Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkestone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Follestone
kunde fpres md under nogen af disse, har man
samlet under det uheldige Navn den «mongolske"
Race. I. Den indo-europaiste Race deler sig i
a) Kelter (nu kun i Frankrige og paa de britiske
Ver), d) helleno-romanfke Folk (Graekere, Italie
nere, Spaniere, Portugisere, Franskmoend og Ru
mcrner), o) Germaner (Tyskere, Hollcrndere, Eng
landere og Skandinaver), 6) Letter og Lithauer,
s) Slaver (Russer, Polakker, Czecker, Bulgarer og
Illyrer), samt t) arifie Folk (Inder, Kurder, Per
ser, Afghaner m. fl. asiatiske Stammer). Den
jafetiske Race svarer hvad det ydre angaar i alt
vcesentligt til den kaukasiske i Blumenbachs System.
Dog er det tvivlsomt om der virkelig er Slcrgt
fiab mellem alle disse Stammer. Om Baskerne
skal henføres til denne Stamme, er ligeledes om
stridt. 11. Den ss e m i t i s ke Race, til hvilken hprer
I^der, Araber og ALthiopier. 111. Den chami’
tiske Race (Negre, Kaffer Hottentotter, Berber).
Den egentlige Negertypus (bredt Ausigt, flad
Nase, tykke Laber, uldkruset Håar og sort Hud
farve) findes kun hos Beboerne af de varme og
fugtige Egne i Afrika. Til den ,,mongolske" Race
henføres a) Folk med Enstavelsessprog (Kinesere
og Thibetanere), b) turanste Folk i snevrere For
stand Tunguser, egentl. Mongoler, Tyrker, Fin
ner og Magyarer i Europa, Samojeder, o) lapa
nesere og Koreanere, 6) Malayer og Papuer paa
Sydhavsf<erne, e) Indianerne i Amerika. (Smlg.
forresten Art. Menneske samt Sprog og Sprog
videnslab).
Folkeftone (udt. FaakftM), By i det engelske
Grevskllb Kent, IV2 Mil sydvest for Dover, med
13,000 Indb. og betydelig Sjøhandel.
Folkevandringen kaldes i Historien de Van
dringer af forfljelllge Folkestag fra deres oprinde
lige Hjemstavn til andre Lande, ifcrr i det sydlige
og vestlige Europa, som fandt Sted fra Slutnin
gen af det fjerde Aarh. e. Kr. og betegner Over
gangen fra Oldtiden til Middelalderen. Begyndel
fen regnes fra 375, da Hunn erne, fom fra Hol
asten havde oversvømmet Landene omkring det Sorte
og det Kaspisse Hav, gil over Bolga, forjog eller
undertvang Vstgoterne og Alanerne og nedsatte sig
i Egnene mellem Don og Theiss. Vestgoterne
fik af Keiser Valens Tilladelse til at gaa over
Donau, som dannede Romerrigets Grcrndse, drog
derpaa videre frem, feirede 378 over Romerne
ved Adrianopel, gjorde 403 og 408 under Alarich
Indfald i Italien og indtog 410 Rom. 419
stiftede de i Spåmen og det fydvestlige Frankrige
et Rige, som bestod til ud i det Bde Aarh. Af
de Folkeslag, fom 406 var slagne af Stilicho ved
Florens, trcrngte Alemannerne over Rhinen ind i
Schweiz og Burgunderne i det vestlige Schweiz
og det sydMige Frankrige, hvor de stiftede et Rige;
Alanerne, Sveverne og Vandalerne fatte
sig fast i Spåmen, hvorfra de sidste under Genferik
429 drog over Middelhavet og dannede et Rige i
Nordafrika, hvilket 534 erobredes af Belisar. 449
udvandrede Anglerne og Sachferne til England
og grnndede der det angelsachsiske Heptarchi, me
dens de af dem fordrevne Briter gik over Ka
nalen oq nedsatte sig i Bretagne. I Midten af
det ste Aarh. gjorde Hunnerne under Attila et Tog
fra Karpatherlandene mod Vest gjennem Tyskland
og Gallien, men blev slagne paa de katalauniske
Marker 451 og forsvandt snart efter fra Skue-
Foltungerne
pladsen. 455 blev Rom plyndret af Vandalerne,
og 476 stMes den sidste Keiser i det vestromerske
Rige fra Tronen af Odoaker, som gjorde sig til
Konge i Italien, men 493 fortrcrngtes af Bst°
gotherne under Theodorik. Det Rige, som denne
stiftede, bragtes af Narses 553 under Grakenlaud,
men blev 568 for Størstedelen indtaget af Longo
barderne, hvis Rige igjen 774 omstyrtedes af
Karl den store. Med denne Begivenhed kan
Folkevandringen anfees som afsluttet. Som et
Slags Efterfpil kan Magyarernes Indvandring
i Ungarn i det 9de Aarh. faavelsom Nordboernes
Tog betragtes. Folkevandringens Indflydelfe paa
Fcrholdene i Europa blev stor og langvarig, idet
Frugterne af den antike Kultur delvis Fdelagdes,
men idet ber ogsaa kom nye Krafter ind med de
raa Folkestag, der efterhvert fom de tilegnede sig
Kultur og Kristendom kom til at afNe Civilisa
tionms tidligere Bcrrere.
Folkeviser kaldes de Sange, der ligefom den
øvrige Folkedigtning (Sagn, Eventyr) ikke kan
f^res tilbage til nogen bestemt Forfatter, men
som fra gammel Tid af er blevne et helt Folks
aandelige Eiendom og opbevares gjennem Tradi
tionen. De er dels af rent lyrist, dels, og fad
vanlig, af epist lyriss Art og uden Undtagelfe be
stemte til at synges, og de har derfor ogsaa i
Regelen sine- karakteristiske Melodier. Det episke
Indhold kan staa i et narmere eller fjernere For
hold til historiske Begivenheder eller ogfaa vare rent
sagn- eller eventyrmcrsstgt. De fleste nu existerende
Folkeviser skriver sig fra den fenere Middelalder,
men mange af dem barer tydelige Spor af at
vcrre Omarbeidelfer af tidligere Sange af lignende
Art, hvis Grundtrak kan ftres tilbage til Middel
alderens Begyndelse. Hvert Folk har i Regelen
sine eiendommelige Viser; men det er jevnlig
Tilfaldet, at narmere beslagtede Folk eier stcrrkt
beslagtede Viser. Til de paa denne Slags Folke»
digtning rige Lande lMer Norge og Sverige
samt flere af de slaviste Lande. De norske Folke
viser foreligger navnlig i to Samlinger, af M. B.
Landstad (1853) og af Sophus Bugge (1858);
deres Melodier er samlede og bearbeidede af L, M.
Lindemann.
Folkungerne, en magtig svensk Slagt,som ned
stammede fta en Høvding ved Navn Folke med
Tilnavnet den tykke, der var gift med Kong Knut
den helliges Datter. Hans SM Bengt Folke s«
sFn var Fader ril Birger Brosa Jarl (s. d.),
Magnus Minniskold og Karl med Tilnavnet
den dpve. Birger Jarls SMner Filip, Knut
og Folke, ncrvnes som Jarler; den fyrste var
en af Sverre SigurdssMs bedste Mcend og faldt
ca. 1200. Magnus Minnifkold (antagelig
djsd 1208) var Lagmand i Bstergotland og Fader
til Birger Jarl den yngre, Stamfaderen til
den Gren af Folkungerne, som kom i Besiddelse
af Sveriges Trone (se Sverige). En anden SM
af Magnus, Eskil, var Lagmand i Vestergotland
og lagde ved sine Samlinger af gamle Love Grun
den til den aldre Vestgotalag. — Bengt Folkes
sMs tredieSM, Karl, var Jarl og faldt paa et
Korstog til Estland 1220. Hans SM Ulf Fase
var ogsaa Jarl og dpde 1248. Ulfs SM Karl gik
til Preussen og optoges blandt de tyste Riddere,
til hvem han testamenterede flere af sine Godfer.
Han faldt paa et Tog mod Lithauerne 1261.
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
