Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fransk-tyske Krig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franst-tysle Krig
Epoke ved at overfare de erakte Videnskabers
Methode Paa Historien.
Fransk-tyste Krig 1870—71. Den noer
mefte Aarsag til at Frankrige i Juli 1870 er-
Narede .Preussen Krig var, at Arveprinsen af
Hohenzollern-Sigmaringen var bleven opftillet
som Kandidat ril den ledige spanske Trone, hvori
den franske Regjering ikke vilde samtykke. Den
19de Juli kom Krigserklæringen til Berlin, og
man begyndte i Tyskland at frygte for en snarlig
Invaston af Franstmcrndene, noget som paa Grund
af, at disse endnu kun var daarlig forberedte til
Krigen, dog ikke kom iftand. Den samlede franske
Troppestyrke beW sig til 388,000 Mand ; af disse
stod ved Krigens Udbrud Iste Korps under Mac
Mahon i Narheden af Strasburg. ste Korps under
de Failly i Nordvest vedßitsch, 2det Korps under
Frossard ligeoverfor Saarbrucken, 3die Korps som
Reserve for 2det under Bazaine ved Metz og 4de
Korps under Ladmirault ved Thionville. Langere
tilbage fra Grcendsen var 6te Korps under Can
robert leiret ved Chilons, Garden under Bourbaki
ved Nancy og 7de Korps under Douay ved Bel
fort. Dm forenede tyske Arme (511,000 Mand)
nnder Overkommando af Kong Vilhelm af Preusfen
dettes i tre Hoere, den fprste under Steinmetz paa
hf<ire Fl>zi, den anden under Prins Fredrik Karl
i Centrum og den tredie under Kronprinsen af
Preussen paa venstre Wi. Efter en Skinfegtning
ved Saarbrucken 2den August, hvor Fordelen var
paa Franstmandenes Side, stormedes Weissenburg
af Tyskerne den 4de Aug., og to Dage efter led Mac
Mahon ved Worth, og Frosfard ved Forbach samtidig
et Nederlag, som fFrte til, at Elsas rMmedes af
Franstmandeue paa Fcrstningerne nar. De franste
Armekorpser samlede sig nu til to sterre Hare, en
under Bazaine, som trak sig tilbage til Mosel, og
en under Mac Mahon, som gik til Chalons. 14de
August indlod Bazaine sig paa den Wre Mosel
bred i en Kamp, som sinkede ham saa meget, at
han ikke kunde hindre Fredrik Karls Overgang;
efterat denne havde fundet Sted, led Bazaine et
Nederlag ved Mars-la-Tour 16de Aug. og et endnu
mere afgjort ved Gravelotte 18de Aug., hvorefter
hau maatte trakke sig tilbage til Metz, som der
paa beleiredes af Fredrik Karl. Mac Mahon
vilde nu trakte sig tilbage til Paris for at samle
nye Stridskrefter, men blev af Regjeringen tvungen
til at rykke frem mod Metz for at undsatte Ba»
zaine. Tysterne under Kronprinserne af Preusfen
og Sachsen fulgte efter ham, flog ham 30te Aug.
ved Beaumont og tvang ham 2den Septbr. ved
Sedan til at overgive sig med 85,000 Mand og
400 Kanoner, hvorhos Keiser Napoleon toges til
fange. Denne Begivenhed gav to Dage efter
Foranledning til Keiserdpmmets Afskaffelse og Re«
publikens IndfFrelse i Frankrige. Strar efter
rykkede Tyskerne frem mod Paris, forn allerede
den 19de September var indesluttet af dem. 28de
september maatte Strasburg efter et frygteligt
Bombardement overgive sig; Bazaine gjorde flere
Udfald fra Metz, men blev bestandig siaaet tilbage
cg maatte 27de Oktober af Mangel paa Proviant
overgive Fcrstningen med 160,000 Mand. Fredrik
Karl marserede nu med sin Arme mod Paris, hvorfra
der viftnok gjordes talrige Udfald, men altid uden
Resultat. Den nyorganiserede Loire-Arme indtog
det af Tysterne besatte Orleans, men maatte alle-
Franzos
rede i December igjen opgive Byen, hvorefter Ar
meen delte sig i to Afdelinger under Chanzy og
Bourbaki. Den ftrfte satte sig fast iLe Mans,
men blev i Januar fordrevet derfra, og Faidherbe
som fra Nord s^gte at undsatte Paris, blev 19de
Jan. siaaet ved St. Quentin. Nu aabnedes et
Bombardement mod Paris, men uden synderlig
Virkning; derimod gjorde Mangelen paa Levnets
midler sig starkt gjeldende og ledede tilstut til
Byens Kapitulation 28de Jan. 1871, som medførte
en forelMig Baabenstilftand. Imidlertid havde
Bourbaki med Vstarmeen forsagt at fordrive Ge
neral Werder fra Montbeliard, men var bleven
flagen, da Manteuffel havde ilet til fra Nordvest,
og maatte Iste Febr. redde sig over den schweiziske
Gromdse med Resterne af sin Har. let Par
Departementer, forn var undtagne fra Vaaben
stilstanden af 28de Jau., fortfattes Fiendtlighederne;
Belfort holdtes i lcrngere Tid indesluttet og over
gaves endelig 16de Febr. efter et tappert Forsvar af
dets Kommandant, General Uhrich. Den erempel
lj3se Rakke af Nederlag for Frankrige i denne
Krig havde brudt Landets Kraft, og Vnfiet om
Fred for hvilkenfomhelst Pris begyndte levende at
gj^re sig gjeldende. Under disse Omstcrndigheder
besluttede den i Bordeaux samlede Nationalforsam
ling at modtage Tysklands Fredstilbud, og 26de
Febr. undertegnedes Praliminarerne i Versailles.
Ifølge disse skulde Frankrige afstaa Elsas og
Lothringen med Fcestningerne Strasburg og Metz
samt betale Tysterne 5,000 Millioner Franks; de
tyste Tropper skulde f^rst trakkes tilbage, naar
denne Sum var udredet. Den 10de Mai stuttedes
den endelige Fred i Frankfurt am Main. — Det
vigtigfte Resultat af Krigen, som var en af de
blodigste i den nyere Tid, blev for Frankrige Keiser
dMmets Affiaffelse og Republikens, som det synes,
varige Befastelfe. I Tyskland gav den Anledning
til Oprettelfen af det tyste Rige", og Kong Vil
helm af Preussen lod sig 18de Jan. 1871 i Ver
sailles udraabe til dets Keiser.
Franz, Robert, tyst Komponist, f. 1815, Or
ganist og akademisk Musikdirekt^r i Halle, har
erhvervet sig et Navn ved sine mange smukke
Sangkompositioner. Han har ogsaa bearbeidet
«eldre Musikeres, isar I. S. Bachs Berker.
Franzen, Frants Michael, svensk Digter, f. i
Finland 1772, d. 1847, blev 1792 Docent i La
tin i Abo og 1795 Bibliothekar. 1797 strev han
et Mindedigt over Grev Creutz, hvilket belMne
des med det fvenste Akademies store Medalje. 1801
udnavntes han til Professor i Historie og 1808
indvalgtes han i det svenske Akademi. 1810 blev
han Prest i Strengniis Stift i Sverige, 1824 Prest
i Stockholm og 1831 udnavntes han til Biskop
i Hernosand. Han har udgivet fiere episke og
dramatiske Verker («Columbus", Svante Sture"
m. fl.), som dog er af mindre Bard, da de er
holdte i den stive «akademiske" Smag; derimod
har hans Smaadigte og Sange skaffet ham en
velfortjent Popularitet ved sin naive Livsfrifihed
og indtagende Ande. Ogsaa som Salmedigter
indtager han en W Plads. Hans ,3kal<i«Bt?ek«n"
er udkomne i 7 Bind 1824—61, (nyt Oplag
,s»iul»llft Dikter", I—7, 1867—69).
Franzos. Karl Emil, tyst Forfatter, f. 1848
i Podolien af jødiske Foraldre, kom efter et langere
Ophold ved Gymnasiet i Czernowitz i Bukovina
568
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
