Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fleischer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fleischer
af Blodet for Aarsag til en trceg og magelig
Sindsretning, blev Ordet brugt om en saadan
Konftitution (se Temperament).
Fleischer, Esaias, danst historist og natur
videnflabelig Forfatter, f. 1732, d. 1804, var
1781—85 Amtmand i Korsar. Hans vigtigste
Skrifter er PavedMmets Historie" og Forsf<g
til en Naturhistorie" (26 Bd., 1786—1804.)
Fleischer, Heinrich Leberecht, tyst Orientalift,
f. 1801, ftuderede i Leipzig Theologi og orientalske
Sprog, gik 1824 til Paris, hvor han blev Elev
af de Sacy, og fik 1835 Tilbud om et Professorat
i Persisk i Petersburg, hvilket han dog ikke til
traadte, da han s. A. laldtes til Professor i Arabisk,
Persisk og Tyrkisk i Leipzig. Han gjelder for Tyst»
lands største nulevende Orientalist. Foruden mange
andre videnstabelige Skrifter har hanudgivetßeidha
vis Kommentarer til Koranen og fortsat Habichts
Udgave af ,,Tusind og en Nat" paa Grundsproget.
Flekkefjord, By i Lister og Mandals Amt,
ved en Arm af Lifterfjorden, med 1,700 Indb.
Som Ladested ncrvnes Flekkefjord allerede i Be
gyndelsen af det 17de Aarh. Byens Handel blev
under de danske Enevoldskongers Regimente ind
strcenket ved forskjellige Lovbestemmelser til bedste
for Kristiansands Opkomst, men fta 1771 ud
videdes dens Handelsfrihed mere og mere. I
1842 fik den Kjßstadsret. De egentkge Ncrrmgs
veie er Fiskeri, Handel og Sjøfart. Flekkefjord
sender en Reprcrsentant til Storthinget.
Flekkerp, en V syd for Kristianssand, med
en udmcrrket, rummelig og sikker Havn samt flere
gode Stibshavne og en Lodsftation. I det 16de
Aarh. anlagdes her nogle Fcrftningsverker.
Fleming el. Flemming, Navn paa en svensk
Adelsslcrgt, som oprindelig stal vcere kommen fra
Flandern. — Man skjelner mellem en celdre og en
yngre Lime af denne 3Et. Til den Mre Lime
lMer Erik loakimsson Fleming, f. 1487,
d. 1548, undgik ved List det stockholmste Blodbad,
sluttede sig derpaa til Gustav Nasa og blev af ham
1522 udncrvnt til Admiral. 1523 blev han Rigsraad
og gik derpaa til Finland, hvor han indtog alle
de Slotte, som Kriftiern den anden endnu besad.
— Hans SM, Clas Eriksson Fleming,
havde under Erik den fjortende Kommandoen baade
tillands og tilsjM, gik senere over til de opr^rste
Hertuger og var lohans og senere Sigismunds
h^ire Haand. Efter lohans Dpd styrede han
enemcegtig i Finland som Overbefalingsmand over
Herren der og modsatte sig Hertug Karl; paa
dennes Opfordring reiste de finste Bønder sig
mod ham; han undertvang dem og straffede dem
grufomt, men d^de tort efter (1597). Clas E.
Fleming var gift med Ebba Stenbock; deres
Bprn var 2 Djl<tre og SMnen Johan. Fru Ebba
og Døtrene blev 1597 i Abo fangede af Hertug
Karl og holdtes siden i Fangenstab i Stockholm;
SMnen stuttede sig til Sigismnnd, men fan
gedes af Karl og henrettedes 1599, hvorved denne
Gren af 3Etten udd^de. — Til den yngre Linie lMer
Elas Larsson Fleming, f. 1592, d. 1644, blev
1619 Underadmiral og ledede med megen Dygtig
hed Flaadens Istandsettelse, blev 1630 Prcrsident i
Regnekammeret, 1634 Overstatholder i Stockholm
og 1637 Prcrsident i Kommercekollegiet. 1644
kommanderede han den Flaade, som sendtes for at
nnderstMe Torstenson i Danmark; efter Slaget
Fleury
ved Kolberghede blev han, da han for at reparere
var ftben md i Kielerfjord, truffen af en Kugle
fra en Skanse ftaa Stranden og d^de snart efter.
— Hans SM Herman Classon Fleming, f.
1619, d. 1673, indtraadte i Admiralitetet, blev
1645 Admiral og derftaa Admiralitets- og Rigs
raad samt Overstatholder. 1653 blev han Pre
sident i Kammerkollegiet. Baade under Kristina
og Karl den tiende var han meget anvendt i den
indre Forvaltning og ledede under den sidstncrvnte
Reduktionen. 1664 blev han Generalguvernør i
Finland. — Hans SM Clas Hermansfon
Fleming, f. 1649, d. 1685, blev Hofraad 1674,
forfegtede paa Rigsdagen 1675 Formynderregje
ringens Ansvarlighed, arbeidede 1680 for Ene
vcrldets Indf^relse og blev s. A. Prcrsident i Re
duktions- og Likvidationskomiteerne. 1681 bleo
han Prcrsident i Kammer- og Kommercekolle
gierne og overtog 1684 Bestyrelsen af hele Rigets
Kammervcrsen. — Clas Johansson Fleming,
f. 1771, d. 1831, ledsagede 1796 Gustav den
fjerde Adolf paa hans Frierreise til Petersburg,
blev 1809 OrWrer i Rigsdagens Stats- og Kon
stitutionsudoalg, senere Statsraad og 1824 Prcr
sident i Kammerretten. Han var en Ven af viden
stabelige Sysler og efterlod sig et betydeligt Bi’
bliothek, som han testamenterede til Universitetet i
Upsala.
Fleming, Paul, tyfi Digter, f. 1609, d. 1640,
studerede Medicin i Leipzig, deltog 1633 i et Ge
sandtstab til Rusland og 1635 i et lignende til
Persien, tog efter sin Tilbagekomft Doktorgraden
og agtede at nedsatte sig som Praktiss Lcrge, men
dpde kort efter. Han tilhører den schlesifie Digter
stole og indtager den ftrfte Plads blandt det 17de
Aarh.s tyste Lyrikere. Scrrlig udmcrrker sig hans
erotiske Digte og Sonetter ved varm Følelse og
Formfuldendthed.
Flemming, Jakob Heinrich, Greve, sachsisk
Statsmand, f. 1667, d. 1728, var 1697 sachsist
Gesandt i Warschau, fiafiede ved Bestikkelser
August den anden den polske Krone og udmcrrkede
sig senere som Feltmarflal i Krigen mod Sverige.
Flensborg, By i Slesvig, ved Bunden af
Flensborgfjorden, 4 Mil nord for Slesvig, med
26,500 Indb., god Havn og livlig Industri.
Flers (udt. Fler), By i det franske Departe
ment Orne, med 11,000 Indb.
Flesberg, Prestegjeld i Bnsteruds Amt, med
Sognene Flesberg, Sverme og Lyngdal.
Fletcher, John, se Beaumont.
Fleurus, By i Belgien, ved Sambreflodeu,
5V2 Mil M for Mons, 4,100 Indb. Den er be
kjendt af flere store Slag, som har staaet her.
Den 19de August 1622 fiog Hertug Kristian af
Brunsvig og Grev Ernst af Mansfeld sig gjen
nem den spanske Hcer under Gonzales de Cor
dova; den Iste Juli 1690 flog Franstmomdene
under Marstal Luxemburg en forenet tyfi-hollandsk
Herr under Prins Frederik af Waldeck; 26de Juni
1794 seirede atter Franfimcendene, idet lourdan
flog Vsterrigerne under Prinsen af Koburg; 16de
Juni 1815 stod ved Fleurus en blodig Trcrfning
mellem Napoleon og Preusserne under Bliicher,
hvilken kan betragtes som Indledningen til Slaget
ved Waterloo.
Fleury, se Robert-Fleury.
520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
