Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frankrige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Nationalgarden. Imidlertid begyndte den høie
Adel at udvandre, og Rækken af disse „Emigranter“
aabnedes af de kongelige Prinser. Den 4de August
ophævede Nationalforsamlingen alle Privilegier og
Feudalbyrder og al Standsforskjel og proklamerede
istedet Menneskerettighederne. Stridigheder om
Kongens Veto ophidsede Gemytterne, paa samme
Tid som Hungersnød raste i Paris; den 5te
Oktober drog det forbitrede Folk til Versailles,
nedhuggede Livvagten paa Slottet og tvang
Kongen med Familie til at flytte til Paris, hvor ogsaa
Nationalforsamlingen senere samlede sig. Man
begyndte nu først at reformere Forvaltningen;
istedenfor den gamle Inddeling af Landet kom en
ny i 83 Departementer med central Styrelse.
For at fylde den tomme Statskasse konfiskeredes
samtlige Kirkegodser, og Assignater (s. d.) indførtes.
Adelen samt alle geistlige og verdslige Ordener
afskaffedes, og paa denne nye Forfatning aflagde
Kongen, Embedsmændene og de Deputerede Ed
paa Marsmarken 14de Juli 1790, Aarsdagen for
Bastillens Ødelæggelse. Det Glimt af Forsoning,
som syntes at ligge i denne Forholdsregel, var
imidlertid blot forbigaaende; snart brød Striden
ud paany. Mirabeau, som var den eneste af
Bevægelsens Høvdinger, der med Overbevisning
og overlegen Indflydelse forfegtede det
konstitutionelle Kongedømme, døde 1791, og Udsigterne
for Kongen var nu i den Grad mørke, at han
besluttede sig til hemmelig at forlade Paris. Hans
Plan blev imidlertid opdaget, og han indhentedes
og førtes tilbage. Kongemagten blev nu
foreløbig suspenderet, men Kongens Afsættelse fik
Lafayette endnu forhindret. Den 14de September
1791 besvor Kongen den færdige Konstitution.
Den første Nationalforsamling (den
konstituerende Forsamling) traadte nu fra hinanden, og
da den havde bestemt, at ingen af dens
Medlemmer maatte gjenvælges til den næste (den
lovgivende Forsamling), kom denne, der
aabnedes 1ste Oktober, til at bestaa af
udelukkende nye Mænd, af hvilke de fleste var af
langt mere vidtgaaende Anskuelser end
Medlemmerne af den konstituerende Forsamling. Der
var dog Dissens mellem de mere maadeholdne,
Girondisterne, og de yderste Radikale, der støttedes
af Jakobinerklubben med Robespierre i Spidsen.
Imidlertid vedblev Emigrationen, og denne i
Forbindelse med flere Presters Vægring af at
aflægge Ed til Konstitutionen samt royalistiske
Optøier i Calvados og Vendée foranledigede
Udfærdigelsen af en Række strenge Dekreter fra
Nationalforsamlingen, i hvilke Emigranterne
erklæredes for Landsforrædere og Presterne for
Oprørere. Kongens Forsøg paa ligeoverfor disse
Dekreter at gjøre Brug af sit Veto ophidsede
Stemningen endnu mere. I December stilledes
160,000 Mand under Vaaben, og i April 1792
nødtes Kongen til at erklære Østerrige Krig. Den
uheldige Vending, som denne Krig strax i
Begyndelsen tog, maatte Kongen undgjelde for.
Tuilerierne stormedes, Kongen maatte søge
Tilflugt hos Nationalforsamlingen, og denne
suspenderede Kongedømmet, tillagde sig selv ogsaa den
udøvende Myndighed og sammenkaldte et
Nationalkonvent, som skulde fatte Beslutning om Landets
fremtidige Forfatning. Den kongelige Familie
indesperredes i Temple, ligesom ogsaa et stort Antal
andre fængsledes som mistænkte for Royalisme, og
da Efterretningen om Verduns Indtagelse kom til
Paris, brød Pøbelen ind i Fængslerne og dræbte
Masser af disse uskyldige, eller ialfald udømte
Mennesker (Septembermyrderierne). Konventet
samledes første Gang den 21de September og
bestemte strax, at Frankrige skulde være en
Republik. I Konventet kom det snart til heftig
Strid mellem Girondisterne og Jakobinerne, af
hvilke de første ønskede at gaa frem med
Sindighed og Maadehold, medens de sidste ikke veg
tilbage for nogen Voldshandling. Der anlagdes
formelig Proces mod Kongen, som den 20de
Januar 1793 dømtes til Døden og næste Dag
henrettedes. Jakobinerne („Bjerget“) rettede dernæst
sin Forfølgelse mod Girondisterne. Efterat
Revolutionstribunalet var oprettet den 10de Marts
og Velfærdskomitéen den 6te April, ophævede
man Beslutningen om Folkerepræsentanternes
Ukrænkelighed. Et af Hébert forsøgt Mordanslag
mod Girondisterne mislykkedes, og den 2den Juni
blev disse som Fædrelandsforrædere erklærede for
fredløse, og de af dem, som ikke i Tide havde
søgt Frelse i Flugten, henrettede. Det
Voldsherredømme, som Robespierre og hans
Tilhængere nu indførte, er kjendt under Navnet
Terrorismen (Rædselsherredømmet). De Byer og
Provinser, som havde gjort Opstand mod
Republiken, blev Gjenstand for den blodigste Hevn.
En ny Forfatning kom istand, paa hvilken
Konventet aflagde Ed, men som strax derpaa
suspenderedes, indtil Freden atter indtraadte. Samtidig
udfoldedes en rastløs Virksomhed for at skaffe
Soldater og bevæbne og indøve dem. Den 6te
Oktober afskaffedes den kristne Tidsregning; Aarene
skulde for Fremtiden regnes fra Høsten 1792;
Maanederne fik nye Navne og inddeltes ikke mere
i Uger, men i Dekader (Tidsrum paa 10 Dage).
Kort efter blev Kristendommen formelig afskaffet
i Frankrige, og paa Héberts Forslag indførtes
„Fornuftens“ Dyrkelse. Den 16de Oktober
henrettedes den fangne Dronning Marie Antoinette
og derpaa en Række Deputerede af Høirepartiet
samt Hertugen af Orleans. Imidlertid begyndte
Robespierre at blive bange for Hébert og dennes
Parti, som stadig forstod at rive mere og mere
af Magten til sig og truede med at fordunkle
ham selv; den 13de Marts 1794 lod han derfor
hele Partiet fængsle og kort efter henrette. Ogsaa
Danton, som ønskede noget mere Maadehold end
Robespierre, stod denne iveien og maatte med sit
Parti bestige Skafottet som anklagede for
Royalisme. Nu var Robespierre, Saint-Just og
Couthon de almægtige Styrere og arbeidede som
saadanne paa Indførelsen af det rene Demokrati.
Ved en ny Revolution agtede de at styrte
Konventet og gjøre Robespierre til Diktator. Denne
indførte først Dyrkelsen af „det høieste Væsen“,
til hvis Ære en theatralsk Fest afholdtes;
dernæst lod han Couthon hos Konventet andrage
om en hurtigere Fremgangsmaade ligeoverfor de
Anklagede og fik derved Myndighed til at udvide
sine Myrderier i en endnu usét Grad.
Imidlertid begyndte Velfærds- og Sikkerhedskomitéens
Medlemmer at blive bange for Følgerne af disse
Begivenheder og optraadte aabent mod
Robespierre, som den 9de Thermidor (27de Juli) 1794
blev styrtet og næste Dag henrettet med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
