Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forgyldning - Forhandlingsmaximen - Forhold, se Proportion - Forhudning - Forhyring, se Hyre - Forhør. — Deponenter - Forkel, Johan Nikolaus - Forkortning. — Forkortning af en Brøk - Forkulling - Forlag (Kar) - Forlagsboghandel, Forlægger, se Boghandel - Forlagsret - Forli - Forlig. — Forligelseskommission. — Forligelseskommissærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metalgjenstanden bedækkedes med et Amalgam af Guld
og Kviksølv, hvilket sidste derpaa bragtes til at
forflygtige over Gløder, medens Guldet blev
tilbage. I den senere Tid er denne Methode næsten
ganske fortrængt af den galvanoplastiske, hvilken
bestaar i, at man nedsænker den Gjenstand, som
skal forgyldes, i en Guldopløsning (Opløsning
af Cyanguld i Cyankalium), hvorefter man fører
Ledningstraade fra begge Poler i et galvanisk
Batteri ned i Vædsken, saaledes at Traaden fra
den positive Pol ved et Stykke Guldblik sættes i
ledende Forbindelse med Opløsningen, medens
Traaden fra den negative Pol fæstes til den
Gjenstand, som skal forgyldes. Naar nu
Batteriet virker, afsætter Guldet sig fra Opløsningen
paa Metallgjenstanden; Guldhinden kan efter
Behag gjøres tykkere eller tyndere ved at lade
Gjenstandene ligge længere eller kortere i Vædsken. —
Gjenstande af Træ, Læder o. lign. forgyldes ved
at fæste Bladguld paa dem med et eller
andet Bindemiddel (Æggehvide, Lim, Fernisser osv.)
eller paa den galvanoplastiske Maade, idet
Gjenstanden gjøres ledende ved først at ferniseres og
derpaa indstøves med Grafit, eller dyppes i
salpetersur Sølvopløsning og derpaa vaad udsættes
for Svovl- eller Fosfordampe, hvorved en tynd
Metalhinde falder paa Gjenstanden, der nu
galvanoplastisk kan forgyldes, forsølves, forkobres osv.
Forhandlingsmaximen kaldes den
Grundsætning for Ordningen af det civile
Rettergangsvæsen, hvorefter Parterne alene er raadige over
Sagens Gjenstand, medens Dommeren ikke indlader
sig paa at undersøge Sammenhængen, men kun har
at bestyre de Retshandlinger, Parterne forlanger,
modtage deres Indlæg, protokollere deres mundtlige
Anbringender og endelig afsige Dom under
udelukkende Benyttelse af det Bevismateriale, de har
givet ham ihænde, og under streng Hensyntagen til
deres Procedure. Denne Grundsætning, som med
faa Indskrænkninger er den raadende i den norske
Civilproces, medfører, at Parternes Procedure i
det væsentlige maa bedømmes som en til strenge
Former bunden Kontraktsforhandling. Jfr.
forøvrigt Art. Proces.
Forhold, se Proportion.
Forhudning, udvendig Beklædning med
Metalplader, sædvanlig Kobber eller Zink, af et Skib
fra Kjølen opefter, i Regelen til over Vandlinien,
for at beskytte det mod Tang, Orm osv.
Betegnelsen bruges ogsaa om den Beklædning af Planker
(Ishud), som Skibe, der skal gaa i Ishavsfart,
forsynes med i Bougen, for bedre at beskyttes mod
Tryk og Stød af Isen.
Forhyring, se Hyre.
Forhør, i Almindelighed en til Indhentelse af
Oplysninger om en begaaet eller formodet
Forbrydelse inden (Under-) Retten iverksat Afhøring af
Personer, som kan antages at kunne give oplysende
Forklaringer om Forbrydelsen og Forbryderen.
Samtlige, som afgiver Forklaring under Forhør,
benævnes Deponenter.
Forkel, Johan Nikolaus, tysk Musikhistoriker,
f. 1749, d. 1818 som Musikdirektør ved
Universitetet i Göttingen, skrev en Biografi af Joh.
Seb. Bach og en ufuldendt „Almindelig
Musikhistorie“.
Forkortning kaldes i de bildende Kunster
Fremstillingen af en Gjenstand, saaledes som den tager
sig ud i Perspektiv fra et bestemt Punkt. —
Forkortning af en Brøk ɔ: en Division med det
samme Tal i Tæller og Nævner.
Forkulling, en kemisk Proces, ved hvilken
kulstofrige organiske Legemer dekomponeres
saaledes, at Kulstoffet bliver tilbage i saa ren
Tilstand som mulig, medens de øvrige Bestanddele
undviger i Gasform. Dette sker ved den tørre
Destillation, d. v. s. en stærk Ophedning uden
Luftens Tilgang og uden at der saaledes kommer
en Forbrænding (s.d.) istand. Fremgangsmaaden
ved Kulbrænding i Miler er en saadan tør
Destillation; fuldstændigst foregaar den i lukkede,
udenfra ophedede Cylindre, hvorved man tillige
har den Fordel at kunne opsamle de gasformige
Produkter.
Forlag, det Kar, hvori ved Destillation de
fortættede Dampe samles.
Forlagsboghandel, Forlægger, se
Boghandel.
Forlagsret, den Eneret, en Forlægger
(Boghandler eller en anden) har til at udgive en
Forfatters eller Kunstners Verk, naar han af disse
har kjøbt eller paa anden Maade erhvervet sig
Adgangen dertil. Uden udtrykkelig Indrømmelse er
Forlæggeren uberettiget til at iverksætte mere end
et Oplag og til at gjøre det større end tusen
Exemplarer. Ved anonyme og pseudonymt Verker
ansees den paa Verket navngivne Udgiver eller
Forlægger bemyndiget til ogsaa at varetage
Forfatterens Interesser. Forlagsretten adskiller sig
fra den literære og kunstneriske Eiendomsret
derved, at den i alle Anvendelser er og behandles som
en ren Formuesret, hvad der ikke er Tilfældet med
hin, hvorimod Indgreb i Forlaggerens Ret straffes
paa samme Maade som Indgreb i Forfatterens og
Kunstnerens. Se Lov af 8de Juni 1876. Jevnfør
forøvrigt Art. Litærar og kunstnerisk Eiendomsret
under Hovedart. Eiendomsret.
Forli, italiensk Provins i Landskabet Emilia,
33½ Kv.mil stor, med 235,000 Indb. Hovedstad
Forli, 4 Mil sydvest for Ravenna, med 39,000
Indb., talrige Kirker og Silkefabriker. Byen
anlagdes 207 f. Kr. af Marcus Livius Salinator.
Forlig, Almindelighed en Overenskomst
mellem to eller flere Parter, hvorved enhver i Regelen
eftergiver noget af sin oprindelige Paastand; særlig
en ved Forligelseskommissionen eller en
Ret efter anstillet lovbefalet eller frivillig Mægling
indgaaet Overenskomst, hvorved en for
Kommissionen eller Retten indbragt Tvist bilægges med
Doms Virkning (offentligt Forlig).
Forligelsesvæsenet indførtes ved Forordningen af 10de
Juli 1795 (for Byerne), og 20de Januar 1797
(for Landet), og blev nærmere bestemt ved Lov
af 20de Juli 1824, som med senere Tillægslove
af 8de Septbr. 1842, 8de Mai 1869 og 29de Mai
1879 indeholder de nu gjeldende Bestemmelser om
dette Emne. Hver By og hvert Herred paa Landet
har en særskilt Forligelseskommission, som
bestaar af to Forligelseskommissærer,
saaledes at en Kommissær hvert Aar vælges af
Kommissionsdistriktets Stemmeberettigede blandt tre
af Kommunebestyrelsen foreslaaede „gode Mænd“
over 25 Aar. Enhver civil Retstrætte, ogsaa
Straffesager, forsaavidt de sidste paatales af den
Fornærmede selv, maa som Regel indklages til
Mægling ved Forligelseskommissionen, før den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
