedligeholder under sin Udvikling Krebsformen, kan i
Regelen flytte sig fra Sted til andet, undergaar
Forvandlinger og bliver ikke Snyltedyr før efter et
Par Hudskiftninger. Paa Lax og Ørret findes om
Sommeren en stjoldformet Fistelus, Argulus
foliaceus
, paa Torsk og Kveite hyppig en anden Slægt,
Caligus.

Fiskene, Navn paa 2 Stjernebilleder, det ene
i Dyrekredsen, det andet paa den sydlige Himmel.

Fiskeri, en Næringsvei, hvorved navnlig de
saakaldte Fiskerfolk væsentlig erhverver sit
Livsophold, men som ogsaa i flere Kulturlande, f. Ex.
Norge, Skotland, Holland, Kanada m. fl., er af
stor Betydning. Hollands Rigdom og Magt i
det 16de Aarh. skyldtes saaledes hovedsagelig dets
storartede Sildefiskerier. For Skotland har dets
Sildefiskerier ligeledes været af stor Betydning,
og det betydelige Torskefiske paa
Newfoundlandsbankerne er en af de vigtigste Indtægtskilder for
Befolkningen paa Østkusten af Nordamerika. — I
Norge har Fiskerierne lige fra de ældste Tider
indtaget en fremragende Plads blandt Landets
Næringsveie. Dets vidtstrakte Kyst med sine
mange Fjorde og de talrige udenfor liggende
Øer og Holmer, der ligesom danner et Værn mod
Havets umiddelbare Indvirkning, frembyder ogsaa
de gunstigste Betingelser for denne Bedrifts
Udvikling. Ogsaa udmærker det Hav, som
beskyller Norges Kyster, sig fremfor noget andet
ved sin store Fiskerigdom. Inde i Landet, i dets
Vasdrag og Indsjøer, drives ligeledes adskilligt
Fiskeri; men disse saakaldte Ferskvandsfiskerier
er dog af en forsvindende Betydning i
Sammenligning med de storartede Saltvandsfiskerier,
og Udbyttet af hine forbruges ogsaa udelukkende i
Landet selv. De Ferskvandsfiske, der væsentlig
udgjør Gjenstand for Fangst, er Ørreten (Salmo
fario
), hvoraf navnlig en Varietét, Fjeldørreten,
som forekommer i Fjeldvandene, er af fortrinlig
Beskaffenhed og yder et vigtigt Bidrag til
Fjeldbygdernes Husholdning; ligeledes en større Form,
Hunnerørreten, der findes i Mjøsen; fremdeles
Sik (Coregonus lavaretus), som er slmindelig i
de fleste Vande paa Østlandet, Lakesild
(Coregonus albula), hvoraf betydelige Partier aarlig
fanges i Mjøsen, Abor, Gjedde, Mort,
Brasen o. fl. a. — En ganske anden Betydning
for Norge har som sagt
Saltvandsfiskerierne, som ikke alene væsentlig bidrager til
Kystbefolkningens Underhold, men ogsaa afgiver et
betydeligt Overskud til Udførsel. Blandt
Saltvandsfiskerierne er det igjen navnlig 2 Slags, der ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:55:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/1/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free