Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fleischer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fleury
Fleury (udt. Mri), 1) Andre Hercule de, fransk
Geistlig og Statsmand. f. 1653, d. 1743, vandt
Ludvig den fjortendes Gunst, blev 1698 Biskop i
Frejus og Lcrrer for Tronfølgeren, den senere Ludvig j
den femtende, ophMdes 1726 til Kardinal og sattes
samtidig i Spidsen for Ministeriet. Han ftrte heldig
Krig med Keiser Karl den sjette og bragte ved
Fredsslutningen 1736 Lothringen under Frankrige.
Hans Styrelse var i det hele taget gavnlig for i
Landet, hvis Finanser isar var Gjenstand for hans
ordnende Bestrebelser. 2) Claude Fleury, fransk
Kirkehiftoriker, f. 1640, d. 1723, var fM Jurist,
indtraadte derpaa i den geistlige Stand, var fra
1672Opdrager for flere Prinser, blev senere Prior
i Argenteuil og Ludvig den femtendes Skriftefader.
Foruden ftere historiske Arbeider skrev han en Kirke
historie i 20 Bind, som fenere fortsattes af Fabre
og Lacroix. 3) Emile Felix Fleury, fransk
General og Diplomat, f. tBl5, gik 1837 til Al- !
genen, hvor han ved sin Tapperhed og Dygtig
hed rast avancerede. 1848 vendte han tilbage, i
sluttede sig til Bonapartifterne og blev Louis !
Napoleons Ordonansofficer. 1851 deltog han i
ExPeditionentilKabylien, blev 1865 Senator, 1866
Gesandt i Florens og 1869 i Petersburg. Siden
1870 har han levet som Privatmand.
Fleury de CHaboulon (udt. Flpri d^ Sjabu
laang), Edouard, franst Statsmand, f. 1779, d.
1835, var under Napoleon den fprstes Regjering
en af dennes mest trofaste Tjenere. 1820 udgav
han interessante Memoirer.
Flexion, se B^ining.
Flibuftier kaldtes et Sj^verselssab, som i
sidste Halvdel af det 17de Aarh. gjorde Farten paa
de vestindiske Farvande usikker. Navnet udledes
fra deres fmaa, hurtigseilende Fartoier (engl. llv
boatB, ft. ?lidotz). Selskabet bestod i Begyndelsen
iscrr as Franstmcrnd, som 1625 flog sig ned paa
St. Christoph og 1630 fiyttede til San Domingo,
hvor de jagede det vilde Kvcrg og drev Handel
med KjFd og Huder. Da Kveget var udryddet,
tog de igjen fat paa Slaveriet og plagede iscrr,
begunstigede af England og Frankrige, de spanske
Sjøfarende. De fik Forsterkning af Eventyrere
fra alle Kanter og dannede en formelig Republik.
De mest bekjendte af deres Anførere var Eng
lenderne Manssield og Morgan samt Fransk
manden Nav, kaldet L’Olonnais. Da de imidler
tid begyndte at angribe ogsaa engelske Skibe,
mistede de Englands Beskyttelse, og deres Magt
begyndte at dale. Efterat de 1697 havde hjulpet
Franskmcrndene at erobre Cartagena og derpaa
plyndret Byen, tabte de sig hurtig og var allerede
i de fyrste Aar af det attende Aarh. omtrent for
svundne.
Fliedner, Theodor, tysk Prest, f. 1800. d. 1864,
grundede et stort Antal velgjorende Anstalter, men
er mest bekjendt ved at have gjenoplivet den gamle
kristne Kirkes Diakonissevcrsen gjeunem sin Dia
konisseanstalt i Kaiferswerth (anlagt 1836), som j
er bleven et MMfter i sit Slags.
Flinch, Christian Ferdinand Andreas, dansk
Xylograf, f. 1813, d. 1872, har faavel ved sin
egen Virksomhet» som gjennem dygtige Elever bi» !
draget meget til Trefijererkuuftens Udvikling i
Danmark.
Flink eller Flinck. Govaert, hollandsk Maler, !
f. 1615, d. 1660, var Elev af Rembrandt og efter-
Flod
lignede i Begyndelsen hans Maner, men uddannede
sig senere i en felvstendigere Retning. Blandt
hans ikke sardeles talrige Arbeider kan nevnes
«Skyttebillede" i Museet i Amsterdam.
Flint, Grevskav i det nordlige Wales, 12
Kv.mil stort, med 77,000 Indb.; Stenwls-, Kov«
ber-, Bly- og lerngmber. Hovedstad Mold, med
4,000 Indb.
Flint, en meget haard Kvartsart, som fore
kommer ukrystalliseret, iscrr i Kridtformationens
Leier. Den vifer et fladmusligt Brud og har en
gulagtig, graa, brunagtig eller sort Farve. Flint
brugtes i Stenalderen til Baaben og Redssaber
og efter Krudtets Opfindelfe til Tendmiddel paa
Geverer. Store og rene Flintstykker arbeides nu
tildags til Riveskaale, Daaser, Vaser osv. Glidet
bruges Flint som Tilscrtning ved Fabrikationen af
Glas, Porcelan og StentK, til Glasurer, til
Slibning og Polering af Glas og haarde Me
taller ssr. samt i den nyere Tid ogfaa til Band
glas. — Flintglas, et Slags toet, blyholdigt,
gjennemsigtigt Glas, som paa Grund af sin store
Lysbrydningsevne navnlig bruges til Objektivglas
i Kikkerter. Dets vesentlige Bestanddele er Sand,
Mnnie, Salpeter, kalcineret Potasse^ hvid Ar
senik og Svovlantimon.
Flios (Phlius), gammel By i det peloponnesisse
Landskab Argos, dannede med fin Omegn en uaf
hcrngig Stat, som for det meste sluttede sig til
Svarta. Cfter det Akhcriste Forbunds Fornyelse
sluttede den sig til dette. Enkelte Ruiner af Byen
findes endnu.
Flisen-Vlv, udspringer i Ncrrheden af Osen
sj^en i Vfterdalen, Hedemarkens Amt, og falder
efter et temmelig bngtet LK i Glommen strax
nordenfor Hoss Kirke i Sol^r; ca. 15 Mil lang.
Fliser, tynde Plader af nawrlig Sten (Sand
sten, Marmor), brcendt Ler eller Fajancemasse,
hvilke to sidste Emner kan vare glasserede eller
uglasserede, bruges til Betegning af Gulve, Be
kledning af Trappegange, KjMenvegge,- Baderum,
til ßrandmure m. m. Bekjendte er de italienske
og de belgiske Marmorslifer. Fra Sverige
udftres ikle übetydelige Mangoer af Fliser, hvilke
har forskjellige Navne efter Fabrikationsstedet, saa
somGullandfke Fliser, Kinnekulla-Flis er,
Kantsten m. fl.
Flod, i Almindelighed Benevnelsen paa sterre
Vasdrag, hvilke i Skandinavien sedvanlig kaldes
Elve (s. d.); mindre Vasdrag benevnes, efter sit
mere eller mindre hurtige LFb, Bekke, Aaer m. m.
En Flod har altid et udpreget Leie, Flod leie eller
Flodseng. Den optager i Regelen en eller flere
andre, som oftest mindre Floder, hvilke forfaavidt
kaldes dens Bi fl od er. En Hovedflod med samtlige
sine Bifloder benevnes Fl o ds y stem, og det sam
lede Landomraade, hvorfra Floden faar TillM,
dens Flodgebet eller Flodomraade, ogsaa
Nedslagsdlstrikt. Kystfloder kaldes de
Floder, som efter et kort L^b munder ud i
Havet, Kontinentalfloder de, som taber sig
i Sandet, uden at naa frem til Havet, og
Stepvefloder de, som taber sig i en Steppe.
En Flods Fald er H^ideforfkjellen mellem dens
Munding og dens Udspring. Hastigheden af
dens Lsb er afhengig af dens Fald og Vand’
mengde. Naar den ved Mundingen forgrener sig
i flere Arme, fremkommer et faakaldt Delta eller
521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
