Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friaul ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friaul
Friaul (udt. Friaa), ital. Friuli, tidligere et
selvftcrndigt HertngdMme i Norditalien, bestod af
denlombardist-venetianste Provins Udine samtGrev
staberne Gortz og Gradista og det krainste Distrikt
Idrill. Fria»! erobredes i det 6te Aarh. af Longobar
derne og herjedes 614 af Avarerne. 820 blev det et
Markgrevsiab til Bestyttelse mod Slaverne; 888
gjorde Markgrev Berengar sig til Konge i Italien,
men efter hans Dpd 924 dettes Friau! paa flere
Hcrnder. En Del kom under Venedig og med
dette 1797 under Bsterrige; 1805 indlemmedes
det venetiansie Friaul i Kongeriget Italien og
1809 det Merrigste i de illyrifie Provinser. 1814
kom det hele igjen under Bsterrige, som 1866
atter maatte afstaa den venetianste Del til Italien.
Frich, Joachim, norsk Landsiabsmaler, f. 1810,
d. 1858, studerede ved Aklldemierne i Kjjsbenhavn,
Dresden og Miinchen og bestjeftigede sig med
flere Fremstillinger af tyste Landstaber. 1840
nedsatte han sig/ i Kristiania og malede nu ude
lukkende Billeder af den’ norske Natur. Blandt
hans Arbeider, som for en De! danner Over
gangen til den nyere Retning inden den norske
Kunst, kan isar ncevnes en Rakke norske Land
staber paa Oskarshal samt ,,Furustov i Byre Thele
markens Karakter", Motiv fta Hallingdal" og
Parti fra Holtsfjorden", alle i Nationalgalleriet
i Kristiania.
Fridthjof den frokne, Helten i en oldnorst
Saga, som er opbevaret i flere forskjellige Ver
sioner. Han var, fortalles der, SM af Thor
stein Vikingsson, som boede paa Framnas i
Sogn; ligeoverfor paa den anden Side af Fjor
den boede Thorsteins Ven, Kong Bele, paa Syr
ftrand. Bele havde to SMner, Helge og Half
dan, og en Datter, Ingebjprg, som opfostredes
sammen med Fridthjof, og som denne tidlig fik
kjar. Efterat Bele og Thorstein nasten samtidig
var dpde, blev den førstes SMner Konger;
Fridthjof henvendte sig nu til dem og bad om
deres SMers Haand, forn de dog negtede ham,
fordi han ikke, var af kongelig 3Et. Imidlertid
blev Kongerne angrebne af den magtige Fylkes
konge Ring, og Fridthjof afslog at hjelpe dem
mod ham; de drog i Krigen, men satte fFrst
Ingebjørg md i et fredlyst Balderstempel (Balders
hage), som laa tat ved Kongsgaarden, og hvor hun
i Hemmelighet, modtog Beftg af Fridthjof. Brø
drene blev overvundne i Krigen og maatte love
Ring en Trediedel af sine Besiddelser samt Inge
bjørg; da de vendte tilbage og fik tMe om Frid
thjofs Beftg i Templet, paalagde de ham enten
for bestandig at rMme Landet eller at drage til
Orknperne og hente den Skat, som Jarlen der
skyldte dem lige siden Beles DFd. Han valgte
det sidste og udstod mange Farer underveis; af
Jarlen blev han godt modtagen og vendte tilbage
med store Pengesummer. Imens havde Kon
gerne brandt hans Gaard og tvunget Ingebjørg
til at gifte sig med Ring. Efter sin Tilbagekomst
traf han dem i Balderstemplet, bestjeftigede med
at blote; harmfuld over deres Fremfcrrd bar han
sig voldsomt ad ligeoverfor dem og bevirkede, at
Templet brcrndte. Han blev nu son: Tempel
stjender (vai^i- i v«nm) fredlM, og drog saa ud paa
Vikingetog, paa hvilke han samlede sig meget
Gods. Ester 3 Aars Forlpb fik han Lyst til
at beftge Ring og Ingebjørg og begav sig for-
Fries
tladt ti! Kongsgaarden. Ring tjendte ham strax,
men rj<bede det ikke, og tog sardeles vel mod ham.
Han blev Vinteren over paa Kongsgaarden og
frelste bl. a. engang Kongen og Dronningen fra
at drukne, da de kjprte over Isen og denne brast.
Da han ud paa Vaaren vilde drage bort, bad
Ring ham blive; han fMe sig Djsden nar,
fagde han, og vilde stjanke ham sin Hustru og
sit Rige. Kort efter d^de Ring og Fridthjof holdt
Bryllup med Ingebjørg. Da Helge og Halfdan
hprte dette, drog de i Krig mod ham, men den
ftrste faldt og den anden maatte underkaste sig
Fridthjof, som derpaa antog Kongenavn i Sogn.
Han og Ingebjørg havde mange B^rn og levede
lange i Magt og Herlighet,. — Fridthjofs
Saga er efter al Sandfynlighed helt igjennem en
Digming, som ikke kan gMe Krav paa historisk
Paalidellghed. Den er imidlertid en af de bedft
skrevne as alle de gamle Sagaer og indeholder
interessante Trak af Oldtidslivet i Norge. —
Tegner har i sit berMteste Digt behandlet dens
Indhold poetisk.
Friedlander, Ludvig, tyst Filolog og Ar
kceolog, f. 1824, siden 1859 Professor i klassisk
Filologi og Arkaologi i Konigsberg, har isar be
skjeftiget sig med Kritiken af de homerifie Digte
fann med de romerfie Antikviteter. Blandt hans
Skrifter har navnlig Darstellungen aus der Sitten
geschichte Roms" vundet stort Bifald baade blandt
Bidenstabsmcrnd og hos det store Publikum.
Friedrich, Johan, tyst katholfi Theolog, f. 1836,
blev 1865 Profesfor i Miinchen og kaldtes 1870
til Rom som Koncilstheolog hos Kardinal Hohen
lohe. Paa Grund af sin Modstand mod Dogmet
om Pavens Ufeilbarhed exkommuniceredes han
naste Aar sammen med Diillinger, hvorefter han
har varet det gammelkatholste Partis mest frem
ragende Mer. Han har som Forfatter ifar varet
virksom paa Kirkehistoriens Omraade.
Frie Kunster, lat. ai-ws liberale, kaldte Ro
merne de Kundfiaber, som det ftmmede sig for
frie Mand at tilegne sig, i Modfatning til Tral
lenes simplere, mere mekaniske Sysselsattelse. I
Almindelighed henregnedes til de frie Kunster fstl
gende 7 : Grammatit, Arithmetik, Geometri, Nusik,
Astronomi, Dialektik og Rhetorik.
Friele, Christian Fredrik Gotfried, norsk
Journalist, f. i Bergen 1821, blev juridisk Kan
didat 1851 og begyndte 1854 at arbeide i .Mor
genbladet". Fra 1857 havde han den vasentligste
Del i Bladets Redaktion; ved A. B. Stabells
D^d 1865 blev han dets Hovedredaktør og har
senere stadig ledet det i konservativ Retning.
Frierfjorden, en ca. 2 Mil lang Fjord i
Bratsberg Amt, gaar md mellem Byerne Brevig
og Stathelle. Ved dens Bund liaaer Byen
Porsgrund.
Fries, Elias Magnus, fremragende svensk Bo
taniker, f. 1794, d. 1878, lagde sig allerede i sine
Skoleaar efter Botaniken og blev 1814 Docent i
dette Fag ved Lunds Universitet. 1819 blev han
Adjunkt i Botanik og fik 1824 Titel af Professor.
I samme Egenskab forflyttedes han 1834 til Up
sala, hvor han efter 1859 at have taget sin Affled
endnu en Tid fungerede som Overopsynsmand ved
Universitetets botaniske Have og Samlinger. Hans
Studier har omfattet Botanikens famtlige Grene,
dog har han farlig beskjeftiget sig med de krypto-
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
