Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foersom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foerssm
Hoffer, f. Ex. i Bsterrige, er Fodvaskningen op
tågen som en religiøs Ceremoni.
Foersom, Peter Thun, danst Skuespiller, f.
1777, d. 1817, begyndte ftrst at studere, men
modtog siden en Ansettelse hos en Boghandler,
lagde sig ester Engelsk og levede en Tid som
Privatlerer i dette Sprog. 1799 debuterede han
paa Kjßenhavns kongelige Theater, hvor han
senere med Held spillede, iser i historiske Dramaer.
Han vaabegyndte en Oversettelse af Shakespeare,
as hvilken dog kun 4 Bind blev fuldftrte; dette
udmerkede Arbeide staar betydelig over hans egne,
vesentlig lyriske Digte. — Hans BrodersM Chri
sten Martin Foersom, f. 1794, d. 1856, debu
terede 1821 og virkede til sin Dsid som komisk
Karakterstuespiller ved det kongelige Theater i Kø
benhavn, til hvis bedste Krefter han Wrte.
Foged, i Norge en EmbedSmand, der ud^ver
Under^vrigheds-Myndigheden paa Landet. Inden
sit Omraade, Fogderi, forestaar han Politiet,
oppeberer Skatter og Afgifter til de offentlige
Kasser samt exekverer Retternes Domme i Gjelds
sager, dog kun forsaavidt Sagens Gjenstand
overstiger 500 Kroner. — Byfoged (f. o.). —
Skattefoged, i Kristiania, Drammen, Bergen
og Trondhjem en Embedsmand, som er Oppe
bprselsbetjent for Afgifter til Statskassen.
Fogelberg, Bengt Erland, svensk Billedhugger,
f. 1786, d. 1854, var f^rft af sin Fader bestemt
til ligesom denne selv at blive Gjørtler, men viste
tidlig afgjort Anleg og Tilbpielighed for Billed
huggerkunften. Han kom til Stockholm, tog Tje
neste hos en Ciseftr og bes^gte samtidig Kunst
akademiets Tegneskole. Da Sergel ved hans Op
tagelse som Agree ved Akademiet gjorde Bekjendt
ssab med hans Arbeider, sik han i denne store
Kunstner en Ven og Raadgiver, som blev af stor
Betydning for hans Udvikling. 1820 reiste han
til Paris og 1822 til Rom, hvor han senere for
det meste opholdt sig. 1828 fik han af Karl Johan
Bestilling paa en Odinsftatue og kom derved md
paa en Retning i Kunsten, som han allerede lenge
ftr, paavirket af den gotiste" Digterskoles Mend,
havde neret Tilbpielighed for, — Anvendelsen af
Motiver fra den nordiske Mythologi. Paa Odin
fulgte nogle Aar senere ogsaa en ,,Thor" 0g ,,8a1«
der", ligeledes paa Bestilling af Karl Johan.
1845 og 1854 aflagde Fogelberg kortere Beftg i
sit Fedreland; paa Tilbageveien det sidstnevnte
Aar d^de han i Triest. Den største Interesse
ved hans Kunst knytter sig til hans Statuer af
de tre nevnte Guder, hvilke paa en sjelden Maade
vidner om hans Evne til af disse taagede, halvt
uklare Skikkelser at forme Plastiske Billeder; man
har sagt, at de var Berker af en nordisk Sjel og
en gresk Meisel". Af hans øvrige Verker stal
nevnes Merkur", Paris", den seirende Amor",
Benus viotrix" samt Monumentalstllwerne af
Gustav Adolf (i Goteborg), Birger Jarl og Karl
Johan (i Stockholm). Et Pragtverk med Kobberstik
af alle hans Arbeider udkom i Paris 1856 (,I.sB
asuvres 6e ?oFelberB" udg. af Cllsimir Lecomte).
Foggia (udt. Foddsja), italienfi Provins i det
gamle Apulien, 120 Kv.mil stor, med 323,000
Indb. Hovedstad Foggia ved Floden Cervara
med 39,000 Indb. og Handel med Vin, Olie,
Korn og Kveg.
Folie
Foix (udt. Foa), befestet Hovedstad i Depar
tementet Ariege i det sydvestlige Frankrige, med
betydelige industrielle Anlcrg og ca. 7,000 Indb.
Den ligger i en malerisk Egn ved Foden as Py
reneerne og var tidligere Hovedstad i det davcr
rende Grevfiab Foix.
Foix, en gammel fransk Grevesiegt, som har
Navn efter Grevskabet Foix. — R a y m o n d Bern
hard Foix, d. 1223, en as sin Tids mest be
rMte Krigere, ledsagede 1190 Kong Filip August
paa hans Tog til det hellige Land. — Ga st on
den anden Foix, d. 1343, ydede den franste
Krone virkningsfuld Hjelp i dens Kamp mod
Englenderne. — Sidstnevntes SM Gaston den
tredie Foix, d. 1391, paaGrund af sin SkjM
hed kaldt Fpbus, ydede ligeledes Kronen kraftig
Hjelp mod Englenderne og udfriede 1358 Kongen
af laqueriets (s. d.) Hender. — Jean, Greve
af Foix, var fra 1425 til sin D^d 1436 den franste
Hers Vverstbefalende. — Gaston den fjerde,
Greve af Foix, d. 1472, var gift med en Datter
af Kong Johan den anden af Navarra, hvis Trone
hans SMnesjw Fran?ois Phebus, Greve af
Foix, 1479 besteg.
Fok. se Seil.
Fokkemaft, Fokkemaers, Fokkeraa, se Rig.
Foksjani (Fotschani), By i Rumenien, vest
for Galatz, med 20,000 Indb. og Kornhandel.
Fold betegner i Almindelighed hvor mange
Gange det IndlMede overstiger Udseden paa et
vist Stykke Ager.
Foldalen, Dalstr^g i Hedemarkens og Kristians
Amter. Dalen gjennemstrMmes af Folla Elv,
der udspringer paa Dovrefjeld i Nerheden af
Hjerkin og falder i Glommen ved Gaarden Spr
hus i Lilleelvedalen efter et Lpb af 11 Mil.
Folden, 1) Nordre Trondhjems Amts største
Fjord gaar md mellem Vigten^erne og Ottesen,
og er i Mundingen 4 Mil bred. Fra Kolvereid
fortsetter den under Navn af Indrefolden mod
Nordost og gj^r derpaa en B^ining mod Sydost.
Dens samlede Lengde er 12 Mil. 2) Fjord i
Nordlands Amt, et Par Mil nordenfor Bod«>,
deler sig i to Arme, Nordfolden og Sørfol
den. 3) Prestegjeld i Nordlands Amt, bestaar af
Sognene Wrstad og Kjerring^.
Foldemave, se Drøvtyggere.
Foldetlrnder. se Tender.
Foley (udt. Folli), John Henry, engelst Billed
hugger, f. 1818, d. 1874, uddannede sig i Dublin
og London og leverede en Rekke Monumental
statuer (af Goldsmith, Barry, Viscount Hardinge
m. ft.) samt Marmorgrupper og Statuer med
autike Motiver, hvilke udmerker sig ved Renhed i
Kompositionen og fuldendt Teknik i Udf^relsen.
Folge, d. s. s. Fremad.
Folgefonnen, Norges neststMe Snebrcr, be
dekker Størstedelen as Folgefonfjeldet, som
ligger i Vest for Hardangervidden, fra hvilken den
stilles ved Hardangerfjordens inderste Arm, S^r
fjorden, og det Dalføre, der fra dennes Bund stiger
op til Røldal. I Veft og Nord omgives Folge
fonfjeldet af Hardangerfjorden og i Syd af dennes
Arm Aakrefjorden. Folgefonnen har en Udstrek
ning af 2,2 norste Kvadratmil; dens Ryg hever
sig til 5,270 Fod (1,650 M.) over Havet.
Folie, valfede eller hamrede Metalplader, hvis
Tykkelse staar mellem Blikkets og Bladgnldets,
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
