Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flahault ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flandrin
Brugge). — Flandern var paa Casars Tid beboet
af Monner, Menapier og Atrebatenser ; efterat de
var beseirede, blev Landfiabet en Del af den ro
merske Provins LvlFioa, BLeun6». Under Fran
ternes Herredømme oprettedes her i det 9de Aarh.
et Markgrevjkab til Bestyttelse mod Normannerne;
den ftrste Markgreve var lern-Balduin, Karl den
fialdedes Svigerson, som 864 fik Markgrevstabet
til arveligt Len. Ester den sidste Greve, Ludvig
den andens, D^d 1384 kom Flandern ved hans
Datters Giftermaal med Filip den driftige under
Burgund og gik med dette 1477 over til det
Habsburgfl-Merrigsle Hus og blev en Del af den
burguntnfke Kreds. 1556 kom det til den spanske
habsburgste Linie, tilfaldt i dm Arve
ftlgekrig atter Vsterrige med Undtagelse af Cam
bray og Artois, som kom under Frankrige. 1815
blev Landet hollandsk, og 1830 fandt Delingen efter
de nuvarende Grcrndser Sted.
Flandrin (udt. Flangdrleng). Jean Hippolyte,
stanst Maler, f. 1809, d. 1864, var fra 1829 Elev
af Ingres og gik 1832 med Stipendium til Rom.
Efter sin Tilbagekomft overtog han den maleriske Ud
smykning af Koret og Midtskibet i Kirken St. Ger
main-des-Pres samt udftrte en rundt Hovedskibet
i St. Vincent’de-Paul lMende Frise med Helgen
fremstillinger. Beskjeftiget med disse store Berker
fik han kun liden Tid til mindre Arbeider; blandt
disse er hans Portrotter de bedste. De ovenfor
navnte Kirkebilleder tM ansees for de mest frem
ragende Arembringelser af det nyere monumentale
Maleri i Frankrige. Med den Simpelhed og
hjertelige Religiøsitet, som udmcrrker de italienste
Malere fra det 15de Aarh., forener de en fuldendt
Teknik; tun Koloriten er ikke altid dadelfri. —
Hans Broder, Jean Paul Flandrin, f. 1811,
er en dygtig Landskabsmaler.
Flanere, fr., drive omkring, stange, sprade.
Flanke, i Militarsproget Siderne (Enderne)
af en Troppestyrke, i Modsatning til Front og
Ryg. Ved stirre Troppeafdelinger, f. Ex. Korps,
Diviston eller «Hoer", betegner Flanke Side
afdelingerne og indbefatter Stridsmand af alle
Vaabenarter. Flankerne bencrvnes h^ire og
venstre Flanke. — Flankeangreb, Sideangreb,
Angreb paa en Militcrrafdelings Flanker. — Flanke-
ild, Bestytwing af en Afdelings Flanke.
Flasker forfcrrdiges i Regelen ved Blcesning,
idet Arbeideren i Glashytten af den smeltede Glas
masse udtager den fornødne Mcrngde med Enden
af Blåserøret og udblaser den til en Kugle, som
derpaa ved at svinges i Luften, trilles paa Gulvet
og ved Indtrykning af Bunden faar sin endelige
Form. Man har mange forskjellige Slags Flasker
til forfijelligt Brug ; enkelte Sorter, som Medicin>
flasker o. lign., indesluttes under Blasningen i en
Form for at antage en bestemt Skikkelse og Størrelse.
Flattere, fr., egentlig fmigre; forskjMne (isar
et Portrat).
Flate (^law^), §2 og Handelsplads ved Vest
kysten af Island. — Fllltpbogen (riats^ai-bok),
en omfangsrig Samling af olonorste Sagaer og
Digte, samlede i Slutningen af det fjortende Aarh.
af to islandske Prester. Den blev as Biskop Bryn
julf Sveinsson, som indsamlede Haandfkrifter for
Fredrik den tredie, indWbt hos en Bonde paa
FlatF og findes nu i det kongelige Bibliothek i
Flegma
KjMenhavn. Den er udgiven af C. R. Unger
og Gudbr. Vigfusson 1860.
Flaubert (udt. Flaabaer), Gustave, fransk
Romanforfatter, f. 1821, d. 1880, studerede fM eu
Tid Medicin, men betraadte snart af TillMelighed
Forfatterbanen, idet han i Begyndelfen iscrr tog
Byron og Victor Hugo til Monstre. Han vendte
sig imidlertid snart fra den romantiske Retning
til den realistiske Roman og udgav 1857 Mad
ame Bovary". Bogen vatte overordentlig Op
marksomhed, ikke faa meget ved sit Emne som ved
de minutiøse og levende Skildringer, den indeholdt,
samt ved den glimrende Stil, hvori den var skre
ven. For en Anklage for Usadeligheo, som reiftes
mod Bogen, blev den frikjendt; mm Skandalen
bidrog til at skaffe den en saa rivende Afscetning,
som neppe nogen samtidig Bog opnaaede. 1858
bes^gte Flaubert Tunis for at samle Materiale
til en historisk Roman fra Karthagos Glansperiode;
den udkom 1862 under Titelen Salammbo" og
udmcerkede sig ved den samme realistiske Farve som
sin Forgjanger, men kan neppe siges at have lsst
sin Opgave, da de historiske Efterretninger fra den
Tid, hvori den bevager sig, er saa og sparsomme.
I St. Antonius’s Fristelse" (1874) har Flaubert
endnu engang udfoldet sine udmcrrkede Egenflaber
som Fortcrller. — Naar Flauberts Forfatterfiab
er blevet udskreget for uscedeligt, beror dette paa
eu Misforstaaelse. Som crgte Realist stildrer han
uden Undtagelse alt, som kommer ham for Vie,
og kan faaledes ikke undgaa at berøre Sager af
slibrig Natur; men hans store Fortjeneste ligger
i aldrig et Bieblik at sympatisere med Lasten
eller gjM den tiltrekkende for Laseren.
Flavius, Navn paa en Slcrgt i det gamle
Rom: de mest bekjendte af dens Medlemmer er
Bespasian (s. d.) og hans SMner.
Flarman, John, engelsk Billedhugger, f. 1755,
d. 1826, studerede ved Kunstakademiet i London,
besjsgte derpaa Italien og blev efter sin Tilbage
komst Professor i London. Af hans Arbeider ud
mcrrker sig scrrlig hans Kompositionsomrids til
Homer, ZEskhylos og Dånte ved en ren og adel
Stil, som erindrer om Antiken.
Fleche (udt. Flcrsj), i Feltbefastnmgskunsten
en Forstansning, som danner en fremspringende
Vinkel.
Fl«che, 8a (udt. La Flaesj), By i det franske
Departement Sarthe, ved Loire, med 9,500 Indb.
og en Militcrrstole.
Flechier (udt. Flesjie), Esprit, stanst Geistlig
og Forfatter, f. 1632, d. 1710, var fprst lesuit,
optraadte derpaa med Bifald som kirkelig Taler
og blev 1687 Biskop i Nimes. Foruden sin be
rMte Samling af Ligtaler udgav han ogsaa hi
ftoriste Berker om Theodostus den store og Kar
dinal limenes.
Fleck, Johan Friedrich Ferdinand, tyst Skue
spiller, f. 1757, d. 1801, fra 1786 ansat i Berlin,
udmcrrkede sig isar i shakespearske Roller.
Fledfyring taldes en Person, som til en anden,
Fledfpreren, afftaar alt, hvad han eier og eimdes
maatte vorde, mod for Livstid at faa Underhold.
En Fledf^ringskontrakt maa for at have Gyldig
hed mod Trediemand thinglcrses. Gift Mand kan
ei fleWre sig uden Samtykke af sin Hustiu.
Flegma, gr., hos de gamle Lager Navn paa
Slim. Da man anfaa en tyt, stimet Konsistens
519
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
