Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Freia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Freret
as det belgiske Andetkammer. S. A. blev han
Minister for de offentlige Arbeider og 1848 Finans-
minister. 1852 tog han sin Affied og uiede sig nu
til omfattende stats^konomifie Studier. Som en
Frugt af disfe udgav han 1854—57 sit opsigt
vcrkkende Skrift Om den dj^de Haand og om Bel
gjijrenheden". Da det liberale Parti 1857 igjen
kom til Roret, overtog Fr«-re°Orban atter Finans
ministeriet, som han med en enkelt kort Afbry
delse bestyrede til 1870. Desuden var han fra
1868 FMeminister. I denne Tid forstgede han
Statens Indtcrgter i HK Grad uden at paa
lcrgge nye Skatter, og uagtet Tolden gradvis ned
sattes. Senere har han i Parlamentet vceret de
Liberales indftydelsesrigefte F^rer.
- Freret (udt< Frere), Nicolas, fransk Oldkyndig
og Kronolog, f. 1688, d. 1749, beskjeftigede sig iscrr
med de Gamles Tidsregning, Historie og Geografi.
Hans Verker er udtomne i 20 Bind.
Freron (udt. Freraang), Elie Catherine, fransk
Kritiker, f. 1719, d. 1776, grundede 1746 en kri
tist Journal, som efter gjentagne Gange at have
vcrret undertrykt foresattes under Titelen
litteraire", og hvori han bl. a. skarpt angreb Vol’
taire. — Hans SM Louis Stanislaus Fre
ron, f. 1765, d.1802, fortsatte litterairs"
indtil 1790, tog ivrig Del i Revolutionen og var
1793 med at exekvere Terrorismens Bestutninger
i Toulon og Marseille. Ncefte Aar hjalp han til
at styrte Robespierre.
Fresenius, Karl Remigius, tyst Kemiker, f.
1818, siden 1845 Professor i Kemi. Fysik og
Teknologi i Wiesbaden, har iscrr gjort sig fordel
agtig bekjendt ved sine Arbeider over den analy
tiske Kemi.
Freskomaleri, Maleri al krssao, se Malerkunst.
Fresnel (udt. Frcrnel), Augustin Jean, franfi
Fysiker, f. 1788, d. 1827, beskjeftigede sig isar
med Optiken, for hvis Studium han blev epoke
gjørende. Han opfandt ogfaa Linsefyrene.
Fresnillo (udt. Fresniljo), By i Mexiko, med
12,000 Indb. og Bergverker.
Freund (udt. Frj<jnd), Hermann Ernst, dansk
Billedhugger, f. ncrr Bremen 1786. d. 1840, kom
i sin Ungdom til KjMenhavn for at lcrreSmede
haandverket, men benyttede sin Fritid til at ud«
danne sig i Tegning, besMte 1805—17 Kunst
akademiet og reiste sidstncrvnte Aar med offentligt
Stipendium til Rom. Her kom han i et ven
stabeligt Forhold til Thorvaldsen og forestod den
nes Atelier under hans Hjemreise 1819—20. Da
nogle Kunftvenner i København 1822 havde udsat
Prcrmier for billedlige Fremstillinger af den nor
diske Mythologi, konkurrerede Freund og vandt
Prcrmierne, hvorefter han ivrig kastede sig over Stu
diet af den nordiske Gudelcrre. Efter at have ud
kaftet Tegningen til sin Ragnarpkfrise (efter hans
DFd opsat PllllKristiansborg) vendte han 1828tilbage
til Kj^benhavn og blev 1829 Professor ved Kunst»
akademiet. — Uden helt at siutte sig til sin store
Samtidige, Thorvaldsen, vifte han en i flere Ret
ninger selvftcrndig Opfatning og tillige en Til
bMlighed til Alsidighed i sin Kunst. Ved Siden
af Antiken har fornemmelig Michel Angelo havt
Indftydelse paa ham. Af hans Arbeider fortjener
foruden Ragnarplkfrisen at ncrvnes Statuer af
Evangelistm Lukas samt af Thor og Odin, for
uden et betydeligt Antal Portrcrtbyster. — Hans
Freytag
BrodersM Georg Kriftian Freund, f. 1821,
uddannede sig ved Københavns Akademi og senere
bl. a. i Rom til Billedhugger; han har isar vcrret
heldig i Fremstillingen af barnlig og kvindelig
Inde, og hans Arbeider uomcrrker sig mere ved
Finhed end ved Alvar og Kraft.
Freund, Wilhelm, tyss Filolog, f. 1806 af
jstdiske Foraldre, var 1848—51 Rektor ved Gym
nasiet i Hirschberg og 1855—70 Bestyrer for en
efter hans Plan oprettet Wiere Skole for lOer
i Gleiwitz i Schlesien. Han har udyivet en Mst
fortjenstfull» «Ordbog over det latinske Sprog"
(4 Bd. 1834—45) samt en ..Gesammtworterbuch
der lateinischen Sprache" ; af hans øvrige Arbeider
har iscrr hans Udgave af Ciceros Tale for Mila
samt hans ,/lli«nnilinl pdilolnFiouiu" vundet
Anerkjendelse, hvorimod hans talrige ..Prcepara
tioner" til latinske og grcrske Forfattere for en
stor Del er svage og overfladiske Arbeider.
Freycinet (udt. Fresme), Charles Louis de
Saulce de, fransk Statsmand, f. 1828, uddannede
sig ved den polytekniske Skole, var derpaa i en
Rcrkke af Aar teknisk Bestyrer af flere af Statens
Bergverker, blev 1856 Direktpr for den franske
Sydbane og udgav samtidig vcrrdifulde tekniske
Verker. 1870 tilbch han den provisoriske Regjering
sin Tjeneste, blev Prcefekt i Tarn-et-Garonne og
derpaa Medlem af Forsvarskomiteen i Tours.
Efterat Komiteen var oplpst af Gambetta, blev
han dennes Delegerede i Krigsministeriet, i hvilken
Stilling han havoe Hovedfortjmesten af de nye
Hcrres Organisation ; 1875 indvalgtes han i Se
natet, hvor han sluttede sii til det republikanske
Venstre; 1877 blev han i Dufaures Kabinet Mi
nister for de offentlige Arbeider og udkastede stor
artede Planer til Kommunikationernes Forbedring.
I Januar 1880 blev han Minifterprcesident og
Udenrigsmimfter.
Freytaa, 1) Georg Wilhelm Friedrich, tyst
Orientalift,’ f. 1788, d. 1861, gik 1815 forn Felt
prest med den tyste Arme til Frankrige, hvor han
ftuderede Arabisk under Sylvestre de Sacy, og
blev 1819 Professor i Bonn. Han har i sine
arabiske Ordboger leveret Arbeider af fremragende
Betydning; desuden har han udgivet flere arabiske
Forfattere. — 2) Gustav Freytag, tyst Digter
og Romanforfatter, f. 1816, virkede 1339—47 forn
Privatdocent i tyst Sprog og Literatur i Breslau
og redigerede derpaa med lulian Schmidt,,Grenz
boten" indtil 1870. Sin Berpmmelse som dra
matisk Digter grundede han ved Balentine"
(1847) og Grev Baldemar" (1850), hvilke gjorde
megen Lykte paa alle tyste Scener. Senere har
han strevet Lystspillet lournalisterne" og Trage
dien Fabierne". Som Romanforfatter optraadte
han 1855 med Debet og Kredit", gjennem hvilken
han overftrte den realististe Nittidsroman paa tyst
Grund; til samme Retning lMer ogsaa Det tabte
Haandstrift". Han viser sig gjennemgaaende som
en moderne Aand med Sans for det virkelige Livs
Problemer og skarpe Modscrwinger. Hans Karakter
tegning er klar og korrekt og Sproget i hans Ar
beider mMstervaerdigt. Som historisk Forfatter
har han leoeret «Billeder fra Tysklands For
tid" og Nye Billeder af det tyste Folks Liv", og
siden 1872 i Romanform under Fcrllestitelen ,,Die
Ahnen" en Rcrkke Skildringer af Tysklands Kultur
historie.
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
