Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forckenbech, Max von - Fordampning eller Fordunstning - Fordeling, elektrisk, se Elektricitet - Fordøielse. — Fordøielsesorganerne. — Svækket Fordøielse (Dyspepsi) - Forel, se Ørret - Forenede Stater i Amerika (United States of America)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordampning
hørte 1866 til det nationalliberale Partis Stiftere.
1866—73 var han Underhusets Præsident, blev
derpaa Overborgermester i Breslau og 1878 i
Berlin; 1874—79 var han Præsident i den tyske
Rigsdag.
Fordampning eller Fordunstning kaldes det,
naar et Legeme gaar over i Gas- eller
Dampform, og Dampdannelsen kun foregaar fra dets
Overflade; Dampdannelse gjennem hele dets Masse
kaldes Kogning. For et og samme Stof er
Kogningen altid bunden til en bestemt Temperatur,
Legemets Kogepunkt, medens Fordampning finder
Sted ved enhver Temperatur, der ligger indenfor
visfe Grændser. I luftfortyndet Rum foregaar
Fordampningen hurtigere end under almindeligt
Tryk, ligesaa befordres den ved Varme samt ved,
at de dannede Dampe fjernes fra Legemets Overflade.
Fordeling, elektrisk, se Elektricitet.
Fordøielse kaldes den Proces i den dyriske
Organisme, hvorved Næringens brugbare og
nyttige Bestanddele skilles fra de ubrugbare og
unyttige, idet de første efter en nærmere Bearbeidelse
optages i Blodet, medens de sidste fjernes som
Exkrementer. Fordøielsen foregaar i visse dertil
indrettede Organer, Fordøielsesorganerne,
fornemmelig Mundhulen, Maveposen og
Tarmene. Disse Organers Virkning er dels
mekanisk: knusende, fintfordelende, dels kemisk:
opløsende. De mekanifle Apparater beftaar hos
Mennestet af Tænderne, Tungen samt
Muskelhinden i FordMfeskanalen. De kemiske
Apparater dannes af de saftafsondrende Kjertler i
Mundhulen og Underlivet. I Mundhulen
virker Spyttet paa den i Næringen indeholdte
Stivelse — Melarternes vigtigste Bestanddel. Denne,
som i uforandret Tilstand er uopløselig og derfor
er uskikket til Optagelse i Blodet, bliver ved
Spyttets Indvirkning overført til det letopløselige Sukker.
I Maveposen paavirkes
Æggehvidelegemerne, Kjødets, Æggets og Melkens vigtigste
Bestanddele. Mavesaften overfører den tungt
opløselige Æggehvide til Peptonon. der er vel skikket
til Optagelse i Blodet. I Tarmene, hvor
Leverens Saft — Galden — samt Bugspyttet
væsentlig gjøres gjeldende, paavirkes foruden Stivelse
og Æggehvide tillige Fedtarterne. Disse gjøres
siikkede til Optagelse i Blodet ved at omdannes til
en fint fordelt Tilstand, en saakaldt Emulsion,
en melkelignende Vædske, der kunstig kan
efterlignes ved Rystning af Olie med Sodaopløsning.
Efterat disse for Organismen nødvendige
Bestanddele — Æggehvide, Fedt og Stivelse — efter denne
Forberedelse, hvilket netop er Fordøielsen, er bragte
over i Blodbanerne ved en egen Proces,
Opsugningen, kastes de unyttige og ufordøiede Stoffer
gjennem Endetarmen ud som Exkrementer. —
Svækket Fordøielse (Dyspepsi) beror paa
sygelige Forandringer i et eller flere af de nævnte
mekaniske eller kemiske Apparater.
Forel, se Ørret.
Forenede Stater i Amerika (United States
of America), nordamerikansk Forbundsrepublik,
strækker sig tvers over det amerikanske Fastland
fra Atlanterhavet til det Stille Hav, omgives i
Nord af britisk Nordamerika (Kanada) og i Syd
af Mexiko og den mexikanske Bugt. Til denne
sammenhængende Strækning kommer endnu Alaska
med Aleuterne paa Amerikas Nordvestkyst. Stør-
Forenede Ztater i Amerika
relsen er tilsammen 166,673 Kv.mil, og
Folkemængden udgjorde 1870 ca. 39 Millioner. Med
Hensyn til Fjeld- og Vandforhold (hvorom forøvrigt
henvises til Art. Amerika) kan man skjelne
mellem tre store Hovedafdelinger: 1) Strækningen fra
Atlanterhavet til Alleghanybjergene, som ved
Kysten er flad og paa flere Steder sumpet, og som
bølgeformig hæver sig mod Vest. Havet skjærer sig
ind i en Række Bugter, som afgiver gode Havne.
Floderne er for en stor Del seilbare paa lange
Strækninger; de vigtigste af dem er Penobscot,
Merrimack, Connecticut, Hudson River,
Delaware, Susquehanna, Potomak,
Roanoke, Savannah og Altamaha. 2)
Mississippis og Missouris Gebet mellem Alleghany
og Klippebjergene, udgjør en uhyre Slette, som i
Øst delvis er skovbevoxet og forresten særdeles
frugtbar, mod Vest mere steppe- eller prærieagtig.
Foruden Mississippi og Missouri findes af
Floder Nebraska, Kansas, Arkansas, Red
River og Ohio, som alle falder i Mississippi, samt
østenfor denne Mobile og vestenfor Brazos,
Colorado og Rio Grande del Norte, hvilken
sidste paa en lang Strækning danner Grændsen
mod Mexiko. 3) Strækningen vestenfor
Klippebjergene, ved det Stille Hav, er et Høiland med
4—7000 [[** sic, intet komma **]] Fods Gjennemsnitshøide, i Syd mest
græsbevoxet, i Midten og mod Nord steppeagtigt
med Saltsjøer. Langs det Stille Hav gaar de
kaliforniske Kystbjerge, som naar en Høide af indtil
4,000 Fod, og østenfor dem Sierra Nevada, hvis
høieste Top er 16,000 Fod, og som mod Nord
fortsætter sig i Kaskadebjergene. — De Forenede
Staters Klima er paa Grund af Landets store
Udstrækning meget forskjelligt; gjennemgaande er
det dog mere raat og fugtigt end i den gamle
Verden under tilsvarende Bredegrader. Grunden
til dette er for en Del den, at Mangelen paa
Bjerge i Nord tillader de kolde Vinde fra Ishavet
at stryge henover Landet. San Francisco (37°
48′ n. Br.) har omtrent 6 Grader lavere
Middeltemperatur end det ca. én Grad nordligere
beliggende Lissabon. Om Naturprodukterne gjelder det
ogsaa, at de er høist forskjellige paa de forskjellige
Steder. Af Mineralier findes Guld i Kalifornien
(Sierra Nevada) samt i mindre Maalestok i
Alleghanybjergene, Sølv i Nevada, Jern paa flere
Steder i de østlige Stater, Stenkul næsten
overalt, Kviksølv, Kobber, Bly, Zink og
Stensalt paa forskjellige Steder. Desuden er i den
senere Tid stedse rigere Kilder af Petroleum
fundne, især i Pennsylvanien. Planteriget har
i vild Tilstand at opvise en Rigdom paa nyttige
Træsorter: Sukkerløn, Farveeg, Mahogni osv.;
eiendommeligt for Landet er det kaliforniske
Kjæmpetræ (Sequoia gigantea), en Art Fure, som kan
blive indtil 300 Fod høi. Af dyrkede Vexter
findes foruden de almindelige Kornsorter i Syd
Ris og Mais, endvidere i de nordlige Stater
Lin, Hamp og Hule, længere mod Syd Tobak
og Bomuld, samt især i Kalifornien Vin. Med
Hensyn til Dyreriget findes af vilde Dyr Bjørne
og Ulve, Bisonoxer og forskjellige mindre Dyr,
som jages for Skindets Skyld, endvidere
Vandreduer m. fl. Fuglearter, Alligatorer (i Texas) og
Klapperslanger. Især i Atlanterhavet findes
Mængder af Hval, Sæl og Fisk. De almindelige
Husdyr er indførte af Europæerne og forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
