Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotolithografi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fougeres 547 Fox
blev han Politiminister og var som saadan utrcettelig
virksom for, om end ikke altid ved de bedste Midler,
at opretholde Fred og Orden indenlands. Paa
Grund af Mistanke fra Bonapartes Side afssedi
gedes han 1802, men blev allerede 1804 igjen
Politiminister. Han ftgte i denne Stilling at be
kjcrmpe flere af Napoleons dristigste Planer og
blev derfor paany afflediget 1810. 1813 blev
han Guvernør over de illyrifle Provinser og un
der de 100 Dage overtog han igjen Politimini
steriet; dette indehavde han ogsaa en Tid under
Ludvig den attende, hvorefter han blev Gesandt i
Dresden. Forvist som Kongemorder" levede han
sine sidfte Aar i Vsterrige.
Fougeres (udt. Fusjoer), By i det fransse De
partement Ille-Vilaine, 6 Mil nordost for Rennes,
med 11,000 Indb. og betydelige Seildugsfabriker.
Fould (udt. Fuld), Achille, fransk Finants
og Statsmand, f. 1800, d. 1867. studerede ved
Siden af at uddanne sig til Bankier ogsaa de
stjMne Kunster og foretog flere lange Udenlands
reiser. Derpaa mdtraadte han i den af hans
Broder ledede Bankierforretning, toges ofte paa
Raad i Finanssager af Ludvig Filip og blev
Medlem af Generalkollegiet for Handelen. 1842
blev han Medlem af Deputertkammeret og efter
Revolutionen 1848 af den konstituerende For
samling; 1849 indvalgtes han i den lovgivende
Forsamling og blev s. A. Finansminister, i hvilken
Stilling han blev staaende til kort f^r Stats
kupet 1851. Umiddelbart efter dette blev han
igjen Finansminister, tog 1852 Afsted, blev Se
nator og snart derpaa Stats- og Husminister.
Som saadan blev han en af Keiserd^mmets vig
tigfte StMer. Fra 1861 til kort f^r sin D^d
var han igjen Finansminister.
Fouque (udt. Fuke), Friedrich Heinrich Karl,
Friherre de la Motte, tyss Digter, f. 1777, d. 1843,
deltog forn Officer i Frihedskampen, tog 1813
Afsked med Majors Rang og levede siden’ for det
meste paa sine Godser. Han optraadte f^rst som !
Overfcetter af Cervantes og skrev selv adskillige !
Romaner og Skuespil ester spanske Mønstre; senere
vendte han sig til nordiske Motiver i det drama
tiske Digt Sigurd Slangedreberen" og til Em
ner fra Tysklands gamle Historie: Eginhard og
Emma" og Alboin". Af hans ovrige Verker
blev isar Romanen Trylleringen" og Eventyret
«Undine" modtagne med stort Bifald. Fouque
tilhører helt den romantiske Skole, og hans Digt
ning er gjennemftrMmet af dens Hovedmomenter:
Ridderlighed, Galanteri og Religiøsitet; en rig og
kraftig Fantasi bryder ftedse gjennem den ofte
noget tvungne Form. Paa sine gamle Dage hyl
dede han en vidtgaaende pietistisk og aristokratisk
Retning, som bragte ham paa Kant med sin Tid.
Fouquier-Tinville (ud. Fukie Tcrngvill), An
toine Quentin, franft Revolutionsmand, f. 1747,
blev Prokurator, men maatte opgive denne Stil
ling paa Grund af Bankerot og gjorde derpaa
Tjeneste i Pariss hemmelige Politi. Ved Revo
lutionens Udbrud blev han forn en af de videft
gaaende Demokrater kjendt med Robespierre og
sattes 1793 af ham til offentlig Anklager ved
Revolutionstribunalet. Som faadan gik han frem
paa den mest samvittighedsftse Maade, idet det kun
var ham om at aDre at bringe saa mange som
mulig paa Skafottet. Sin tidligere Ben Robes-
pierre og dennes Tilhcrngere anklagede han med
! samme Hensynsløshet» som alle andre og lykM
fiede Konventet med deres Henrettelse; snart efter
anklagedes han imidlertid selv for samvittighedslM
Embedsfsrelse og halshuggedes 1795.
Fourage (udt. Furasi), ft., Foder, isar for
Hefte. — Fouragering, Indsamling eller Ind<
drivning af Foder i Krigstid.
Fourcroy (udt. Furkroa), Antoine Fran?ois,
fransk Kemiker, f. 1755, d. 1809, gjorde sig for
tjent som Grunoer af flere bFere Undervisnings
anstalter og som en as Grundlcrggerne for den
nyere kemifle Nomenklatur.
Fourier (udt. Furie), Franyois Marie Ehar
j les, fransk Socialift, f. 1772, d. 1837, bessgte i
sin Barndom Latinskolen i Besanyon, men sattes
derpaa af sin Fader mod sin Billie til Handelen
og beklcrdte lige til sin D^d i forskjellige Byer
underordnede Kontorposter, som han r^gtede paa
den samvittighedsfuldefte Maade. Gjennem en
Rekke yderft fantastiske Skrifter i et tungvindt
Sprog, som vrimler af nydannede Ord og Udtryk,
fremsatte han sttsociale System (Fouri erismen),
hvis Grundtrek er det fuldkomneste Fellesstab i
Mennestenes Tilfredsstillelse af sine Behov. Be
hovenes mest fremtredende Form er Lidenstaberne,
mellem hvilke der maa herfle en indbyrdes Har
moni. Denne Harmoni stal Mennesteslegten ftge
at bringe tilveie ved at scrtte hvert Individ paa
den Plads, som hans Tilb^ielighed krcrver. I en
Mengde mindre Samfund, Falanger, Paa 2,000
Mennester, som lever sammen i felles Bygninger,
stal enhver fra de ftrste Barneaar af arbeide paa
hvad han har Lyst til og bytte Arbeide faa tidt
han vil; derved vil Produktionen stige, medens
Forbruget, som en Mgr af Samlivet, paa engang
vil blive betydelig mere raffineret og mindre kost.
bart. Fouriers Låre er af hans Difciple udviNet
videre og endog forsagt praktiss gjennemftrt, uden
at dette dog har lykkedes; nu har den neppe flere
Tilhengere.
Fourier, Jean Baptifte Joseph, stanst Mathe
matiker, f. 1768, d. 1830, blev i sit 18de Aar
Lcrrer ved Krigsskolen i Auxerre, ansattes senere
ved den polytekniske Skole i Paris, deltog i Bona
partes Felttog til 3Egypten og var Medarbeider
i den over dette Land udgivne Beskrivelse. 1802
blev han Prefekt i Departementet Is«re, sluttede
sig 1815 til Restaurationen, og levede siden for
det meste som Privatmand. Han beskjeftigede sig
iser med Barmeleren samt med Ligningernes
Theori; hans verMteste Berker er «Analytisk
Barmetheori" og «Analyse af de bestemte Liq
ninger."
For, Charles James, berMt engelsk Stats
mand, f. 1748, d. 1806, blev 1768 inovalgt i
Underhuset, hvor han i Begyndelsen holdt sig til
Toryerne; han blev Admiralitetslord og 1772
Skatkammerlord. Imidlertid vendte han sig snart
til Whiggerne, traadte i Forbindelse med Burke
og optraadte med Iver og Veltalenhet, til For
del for de amerikanske Koloniers Sag. 1732
blev han Medlem af Ministeriet Rockingham,
men maatte for en kort Tid vige for den yngre
Pitt; da han atter var bleven Minister, ind
bragte han sin der gik ud
ftaa at sette en Stopper for de Misbrug, som
det oftindisse Kompagni gjorde sig skyldig i, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
