Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forenede Stater i Amerika (United States of America)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Jernbanenettet var 1878 17,000 (geogr.) Mil; den
største Bane er Pacifikbanen, som forbinder
New-York med San Francisco. — Telegraferne, som
næsten udelukkende eies af Private, havde 1877 en
Længde af 20,323 Mil (fraregnet Jernbanernes
Telegraflinier). Tre Undervandskabler underholder
den telegrafiske Forbindelse med Europa. — Posterne
befordrede 1873—74 28,579,000 Breve mellem
de Forenede Stater og Udlandet. Postbefordringen
til og fra Europa er i Hænderne paa Tyskere,
Englændere og Franskmænd, medens de Forenede
Stater ved egne Skibe underholder Forbindelsen
med Kuba, Mellemamerika og Japan. Portoen
for indenlandske Breve er 3 Cent; 1877 fandtes
37,345 Postkontorer, og Udgifterne ved
Brevbefordringen beløb sig s. A. til 33½ Mill. Doll.,
medens Indtægterne var 27½ Mill. —
Myntenheden er en Dollar (ca. Kr. 3,73) à 100 Cents.
Af Banker fandtes 551 „Statsbanker“ med
tilsammen 272,300,000 Doll. Kapital og 2087
Nationalbanker med 1,882,200,000 Doll. Kapital. —
Unionen deles i 38 Stater og 10 Territorier
foruden Forbundsdistriktet Kolumbia. Staternes
Navne er: Massachusetts, Maine,
Connecticut, Vermont, New-Hampshire,
Rhode-Island, New-York, Pennsylvanien,
New-Jersey, Maryland, Vest-Virginien,
Delaware, Virginien (Østvirginien), Georgia,
Nord-Karolina, Syd-Karolina, Florida,
Kentucky, Tennessee, Alabama,
Mississippi, Texas, Louisiana, Arkansas, Ohio,
Illinois, Missouri, Indiana, Iowa,
Michigan, Wisconsin, Minnesota, Kansas,
Nebraska, Kalifornien, Oregon, Nevada,
og Colorado. Territorierne er: Utah,
Arizona, Ny-Meriko, Washington, Idaho,
Montana, Dakota, Wyoming,
Indianerterritoriet og Alaska. Disse Stater og
Territorier danner ifølge Konstitutionen af 17de
Septbr. 1787 en føderativ Republik med
demokratisk Statsforfatning. Den udøvende Magt
indehar Præsidenten, som vælges paa fire Aar af
Valgmænd; han skal være Indfødt og over 35
Aar gammel. Sammen med hver ny Præsident
vælges en Vicepræsident, som fører Forsædet i
Senatet og indtager Præsidentens Plads, hvis
denne dør før sin Embedstids Udløb. Præsidenten
udnævner selv sine (7) Ministre, der er
uansvarlige. Den lovgivende Magt har Kongressen;
den samles hvert Aar i December og bestaar af
to Huse, Senatet, hvortil hver enkelt Stats
lovgivende Forsamling vælger to Medlemmer paa sex
Aar, og Repræsentanternes Hus, hvis
Medlemmer vælges paa to Aar ved umiddelbare Valg, en
for hver Valgkreds paa 135,000 Indb. Senatorerne
maa være 30 Aar gamle og have været Borgere
af de Forenede Stater i 3 Aar; Repræsentanterne
skal være 25 Aar og have været Borgere i 7 Aar.
Ethvert Lovforslag fremsættes først for
Repræsentanthuset; er det antaget saavel af dette som af
Senatet, oversendes det til Præsidenten, og hvis
denne ikke sanktionerer det, gjøres det til Gjenstand
for ny Behandling i begge Huse, hvorefter det
bliver Lov, hvis det vedtages med ⅔ Majoritet.
Repræsentanthuset og Senatet paalægger Skatter
og Told, optager Statslaan og erklærer Krig;
Senatet er desuden den øverste Domstol (Rigsret)
for Forbrydelser, som begaaes af Statens
Embedsmænd, Præsidenten indbefattet. Det dømmer
ved Afstemning med ⅔ Stemmeflerhed, men
paalægger som Straf kun Afsættelse eller
Embedsfortabelse; andre Straffe paalægges af den
almindelige dømmende Magt, som repræsenteres af
Høiesteret (supreme court) i Washington. Denne
bestaar af 12 Medlemmer, der paa Livstid vælges af
Præsidenten med Senatets Samtykke, og dømmer
i Sager, i hvilke Staten er Part, eller som
angaar fremmede Stater; i vigtigere Sager kan
der appelleres til den fra de lavere Domstole;
disse er 10 „Omgangsretter“ (circuit courts),
sammensatte af et Medlem af Høiesteret og en
Kredsdommer, samt i hver Stat 1 til 3
Kredsretter. — Grundlaget for den amerikanske Ret
danner den engelske Common law med de
Modifikationer, som Forholdene har medført. — Enhver,
som er født i de Forenede Stater, er Borger af
disse. Fremmede erhverver Borgerret ved at
opholde sig 5 Aar i Landet og aflægge Ed til
Unionen. Enhver Borger over 21 Aar er i Regelen
stemmeberettiget; dog knyttes denne Ret i enkelte
Stater til Vedkommendes Ydelse af direkte Skat
eller til Kyndighed i Læsning og Skrivning. I
nogle Stater er ogsaa Kvinderne stemmeberettigede.
Tale-, Trykke- og Forsamlingsfrihed er overalt
raadende i udstrakt Maalestok. — De enkelte
Staters Forfatning er i det mindre indrettet efter
hele Unionens. I Spidsen for enhver Stat
staar en Guvernør, som vælges ved direkte Valg;
ved Siden af ham staar et Repræsentanthus og
et Senat. Hver Stat forvalter sine egne Finanser
og har sine specielle Love, men kan ikke paa egen
Haand slutte Forbund, udfærdige Patenter, udgive
Papirpenge og heller ikke begynde Krig, uden naar
den pludselig angribes. — Unionens Finanser er i
fortrinlig Orden. Indtil 1861 blev ingen direkte
Skat paalagt, da Statens Udgifter dækkedes ved
Tolden og Salget af Kongresland. Krigen gjorde
imidlertid en stærk Beskatning nødvendig, og
samtidig steg Statsgjelden fra 33,358,572 Doll. i 1835
til 2,845,907,626 Doll. i 1865; senere har den
stadig sunket betydelig. Statens Indtægter i
Finansaaret 30te Juni 1874 til 30te Juni 1875 beløb
sig til nær 676 Mill. Doll. og Udgifterne i samme
Tidsrum til ca. 689 Mill. Doll. — Arméen bestaar
af Landeværnet og den staaende Hær, hvilken sidste
hverves og for en stor Del dannes af Indvandrede.
1878 talte Hæren 27,161 Mand, fordelte i 25
Infanteri-, 10 Kavaleri- og 5 Artilleriregimenter
samt en Ingeniørbataillon. Den er i
Regelen placeret ved Grændserne for at afværge Anfald
af Indianere. Landeværnet udgjøres af alle
vaabendygtige Borgere mellem 18 og 45 Aar;
disses Antal beløb sig 1870 til ca. 5½ Million.
De enkelte Staters Landeværn staar under
Kommando af Guvernøren og vælger selv sine lavere
Officerer. I Krigstid fører Præsidenten
Overkommandoen. — Flaaden bestod 1878 af 113 Skibe
med tilsammen 1108 Kanoner. — De Forenede
Staters Flag bestaar af 6 hvide og 7 røde
Horizontalstriber; øverst næst Stangen er en blaa
Firkant med saa mange hvide Stjerner, som Unionen
tæller Stater (undertiden kun saa mange, som
Antallet af de oprindelige Stater, ɔ: 13). —
Historie. De nuværende Forenede Staters Omraade
var ved Amerikas Opdagelse og endnu en god
Stund senere beboet af spredte og omstreifende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
