- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
535

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forenede Stater i Amerika (United States of America)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amekanerne [[** sic, ved sideskiftet forsvant -ri- **]] igjen, og endnu i Slutningen af samme
Maaned blev en engelsk Hær paa 10,000 Mand, som
under Burgoyne rykkede ind fra Kanada, totalt
slagen ved Saratoga og nødtes snart efter til
fuldstændig at overgive sig. Denne Begivenhed
gav Stødet til, at Frankrige, hvor Benjamin
Franklin allerede siden 1776 havde været
Staternes Gesandt, i Februar 1778 anerkjendte deres
Uafhængighed, sluttede Forbund med dem og
erklærede England Krig; det samme gjorde kort efter
ogsaa Spanien. To franske Flaadeafdelinger, som
afsendtes til Amerika, bragte vel ingen direkte
Hjelp, men bevægede dog den engelske
Øverstkommanderende Clinton til at give Slip paa
Filadelfia. Han angreb nu de sydlige Stater,
erobrede Savannah og Vaaren 1780 ogsaa
Charleston, hvorefter han vendte sig mod New-York.
Men netop paa samme Tid ankom fra Frankrige
en Hjelpehær samt et Pengelaan paa 16 Mill.
Francs. [[** er dette punktum el. komma? sjk kilde **]] ved hvis Hjelp Washington sattes istand
til at gaa frem med større Kraft, end han paa
Grund af sine smaa Hjelpekilder tidligere havde
kunnet. I Oktober 1780 indesluttede han General
Cornwallis i Yorktown og tvang ham allerede
faa Dage efter til at overgive sig med 7,000
Mand. Fra den Tid af udrettede Englænderne
intet af Betydenhed. De var desuden kjede af
Krigen og af de store Udgifter, hvormed den
var forbunden. Efterat de forgjeves havde søgt
at opnaa en Separatfred med Amerikanerne,
sluttedes i Versailles den 30te Nov. 1782
Fredspræliminærerne med dem og deres Forbundsfæller,
og 3die Sept. 1783 kom sammesteds den endelige
Fred istand, ifølge hvilken England erkjendte
Koloniernes Uafhængighed
og tilstod dem
en Strækning af Kanada. I November rømmedes
New-York, og 4de December afskedigede Washington
sin Hær og trak sig tilbage til Privatlivet. — Ved
Slutningen af denne Krig befandt de Forenede
Staters Finanser sig i den største Uorden, idet
Hjelpekilderne endnu var smaa, og man havde
paadraget sig en Gjeld af 43 Millioner Dollars.
Desuden var ingen egentlig Forfatning endnu
kommen istand, skjønt de forskjellige Stater under
Krigen havde lempet sine særskilte Forfatninger
efter hverandre. To Partier stod skarpt mod
hinanden; Republikanerne ønskede Magten fordelt
saa meget som muligt paa de enkelte Stater,
medens „Føderalisterne“ holdt paa et strengt sluttet
Forbund med en central Styrelse. I Marts 1787
sammenkaldte Kongressen i Filadelfia en
Forsamling af Deputerede fra samtlige Stater, hvilken
gjorde Udkast til den endnu gjeldende Grundlov,
som holdt en Middelvei mellem begge Partiers
Planer. Ved Underhandlinger med de enkelte
Stater blev derpaa Konstitutionen 1789
antagen af 11 af disse og Aaret efter af
Rhode-Island og Nord-Karolina. 1ste Febr. 1789
valgtes Washington til Republikens første
Præsident. Under hans dygtige Styrelse ordnedes
lidt efter lidt Finanserne ved Indførelsen af
nogle Toldsatser, og en Skat paa Formue og
Næring samt ved Oprettelsen af en
Nationalbank; 1791 udskiltes Vermont fra New-York og
optoges som selvstændig Stat i Unionen; 1792
optoges ligeledes Kentucky, som tidligere havde
været en Del af Virginien. 1793 gjenvalgtes
Washington til Præsident; 1796 optoges
Tennessee, en Del af Nord-Karolina, som Stat. — John
Adams
fortsatte som Præsident (1797—1801)
Wafhingtons Politik. Under hans Embedstid var
det, paa Grund af det Standpunkt, de Forenede
Stater indtog ligeoverfor Stridighederne mellem
England og Frankrige, nær kommen til Krig
med sidstnævnte Stat. 1800 forlagdes
Regjeringens Sæde til Washington. — 1801 valgtes efter
en haardnakket Valgkamp Demokraten Jefferson
til Præsident; han gjenvalgtes ogsaa 1805. Under
ham indførtes et vidtgaaende
Sparsommelighedssystem; 1802 optoges Ohio som ny Stat, og 1803 gik
Louisiana ved Kjøb over fra Frankrige til Unionen.
Da under Krigen mellem England og Frankrige ingen
af disse Magter vilde anerkjende de Forenede Staters
Neutralitet, men krævede Ret til at undersøge
deres Skibe, forbød Kongressen 1807 engelske og
1809 tillige franske Skibe Adgang til de Forenede
Staters Havne, ligesom det 1807 ved
Embargoakten, for at hindre Staternes egne Skibe fra at
opbringes, forbødes disse at seile til udenlandske
Havne. Denne sidste Forholdsregel, som
naturligvis ganske lammede Staternes Udførselshandel,
ophævedes allerede 1809 for alle udenlandske
Havnes vedkommende med Undtagelse af de franske
og engelske. — James Madison fulgte 1809
Jefferson som Præsident, hvortil han ogsaa
gjenvalgtes 1813. Han fulgte i det væsentlige sin
Forgjængers Politik; 1811 aabnedes igjen
Havnene for franske Skibe, men 1812 udbrød der
Krig med England. Amerikanerne var heldige
tilsjøs med sine Kapere og tilføiede den engelske
Flaade, som blokerede Kysten, flere alvorlige Tab;
tillands foretoges et Indfald i Kanada, hvilket dog
faldt uheldigt ud. 1814 landsattes en engelsk
Hær, som i August indtog Washington og truede
Baltimore; men i December s. A. vandt General
Jackson ved New-Orleans en glimrende Seier
over en engelsk Armé, og faa Dage efter blev
ved Ruslands Mægling Freden afsluttet i Gent.
Alle Erobringer tilbagegaves, og Amerikanerne
forpligtede sig til at ophøre med Slavehandelen
og arbeide for dens Undertrykkelse. Krigen, som
hande lagt Hindringer i Veien for Samfærdselen
med England, havde bevirket, at Amerikanerne, især
i de nordøstlige Stater, havde lagt Vind paa den
indenlandske Industri, som derved snart blomstrede op.
1815 afsluttedes en Handelstraktat med England,
og 1816 optoges Territoriet Indiana i Unionen. —
Under James Monroes Præsidentskab
(1817—25) optoges som nye Stater Mississippi (1817),
Illinois (1818), Alabama (1819), Maine (1820)
og Missouri (1821); 1819 aftraadtes Florida af
Spanierne mod en Erstatning af 5 Mill. Doll.
og indlemmedes i Unionen. Monroe er
bekjendt af sin saakaldte „Monroe-Doktrin“, som
gik ud paa, at ingen europæisk Magt havde Ret
til at forøge sin Indflydelse i Amerika ved at grunde
nye Kolonier eller udvide de gamle. De mexikanske
Fristaters Oprettelse begunstigedes, og deres
Uafhængighed anerkjendtes. — Med John Quincy
Adams
(1825—29) kom Republikanerne til Roret;
han var en dygtig og samvittighedsfuld
Statsmand, men hans Foretagender lammedes ofte af
den ensidige og systematiske Opposition, som under
Ledelse af Jackson bekjæmpede hans Politik. —
Andrew Jackson valgtes 1829 til Præsident,
væsentlig ved de sydlige Staters Indflydelse. Han satte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free