- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
537

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forenede Stater i Amerika (United States of America)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mac Clellans Efterfølgere som Overgeneraler,
Burnside og Hooker, var uheldige, hvorimod Meade
i Begyndelsen af Juli 1863 ved Gettysburg vandt
en glimrende Seier over Lee, var rykket helt
ind i Pennsylvanien. Denne Begivenhed i
Forbindelse med Vicksburgs Indtagelse af Grant
dannede et Vendepunkt i Krigen. Derefter vendte
Grant sig til Tennessee, som i Løbet af Høsten
rensedes for Fiender. I Begyndelsen af 1864
blev Grant Øverstkommanderende og begyndte
med Potomakarméen et Angreb paa Richmond,
hvilket vel ikke førte til Byens Indtagelse, men i
væsentlig Grad lammede Sydens Kræfter. I
September indtog Sherman Atlanta i Georgia og i
December Savannah, hvorefter han i Februar
1865 gjorde sit dristige Tog til Syd-Karolina og
erobrede denne Stats Hovedstad, Kolumbia.
Samtidig indtoges Charleston fra Sjøsiden, og i Marts
satte Sherman sig fast i Goldborough i
Nord-Karolina. I Begyndelsen af April rykkede man
fra alle Sider frem mod Lee; Richmond og
Petersburg indtoges, og Lee maatte inden faa
Dage overgive sig med Resterne af sin Hær. Kort
efter overgav ogsaa Johnston sig, og i Slutningen
af Mai faldt Sydstaternes sidste Tropper i
Unionshærens Hænder, samtidig med, at Jefferson Davis
blev fangen og sat i Fængsel. — Under Krigen
var der imidlertid gjort flere vigtige Skridt mod
Slaveriet; allerede i 1862 blev Slaverne i
Kolumbia frikjøbte og Slaveriet forbudt i Territorierne;
22de Sept. s. A. udstedte Lincoln en Kundgjørelse
om, at Slaveriet skulde være ophævet i de Stater,
som ikke underkastede sig inden 1ste Januar 1863.
Sidstnævnte Aar afskaffedes Slaveriet i
Missouri og Vest-Virginien og 1864 i Maryland. I
November 1864 gjenvalgtes Lincoln til
Præsident, men blev 14de April 1865 myrdet af
Skuespilleren James Booth, hvorefter
Vicepræsidenten Johnson indtog hans Plads. Den
fireaarige Krig havde bragt Forstyrrelse i de fleste
Forhold, især i Sydstaterne, hvor Landets
Dyrkning paa mange Steder var aldeles forsømt og
flere Byer ødelagte. Norden havde især lidt ved,
at dets Handel havde været hemmet, og Industrien
havde taget Skade under de mange Skatter, man
havde set sig nødsaget til at paalægge. Disse
Ulemper hævedes dog hurtig ved Fredens
Gjenoprettelse. Det, som nu voldte flest
Vanskeligheder, var at faa Sydstaterne til igjen at træde
ind i Unionen. Johnson vilde som Demokrat
ikke samtykke i nogen Indskrænkning af
Sydstaternes Selvstændighed og krævede af dem kun
Afskaffelse af Slaveriet og Gjenindtrædelse i Unionen;
men Kongressens republikanske Flertal var ikke
fornøiet dermed; det vedtog en Række
Lovbestemmelser til Fordel for Negrene og negtede at modtage
Sydstaternes Deputerede eller at optage Staterne
selv i Unionen, førend de gik ind paa de i 1867
foretagne Forandringer i Forfatningen; disse gik ud
paa, at alt Slaveri for Fremtiden skulde være
ophævet, og at Antallet af hver Stats
Kongresmedlemmer skulde beregnes efter Vælgerantallet
istedenfor som før efter Folketallet. Da
Sydstaterne var uvillige til at gaa ind paa disse
Foranstaltninger, stilledes de under Militærregjering,
indtil de fik forandret sine Forfatninger og valgt
nye Myndigheder; for at Valgene skulde faa det
ønskede Udfald, erklærede Kongressen mod
Præsidentens Villie alle, som havde deltaget i
Oprøret, for ikke stemmeberettigede og ikke
valgbare. Disse Foranstaltninger hjalp; inden
Udgangen af 1868 var alle Sydstater gjenoptagne
i Unionen med Undtagelse af Virginia, Mississippi
og Texas, som først indtraadte igjen i 1869.
Johnsons demokratiske Sympatier og hans
Optræden ligeoverfor Sydstaterne paadrog ham en
Anklage for Brud paa Forfatningen, for hvilken
han imidlertid frikjendtes af Senatet. Blandt de
vigtigste Begivenheder i hans Embedstid kan for
resten nævnes, at Alaska 1867 kjøbtes af
Rusland, at Nebraska s. A. optoges som Unionsstat,
og at den store Pacifikbane byggedes (1865—69).
Udadtil bevirkede de Forenede Staters Optræden, at
Franskmændene 1866—67 trak sine Tropper tilbage
fra Mexiko. — 1869 blev General Ulysses Grant
Præsident. Under ham vedtoges 1870 en Lov,
som gav enhver uden Hensyn til Herkomst
Stemmeret, og Staten Georgia blev tvungen til at tage
sine Indskrænkninger i Negrenes Rettigheder
tilbage. De skadelige Følger af Krigen blev lidt
efter lidt forvundne; det store Antal Oprørere
blev saagodtsom alle benaadede og gjenindsatte i
sine Rettigheder. For at fremme Indianernes
Civilisation blev der gjort flere Skridt, ligesom
Mormonernes Uvæsen, navnlig Flerkoneriet, blev
Gjenstand for Indskriden fra det Offentliges Side.
1872 blev ved en Voldgiftsdomstol i Genf
„Alabamasagen“ (se Art. Alabama) afgjort til de Forenede
Staters Fordel og Øen San Juan erklæret for deres
Eiendom. 1873 tiltraadte Grant som gjenvalgt
atter Præsidentembedet. I sin anden Embedsperiode
havde han at kjæmpe mod en betydelig Opposition,
som var utilfreds med hans Styrelse og navnlig
beskyldte ham og hans Parti for at begunstige
sine Tilhængere ved Besættelsen af Embeder o. s. v.
En utidig Indblanding fra det Offentliges Side
i Louisianas og Sydkarolinas indre Anliggender
førte i disse Stater til en Forbitrelse, som var
nær ved at skaffe sig Luft i en Opstand. 1876 feiredes
Unionens Hundredaarsjubilæum ved store
Festligheder og en Verdensudstilling i Filadelfia. Samme
Aar optoges Colorado som ny Stat. Høsten 1876
kom det i Anledning af Præsidentvalget til heftige
Kampe mellem det republikanske og det demokratiske
Parti; Valget blev uafgjort, og en af Kongressen
nedsat Kommission maatte tilsidst gjøre Udslaget. Ifølge
Komiteens Kjendelse erklæredes Republikanernes
Kandidat Hayes for lovlig valgt og tiltraadte
Præsidentskabet i Marts 1877. Han har
gjenoprettet Roligheden ved at give Sydstaterne fri
Hænder i deres egne Anliggender og forbedret
Finanserne, navnlig ved i 1879 igjen at indføre
Guldmyntfoden. Ligeledes har han gjort Skridt
for at raade Bod paa den under hans Formand
herskende Fordærvelse inden Embedsstanden og har
ophævet flere Embeder, som ikke gjorde anden Nytte
end at tjene som Belønninger for Partimænd.
Mange har fundet hans Optræden ligeoverfor
Sydstaterne altfor mild, og der har derfor været
Spørgsmaal om efter hans Embedstids Udløb at
gjenvælge den mere energiske Grant; men heller ikke
denne har formaaet at samle Republikanerne om
sig. For Tiden (Juli 1880) forberedes
Præsidentvalget, som skal foregaa i November, og hvortil
Republikanerne har opstillet General Garfield og
Demokraterne General Hancock som Kandidater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free