Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flod og Fjære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Floreal
Flvreal, Blomstermaaned, i den franske repu
blikanske Kalender Navn paa den anden Foraars
maaned, fra 20de April til 19de Mai.
Florence (udt. Florangs), et glat, lcrrreds
agtig vervet Silketpi, forn er blidere og besidder,
en sterre Glans end Taft. Det har sit Navn af
Byen Florens, hvor det fMst blev forfcrrdiget.
De fmukkeste Florence-Tpier fabrikeres i Schweiz.
Florens, ital. Firenze, Provins i det nordlige
Italien, 105 Kv.mil stor, med 767,000 Indb. —
Hovedstaden Florens, ved Arnofioden. har 168,000
Indb. og er en af Italiens smukkeste Byer. Den har
et Universitet, et Musikakademi med flere viden
siabelige Anstalter, 172 Kirker og en Rigdom paa
storartede Paladser, blandt hvilke kan navnes Pa
lazzo vecchio, Palazzo Pitti med berømte Maleri
samlinger, Palazzo degli Uffizi med et stort Arkiv
og det berpmte mediceiste Billedgalleri m. fl. Flo
rens blomstrede allerede paa Romerrigets Tid; i
Middelalderen var den lange udfat for indre Urolig’
heder, indtil Slagten Medici kom til Magten. Alex
ander af Medici blev 1581 Hertug af Florens, og
Hertugdpmmet kom feuere til at omfatte hele Tos
kana med Navn af StorhertugdMme. I dette
var Florens Hovedstad til 1859; 1865—71 var
den Hovedstad i Kongeriget Italien.
Florentinerflaske , en ved Destillation af
athenske Olier anvendt Flåste, forn er forsynet
med et Rpr, der gaar fra Bunden og til Flastens
Hals.
Florentinerlak, Karminlak, ogsaa Pariser
eller Wienerlak, falles Betegnelse for forskjellige
rfide Malerfarver, forn bestaar as Kochenillefarve
og Lerjord.
Flores, den vestligste af de azoriske Ver,
3 Kv.mil stor, med 13.000 Indb.
Flores og Blancessor, fr. rlars «t Lianekk.
««re, en versificeret Kjarlighedsroman fra Middel
alderen, som sandfynligvis stammer fra Provence
og staar i Forbindelse med den karolingifle Sagn»
kreds (se Franfl Literatur). Emnet var allerede
tjendt i det 12te Aarh. og er blevet bearbeidet i
de fleste europcriste Sprog, deriblandt paa Old
norsk, Svensk og Dansk.
Floret eller Fleuret, tynd og b^ielig Fegte
taarde, til Brug ved Vvelser, er forfynet med en
Dop paa Enden.
Floretsilke, se Silke.
Florfiue (Usmei-aking), Insekt af de Flad
vingedes Gruppe, med klare, finmastede Binger og
traadformede Følehorn, gulgrM Krop og guld
glinsende Vine. Dens Larver, som lever af Blad
lus og derfor taldes Bladluslarver, undergaar lige
som Myrelflven en fuldstandig Forvandling.
Florian (udt. Floriang), lenn Pierre Claris de,
franfl Digter, f. 1755, d. 1794, tilhørte en adelig
Familie og var i sin Ungdom Page hos Hertugen
af Penthivvre. 1788 blev han Medlem af det
franske Akademi. Under Terrorismen fangsledes
han som Adelsmand, men sattes i Frihed den
i»de Thermidor. Han strev foruden en Del histo»
riste Romaner ( Bilhelm Tell", Numa Pompi
lius") ogsaa Fabler, som udmcrrker sig ved Kvik
yed og let Versisication; hans Lystspil er ogsaa
tildels ret lystige.
Florida, den sydMigste af de Forenede Stater,
danner en Halvp, som i Nord begrandfes af Ge
orgia og Alabama og forresten omgives af At«
Flomens
lanierhavet og den merikanste Bugt. Størrelsen
er ca. 2,800 Kv.mil og Indbyggertallet 190,000.
Landet er fladt, tildels fumpigt og rigt Paa Ind
sj^er; Klimatet er tropisk og i Sumpstrakningerne
mindre sundt, Planteveiten, scerdeles rig. Af Be
folkningen er ca. Halvdelen Hvide, Resten Negre
og Farvede. — Florida opdagedes af Cabot 1497
og indtoges 1539 af Ferd. de Soto. Den vestlige
Del blev 1763 af Spåmen afftaaet til England,
men tågen tilbage igjen 1781. Efterat de Forenede
Stater 1810 havde annekteret den vestlige Strak
ning, kjßte de 1819 hele Florida af Spåmen,
gjorde det 1822 til Territorium og 1845 til Stat.
Hovedstaden er Talla has se e.
Florin, se Gylden.
Floris eller Mangarai, en af de smaa Sunda-
Fer, 250 Kv.mil stor, tilhprer Holland.
Floris, Franz, flamsk Maler, f. 1520, d. 1570,
dyrkede ftrst Billedhuggerkunsten, sluttede sig der
paa til Lambert Lombard, bespgte Italien og grun
dede efter sin Tilbagekomst en Malerstole, som sik
et stort Antal Elever. Samtiden kaldte ham den
flamske Rafael. Hans Produktivitet var over
ordentlig stor, og de fleste europcriste Billedgallerier
besidder Billeder af ham. Han sluttede sig til den
romerske Malerstole og tilegnede sig paa en tem
melig overfladisk Maade Rafaels og Michel Ange»
los Maner; hans Arbeider, som mest behandler
mythologiste Emner, lider af svulstig Pathos og
Mangel paa Kraft i Kompositionen. Derimod
var han m dygtig Portraitmaler. — Hans
Broder Cornelis Floris, d. 1575, var Arkitekt
og byggede bl. a. Raadhuset i Antwerpen.
Flormel, det fineste Hvedemel.
Florus, romerst Historieskriver, levede sand
synligvis paa Trajans og Hadrians Tid. Han
strev et kort Omrids af Roms Historie til Augusts
Tid, hvilket dog lider af mange Svagheder.
Flory, Ladested i Sandfjord, Nordre Bergen
hus Amt, paa Ven af famme Navn, har 500 Indb.
Flotille, sterre Samling, Flaade af mindre
Farwier.
Flotow, Friedrich von, tyst Komponist, f. 1812,
uddannede sig i Paris og lod sine ftrste Opera
kompositioner opftre sammesteds. I Tyskland
vandt han ftrst et Navn ved Alessandro Strå
della" (1844) og et Par Aar senere ved «Martha".
Den sidste Opera har ifcer gjort Lykke, ikke blot i
Tyskland, men i hele Europa, og udmcrrker sig
ved frist og behagelig Melodirigdom og fortrinlig
Instrumentation. Han har ogsaa komponeret et
Antal mindre Musikstykker.
Flourens (udt. Flurangs), Marie Jean Pierre,
udmcrrket fransk Fysiolog og Lage, f. 1794, d. 1867,
fra 1835 Professor i Paris, udgav en Rakke Skrifter
om Nervesystemet, Embryologien, Anatomien og
den sammenlignende Fysiologi, i hvilke han bl. a.
for fyrste Gang bestemt paaviste Stofverelen i
Organismerne. Ncrvnes kan det ogsaa, at han
var den fMste, som bragte Kloroformens Egen
flaber til almindelig Kundstab. Han optraadte
ogsaa som filosofisk Forfatter. — Hans SM Gu
stave Flourens, f. 1838, studerede Natur
videnstaberne og holdt Forelcrsninger ved (^oll^s
6« ?lano«, hvilke dog paa Grnnd af hans fri
sindede Anskuelser snart blev forbudte. Senere
kaftede han sig med Iver md i de socullististc Be«
vagelfer, maatte 1870 flygte ril Üblandet, men
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
