Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franck ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankenthlll
Frankenthal, By i det baierske Pfalz, med
8,000 Indb., Maskinfabriker og Klokkestøberier.
Frankenwald, Bjergstrækning i Østfranken,
forbinder Fichtelgebirge med Thüringerwald.
Middelhøiden er 1,900 Fod.
Franker, en germanisk Folkestamme, som bestod
af flere forbundne Folkefærd, nævnes første Gang i
det 3die Aarh. som boende ved den nedre Del af
Rhinen. Senere delte de sig i to Grene, de
saliske Franker ved Nedre-Rhin og de
ripuariske Franker længere oppe. De saliske Franker
grundede det frankiske Rige, som under Chlodevig
udvidedes ved flere Erobringer, men derpaa blev
Gjenstand for Delinger og blodige Stridigheder,
indtil det atter af Chlotar 613 samledes paa en Haand.
751 kom Kongeværdigheden fra Merovingerne til
Karolingerne; Karl den store udvidede Riget til
at omfatte Landet mellem Elben i Nord, Ebro i
Syd og Saale og Bøhmerwald i Øst. 799 blev
han romersk Keiser. Efter Karls Død deltes Riget
ved Forliget i Verdun 843 mellem hans Sønner,
og af denne Deling kan det senere tyske og det
senere franske Rige siges at være fremgaaede.
Frankfurt am Main, By i Preussen, ved
Main, med 104,000 Indb., er smukt bebygget og
har flere prægtige Bygverker, blandt hvilke især
kan mærkes Domkirken, det Thurn- og Taxiske
Palads, Børsen m. fl. Endvidere findes
Monumenter for Karl den store, Gutenberg, Goethe og
Schiller, flere Videnskabs- og Kunftanftalter samt
milde Stiftelser. Industrien omfatter isar
Fabrikation af Guld- og Sølvvarer, Voxdug, Tapeter,
Tobak osv. Handelen, isar Kommissions- og
Vexelhandelen, er sardeles betydelig. — Byen omtales
allerede 794, var fra 843 Hovedstad i det østfrankiske
Rige og fra 1245 fri Rigsstad, fra 1815 Sæde
for Forbundsforfamlingen og 1848—49 for den
tyste Rigsdag. 1866 indlemmedes den i Preussen.
Frankfurt an der Oder, By i preussisk
Brandenburg, ved Oder, med 48.000 Indb., er
smukt bebygget og har betydelig Handel,
Jernstøberier og Skibsfart. Den var engang en vigtig
Hansestad og havde 1506—1811 et Universitet.
Frankland, Edward, engelsk Kemiker, f. 1825,
fra 1865 Profesfor i London, har anstillet vigtige
Undersøgelser paa flere Felter af den organiske Kemi
og desuden over de lysende Flammer, over Vandet
og Spektralanalysen.
Franklin, Benjamin, berømt nordamerikansk
Statsmand og Fysiker, f. 1706, d. 1790, kom i
sit tolvte Aar i sin Broders Bogtrykkeri og
begyndte kort efter at skrive i en af Broderen
udgiven Avis. Senere reiste han til Filadelfia, hvor
han besluttede at grunde et eget Bogtrykkeri, og
foretog i den Anledning 1724 en Reise til
England. Her forblev han imidlertid i to Aar,
hvorefter han reiste tilbage til Filadelfia og blev
Bogholder hos en Kjøbmand. Efter dennes Død
oprettede han et Bogtrykkeri; paa famme Tid
begyndte han at virke som politisk Forfatter og
erhvervede sig som saadan snart stor Anseelse. 1743
fik han det Hverv at revidere Statuterne for det
amerikanske filosofiske Selskab; samtidig anstillede
han sine vigtige Undersøgelser over Elektriciteten.
1762 udnævntes han af Universitetet i Oxford til
Dr. juris. Da Stridighederne mellem Amerikanerne
og England begyndte, søgte begge Parter at vinde
Franklin for sin Sag, og han blev efter et Besøg
Fianklin
i England udnævnt til Generalpostmester for
Kolonierne i Amerika; men han tog dog Parti med
sine Landsmand og mødte 1767 som en af deres
Afsendinger til Underhuset, hvor han varmt talte
deres Sag. Han blev afskediget fra sin Post og
vendte 1775 tilbage til Filadelfia, hvorpaa han
næste Aar sendtes til Paris som hemmelig Gesandt;
da Ludvig den sextende 1778 offentlig anerkjendte
de Forenede Staters Uafhængighed, blev han deres
befuldmægtigede Minister ved Hoffet i Versailles.
Den Agtelse og Popularitet, som Franklin ved
sine Fortjenester og sin Personlighed erhvervede
sig i Frankrige, bidrog maaske ikke mindst til at
fremkalde den Sympati for den nye Republik, som
gjorde sig gjeldende i Frankrige. Efter 1783 i
Paris at have afsluttet Fredspræliminærerne med
de engelske Kommissærer vendte han tilbage til
Filadelfia og blev valgt til Præsident i Kongressen
for Pennsylvanien. — Det er især som Opdager
af Lynildens elektriske Væsen og af Lynaflederen,
at Franklin er kjendt i Naturvidenskabernes
Historie. Ogsaa som populær Moralfilosof har han
øvet en vidtstrakt Indflydelse, især ved sin klassiske
Bog „Den gamle Henriks Ordsprog eller den gode
Rikards Visdom“. Hans Skrifter, blandt hvilke
endnu kan anføres en interessant Selvbiografi, er
udgivne af hans Sønnesøn, William Temple
Franklin, samt af Sparks (10 Bd., Boston 1840).
Franklin, Sir John, engelsk Opdagelsesreisende,
f. 1786, indtraadte i sit 14de Aar i Marinen. Som
Kadet deltog han 1801 i Slaget paa Kjøbenhavns Red,
var 1803 med paa en Opdagelsesexpedition til
Sydhavet og led Skibbrud paa Kysten af Nyholland,
deltog derpaa i Slaget ved Trafalgar og udmærkede
sig 1815 ved Angrebet paa New-Orleans. 1818
havde han Kommandoen over en Brig paa Buchans
Nordpolsexpedition og gik 1819 over Land til
Amerikas Nordkyst for at møde Parry, som ventedes
Sjøveien fra Øst. Han bereiste Kysten til Kap
Turnagain (68½° n. Br.), hvor han maatte vende
om, og kom efter mange Besværligheder 1822
tilbage til England. I Begyndelsen af 1825
tiltraadte han paany en Reise til Amerikas Nordkyst
og undersøgte Kyststrækningen mellem
Kobbermine- og Mackenziefloden. 1827 naaede han Kap Barrow
(71° 24′ n. Br.) og vendte nu tilbage til England,
hvor han udnævntes til Ridder. Efter 1832—34
at have havt Kommandoen over et Linieskib i
Middelhavet, blev han Guvernør i Van Diemens
Land, hvorfra han 1843 kaldtes hjem for at
overtage Ledelsen af en ny Nordpolsexpedition, som
skulde forsøge at finde en Nordvestpassage. Med
Skibene „Erebus“ og „Terror“, som Ross
tidligere havde benyttet i samme Øiemed, og med
Kapteinerne Crozier og Fitzjames som
Næstkommanderende afseilede han 19de Mai 1845; 4de Juli kom
han til Hvalfiskeøerne, og 26de Juli blev han for
sidste Gang set i Melvillebugten. — Fra 1848 af
udrustedes den ene Expedition efter den anden, dels
af den engelske Regjering, dels af Franklins
Hustru, for at finde ham; i 1850 opdagedes ved Kap
Riley Spor af hans Leirplads fra 1846, og 1854
fik man af Eskimoerne usikre Efterretninger om
Expeditionen; først 1859 lykkedes det Mac Clintock
at finde skriftlige Efterretninger fra de Reisende,
af hvilke det fremgik, at Franklin var død den
11te Juni 1847. De Gjenlevende af Expeditionen
havde Vaaren 1848 forladt Skibene for at søge at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
