Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friaul ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fries
game Planter. Han har ogsaa opstillet et fra de
tidligere adskillig afvigende naturligt Plantesystem.
Hans Berker er for det meste skrevne paa Latin. —
HIINsSM Theodor Magnus Fries, f. 1832,
fra 1862 Adjunkt ved Universitetet i Upsala, er
ligeledes en dygtig Botaniker, som iscer har faslet
med Lavarterne. 1871 deltog han i en Expedition
til Spitsbergen.
Fries, Jakob Friedrich, tyst Filofof, f. 1773,
d. 1843 forn Professor i Mathematik og Fysik i
lena, sMte at forbedre og fuldftcrndiggj^re Kants
kritiske Methode og omdanne hans Filofofi til en
empirist Antropologi. Han har bl. a. skrevet ,,Ny
Fornuftkritik" og Logikens System".
Fries, Bernhard, tyst Landskabsmaler, f. 1820,
uddannede sig under Coopmann i Karlsruhe og
senere ved Akademiet i Munchen, hvorefter han
beskjeftigede sig med grundige kunsthistoriske og
crfthetiste Studier. Han har iscrr vcrret heldig i
at fremstille den italienske Natur.
Friesland ell. Vriesland, Provins i det
nordlige Holland, mellem Zuyder- og Nordsjøen
samt Provinserne Drenthe og Overyssel, 58V2
Kv.mil stor med 314,000 Indb. Landet er ftadt
og paa flere Steder ved Demninger beskyttet mod
Oversvømmelse. Hovedstad Leeuwarden.
Frigg, se Gudelcrre, den nordiske.
Frigjlrllede, se Fiste.
Frihandel, Frihandelssyftemet, kaldes den
jjkonomifle Ordning i et Land eller paa et sterre
Omraade, hvorunder Handelen er befriet fra de
Indstrankninger, som Bestyttelses-Toldsatser lcrgger
paa den. I videre Forstand betegner Frihandels
fystem Handels- og Ncrringsfrihed overhoved, saa
ledes at ingen Indskrcrnkninger eller ialfald saa
faa som muligt Hindrer Borgernes Næringsliv i
Haandverksdrift, Industri osv. fra at udfolde sig
fuldstcrndig frit. I Modscrtning til Frihandels
systemet staarßeskyttelses- eller Protektions
systemet, der ftger at ophjelpe det indenlandste
Arbeide ved at stcrnge det indenlandfie Marked for
fremmede Varer ved Hjelp af HM Toldfatser (Pro
hibitivtold), ved at lcrgge hjsi Told paa Landets
egne Raaprodukter for derved at hindre deres Ud
ftrsel og saaledes virke til, at de bliver forcrdlede
i felve Landet, samt endelig tildels ved at belMne
indenlandfle Fabrikanter med UWrselsprcrmier for
derved at lette dem Adgangen til at faa sine Varer
md paa det udenlandske Marked. — Bestyttelses
syftemet er det Grundlag, hvorpaa nersten alle Lande
i lang Tid har bygget sin Handel, sit Arbeide og
sin Industri. I Middelalderen og langt md i den
nyere Tid herskede Laugsvcrsmet, som hensynsløst
beskyttede den ene Samfundsklasfe inden samme
Land, ja endog inden samme By mod den anden,
den anden mod den ftrfte, begge mod en tretne,
denne igjen mod begge de andre osv. Ringen rundt.
Og ved Førsel af Varer fra den ene Landsdel til
den anden ligesom fra Land til By og omvendt
maatte betydelige Afgifter erlcrgges. Felgen af
denne Ordning var selvsagt den, at alle Varer
og Forbrugsgjenstande blev fordyrede, og at den
økonomiske Udvikling blev hindret. IndfFrsel af
frenimede Industriprodukter blev enten ligefrem
forbudt, eller de fremmede Produkter blev belagte
med faa HM Toldfatser, at deres Indftrfel forbud
sig af sig selv. Derfor ftgte i denne Periode de
fleste Lande at erhverve Kolonier i andre Verdens-
Frihedsstraffe
dele, for at de ogsaa kunde flippe at indftre endog
Raaemner. Denne Bestrebelse stod forFvrigt ogsaa
i Sammenheng med en anden, nu forlengst grav
lagt statsøkonomisk Opfatning, hvorefter Penge
eller cedle Metaller var det eneste, som tillagdes
Vlrrdi (Se Art. Merkantilt System). — Den fyrste
stlltsMonomiste Forfatter, fom videnstabelig Paa
viste Frihandelssystemets Fordele og Berettigelse,
var Englcrnderen Adam Smith (d. 1790). De
fyrste praktiske Skridt i samme Retning bestod
deri, at Landene lidt efter lidt begyndte at slappe
paa de mange Baand. som hvilede paa det inden
landfie Næringsliv. I Tyveaarene stiftedes i Eng
land en Frihandelsforening, hvis Synsmaader for
fegtedes i Parlamentet bl. a. af Huskisfon. Senere
(1831) Mede Richard Cobden og John Bright
M. si. (s. d.), hvis For
maal var at faa Indf^rselstolden paa Korn hcevet.
De ftrste betydningsfulde Frugter af disse Be
strebelser var Korntoldens Afflaffelfe 1846 og
den engelske Navigationsakts Ophcrvelse 1850. I
Frankrige forfegtede navnlig Baftiat, Michel Che
valier og Garnier de samme Synsmaader, som
ogsaa lidt efter lidt vandt Tilhengere i de fleste
andre Lande. Bed Affluttelsen af den franst
engelste Handelstraktat af 1861 oph^liedes Fri
tzandelsgrundsaetningerne til ledende Princip for
Staternes mellemrigste pkonomiste og kommercielle
Forhold. Den nevnte Traktat blev Grundlag for
en Rekke lignende Traktater mellem mange af
Europas Stater. Norge betraadte den nye Bane
hurtigere og mere resolut end mange stirre Lande.
Afgiften paa fremmede Skibe blev dels uedsat og
dels hcrvet (1857), Laugsvesenet vphcrvet (1839),
Haandverksneringen befriet for mange tidligere
Indskrcrnkninger (fra 1865), Toldtariffen i vcrfentlig
Grad omdannet (fra 1842), ligessm Handelstraktater
blev afstuttede med de fleste Lande i Europa, ofv.
— Den Krise, som i de sidfte Aar har lammet
saavel Handelen som Industrien baade i Europa oa.
Amerika, har imidlertid ledet til en Stansning l
denne Udvikling. Ved Revistonen af det tyste Riges
Toldtarif i 1879 toges et temmelig betydeligt Skridt
i Retning af Beskyttelsessystemet, og siden har Be
styttelsesmcrndene reist Hovedet i flere Lande,faaledes
ogsaa i Norge. For Tiden (1880) synes Flertallet
af de Industridrivende at ncrre den Overbevisning,
at en moderat Beskyttelse fremmer Udviklingen as
det indenlandske Arbeide. Men denne Synsmaade
steder fremdeles paa megen Modstand hosßMderne,
Handelsmcrndene og SjMcrndene. Amerikas øko
nomiskeog Handelspolitikfremviser enperiodist Skift
ning llfFrihandels- og Beskyttelsessystemet; for Tiden
er det sidste raadende. Antagelig vil begge endnu en
Tid have vexlende Perioder, indtil det ene tilsidft
vinder Fafthed og bliver det for Fremtiden gjeldende.
Det store Opsving i Europas Handel i de sidste
30—40 Aar falder sammen med den begyndte og
fortsatte Gjennemfsrelse af Frihandelssystemet. —
De mest fiemragende videnfiabelige Forkjcrmpere
for dette System er: Englcrnderen Adam Smith
og Franstmcendene Baftiat og Michel Chevalier
og for Bestyttelsessyftemet: Tyskeren Friedrich
List og Amerikaneren Carey.
Frihllvn, Havn hvor Varer frit kan ind- og
udftres uden at fortoldes.
Frihedsftraffe kaldes de Straffemidler, hvor
Ondet beftaar i en mere eller mindre gjennem-
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
