Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forlig. — Forligelseskommission. — Forligelseskommissærer - Forløsning, se Fødsel - Formalitet - Formandskab, se Kommunalforfatning - Format - Formation - Formel (konstant Talemaade) - Formel eller formal (angaar Form) - Formentera - Formering - Formidabel - Formosa, Taivan eller Pekan. — Taivansu - Formue. — Formuesfællesskab. — Formuesret. — Formuesskat, se Skat og Skattevæsen - Formuesstraffe. — Bødestraffen. — Konfiskationsstraffen - Formular - Formynder og Formyndervæsen, se Værge og Værgemaal - Formørkelse, se Art. Solformørkelse og Maaneformørkelse - Fornagle en Kanon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlssnillss Fornagle540
kan faaes indbragt til Behandling ved nogen
Ret. I enkelte Sager, saasom private Politisager,
Vexelsager, Sjøretssager m. fl., paaligger det
vedkommende Ret at mægle til Forlig, uden at
Sagen behøver at indklages for Kommissionen.
Et for Forligelseskommissionen eller en Ret
indgaaet Forlig har efter Regelen samme Virkning
som en urokkelig og upaaankelig Dom. Det kan
saaledes efter Udløbet af den bestemte Frist kræves
exekveret. Ved Lov af 8de Mai 1869 (cfr. L.
af 1879) har Forligelseskommissionen i
Gjeldssager, hvis Hovedstol ikke overstiger 500 Kroner,
under visse Betingelser dømmende Myndighed.
Exekutionsfristen for dens Domme („Kjendelser“)
er 4 Uger.
Forløsning, se Fødsel.
Formalitet, Formsag, uvæsentlig Ting.
Formandskab, se Kommunalforfatning.
Format, Størrelse, Forhold mellem Høide og
Brede, især om Bøger og Blade.
Formation, Dannelse, Skikkelse, Formgivning,
gradvis Udviklingsmaade; i Militærsproget den
Maade, hvorpaa en Troppeafdeling er opstillet
(sluttet, spredt Formation, Orden); i Geologien
de paa hinanden følgende Dannelser (se Geologiske
Formationer).
Formel, konstant Ord eller Talemaade til Brug
ved en særegen Leilighed; i Mathematiken
Fremstillingen af en Lov i mathematiske Tegn; f. Ex.
a⁄c + b⁄c = [a+b]⁄c; i Kemien Tegn for en
kemisk Forbindelse (f. Ex. H₂O, d. v. s. en
Forbindelse af 2 Atomer Vandstof og 1 Atom
Surstof ɔ: Vand).
Formel eller formal, som kun angaar
Formen (modsat reel).
Formentera, den sydvestligste af de baleariske
Øer i Middelhavet, 3 Kv.mil stor, tilhører Spanien.
Formering, i Militærsproget d. s. s. Formation.
Formidabel, frygtelig, uhyre.
Formosa, Taivan eller Pekan, Ø i det
Kinesiske Hav, skilles ved Formosastrædet fra
Kinas sydøstlige Kyst, er 603 Kv.mil stor og har
3,020,000 Indb. En Fjeldkjæde, Ta-sjan, som
gjennemstryger den fra Nord mod Syd, deler den
i en østlig og en vestlig Halvdel og danner
Vandskillet. Af Floderne er ingen af videre Betydning.
Klimatet og Plantevexten er tropiske, Dyrelivet er
lidet kjendt. Af Indbyggerne er ca. 25—30,000
paa Øens østlige Halvdel Efterkommere af de
oprindelige Beboere og viser Slægtskab med
Malaierne; Resten er dels indflyttede Kinesere, dels
Blandinger. De vigtigste Udførselsartikler er Kamfer,
Ris, The og Stenkul. Hovedstad Taivansu
med 100,000 Indb. — I det 17de Aarh. fandt
Hovedindvandringen af Kinesere Sted, og 1683
blev deres Kolonier tagne i Besiddelse af de
kinesiske Mandsjufyrster. Hollænderne, Spanierne og
Japaneserne har til forskjellige Tider anlagt
Handelsfaktorier paa Formosa, men har snart igjen
opgivet dem.
Formue, samtlige de omsættelige Værdier, som
1) eies af private, fysiske eller juridiske Personer
(Privatformue), 2) Staten som juridisk Person
(Statsformue) og 3) en hel Nation eller et
Folk (Nationalformue). Til Formue
henregnes kun det tilbageblevne Overskud, efterat
Gjelden er fradragen. I et Lands Nationalformue
maa saaledes afgaa, hvad Udlandet har tilgode.
Da dette er vanskelig: at have Rede paa til enhver
Tid, vil en Nationalformues Størrelse kun
tilnærmelsesvis kunne beregnes, medens enhver
Privat- og Statsformue temmelig nøiagtig lader
sig beregne. — Formuesfællesskab kaldes
det Forhold mellem to eller flere Personer, at
alt (fuldstændigt Fællesskab) eller en Del
(ufuldstændigt Fællesskab) af, hvad de eier, er fælles,
saaledes at hver enkelt Ting ikke udelukkende
tilhører nogen af dem, men begge eller alle i
Forening. Uden Medeiernes Samtykke kan derfor i
Regelen ingen af Fællerne udøve nogensomhelst
Raadighed over de fælles Ting eller Værdier.
Ufuldstændigt Fællesskab finder Sted i et
almindeligt ansvarligt Interessentskab; fuldstændigt nu i
Regelen kun mellem Ægtefæller i enkelte Lande,
blandt hvilke Norge og Danmark. Se forøvrigt
Art. Særeie. — Formuesret, Beregnelse for
Summen af de Retsregler eller for den Del af
Privatretten, som omhandler de mellem Individerne
opkomne Retsforhold med Hensyn til formueartede
Rettigheder og Forpligtelser. Efter Rettighedernes
eller Forpligtelsernes Art deles Formuesretten i
Tingsret og Obligationsret. —
Formuesskat, se Skat og Skattevæsen.
Formuesstraffe anvendes i Regelen kun for
de ringeste Forbrydelser. I norsk Ret kjendes to
Former af Formuesstraf: Bøder og Konfiskation.
Bødestraffen, som bestaar i Erlæggelse af et
bestemt Pengebeløb, og som tilsigter derved at
berøve den Skyldige et til dette Beløb svarende Maal
af materiel Livsnydelse, har paa den ene Side det
Fortrin, at den er meget delbar, og at den rammer
Forbryderens ydre Velvære, paa den anden Side
den væsentlige Mangel, at den føles ulige haardt af
den Rige og den Fattige, og at den tillige rammer
den Skyldiges Familie. I den norske Straffelov
er Bødernes Størrelse som Regel bestemt til mindst
8 og høist 800 Kroner. Udenfor Straffeloven
træffes hyppig et lavere Minimum (ofte 2 Kr.),
og i Ansvarlighedsloven gaar Maximum op til
8,000 Kr. Ved Sammenstød af Forbrydelser og
ved Konvertering af andre Straffeonder til Bøder
kan disses samlede Sum naa en omtrent
ubegrændset Størrelse. — Konfiskationsstraffen,
som bestaar i Tab (Forbrydelse) af bestemte
Gjenstande eller Værdier, var tidligere langt hyppigere
anvendt end nu (se Art. Straf og Straffemidler).
I den almindelige Straffelov anvendes den aldrig
uden som Tillæg til andre Straffe, og dens
Hensigt er altid at forebygge, at Forbryderen skal høste
nogen økonomisk Fordel af sit lovstridige Forhold
eller beholde Ting, med Hensyn til hvilke en
Forbrydelse er forøvet. I Særlovgivningen har den
derimod en temmelig udstrakt Anvendelse, saaledes
for ulovlig Næringsdrift (Øl- og
Brændevinslovgivningen o. l.), Toldforseelser, Overtrædelse af
Jagt- og Fredningsloven osv.
Formular, Forskrift, efter hvilken et
Dokument, en Ed osv. skal affattes.
Formynder og Formyndervæsen, se Værge
og Værgemaal.
Formørkelse, se Art. Solformørkelse og
Maaneformørkelse.
Fornagle en Kanon, gjøre den ubrugelig ved
at drive en Jernnagle i Fænghullet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
