Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fuglegræs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fuglegrlrs
ven, har valgt tilKlakkesteder. De er i Regelen steile;
isar ftger Krykken at bygge sit Rede paa saa util
gjomgelige Steder som muligt, hvorimod Lunne
fuglen helst valger grasbegroede Fjeldafsatser, hvor
den kan faa Anledning til at grave sig md under
Grastorven. De uhyre Fuglesvarme, som kan
holde til ved stige Hattesteder, kan neppe talles
anderledes end ester Hundretusender, og man maa
have set et saadant Fuglebjerg for at kunne gj^re
sig en Forestilling om, hvilke Myriader, der her
kan faa Plads paa et forholdsvis lidet Rum.
Naar Fuglesvcrrmen enten ved Skud eller ved en
Rovfugls Angreb flrcemmes op fra sine Sidde»
Pladse, formørker den Luften som en tert Sky,
og dens Skrig og Larm er ligefrem bedøvende.
Men selv under saadanne Omstandigheder kan der
alligevel ikke opdages en ledig Plet inde paa selve
Fuglebjerget; overalt, hvor der Mes nogen Mv«
lighed for at sinde Fodfaste, vil man stedse se
Fugl i Fugl, om end nok saa store Svarme
kredser i Luften, og man lan med et eneste Hagl
stud falde hele Snese. Fuglebjergene er vigtige
Indtagtskilder for Eierne. De hcrkkende Fugles
3Eg er spiselige, og de indsamles i wsenvis, uagtet
Indsamlingen er et i hol Grad farligt Arbeide, idet
den, som stal foretage den, undertiden med Toug
maa heises udover en flere hundre Fod hf<i Styrt
ning, hvor et eneste lidet Feilgreb, Svimmelhed eller
et misforstaaet Signal uundgaaelig vilde kofte Livet.
Fuglenes Kj^d, isar Alkens, Lomviens og Lunne
fuglens, er ogsaa i det nordlige Norge et ikke uvasent
lwt Næringsmiddel, og disse to Arter fanges derfor i
Masser, isoer med Garn, som sattes paa SjFen udenfor
Fuglebjergene. Paa Lovunden, VarS og RM fanges
Lunnefuglen ved dertil afrettede Hunde, som kryber
md i de af Fuglen gravede Gange og haler den
frem. Ogsaa Fuglenes Fjer er en kurant Handels
artlkel. Blandt de vigtigste Fuglebjerge i Norge
kan navnes: I Nordlands Amt: RM, Varf< samt
Nyken paa LangF; i Tromsø Amt: Hekkingen,
vestre og nordre FuM; i Finmarkens Amt:
Stappen paa Mager^ens Nordside, Svarholt
klubben mellem Porsangerfjord og Laxefjord, samt
Sylteklubben, 4 Mil vestenfor Vardjj. — Ogsaa paa
Farmerne, Island og Spitsbergen findes Fugle
b^erge; paa det forstnavnte Sted er de en af Be
boernes vigtigste Naringskilder.
Fuglestrlrs, se Stjerneblom.
Fuglekonge (liszuiuB oriBwwB), Europas
mindste Fugl, tilhører en egen, med Sangerne be
siagtet Familie, er olivengrM med sortbrune Vinge
ogHalefjer og en Top af r^dgule Fjer paa Issen;
dens Langde er omtr. 3’/2 Tomme. Den lever
as Insekter og opholder sig isar i Naaleskove.
Fuglelus (^>lmi6ae), Underafdeling af Pels
lusenes Slagt, indbefatter en Mangde Arter af smaa,
haardhudede, vingMe Insekter med Bidemund, som
opholder sig Pan Fuglene og gnaver disses Fjer.
Fugleperspektiv, Udsigt over et Landfiab
eller lignende fra et HM Punkt, hvorved det viser
sig mere eller mindre landkartmassig udbredt.
Fuglevcrr eller Dunvlrr, i det nordlige Norge
Benavnelsen paa de Steder, hvor Edderfuglen og
Maager i store Skarer pleier at hakke. Det er gjerne
Samlinger af lave Holmer og Smaker, som Edder
fuglen isar valger til Klakkesieder. Da ialfald de
sterre Fuglevar er en rig Indtagtskilde for Eieren,
er de strengt fredede, og i flere Maaneder af Aaret
Fulla
er det ved Lov forbudt at lpse Skud paa et Fugle
var uden Eierens Tilladelse, ligesom det ogsaa
er forbudt at borttage JEggene. Da Edderfuglen
meget let fatter Fortrolighet, til Menneskene, bliver
den gjerne paa saadanne Var saa tam, at den
bygger sine Reder langs Husvaggene, ja selv inde
i Husene. Mrst ester Rugetidens Udlß, naar
Redet er forladt, bliver Dunen indsamlet, hvor
efter den tirres i Solen og derpaa renses. Det
sidste Arbeide kraver Svede Folk for at skaffe en
god Vare. Indsamlingen begynder i Midten af
Juni og varer til Udgangen af Juli. I tM
Veir udbredes Dunen paa Seil, hvor den befries for
de grovere Lyngstubber og lign., som kan have
fulgt med fra Redet. Derefter opheoes den starkt
paa en Ovn, bearbeides paa en Rensemastine med
bevagelige Rullestokke, bankes og rystes, indtil al
Urenlighed er fjernet, hvorefter den er fardig til
Salg. Et godt Dunvar leverer aarlig flere Voger
Dun; Prisen paa^bedste Sort Vare er ca. 20—30 Kr.
Kilogramet, altsaa 350—550 Kr. pr. Vog. Blandt
de vigtigste Dunvar kan navnes: I Nordlands
Amt: Henningsvar, Lyngvar og Brandsholmene
i Lofoten, Borgevar, Andholmene og Andenas i
Vesteraalen; i Tromsp Amt: Hilles^, Musvar,
RisF og Skaar^ og fremfor alle TamsF i Pors
angerfjorden. — Det er dog i Regelen ikke blot
Edderfuglen, som hakker paa saadanne Dunvar, men
ogsaa andre Fuglearter, fornemmelig Stormaagen,
Saingen, Tyvjoen, Lommen, Temen og Teisten.
Isar synes Edderfuglen at ynde de Steder, hvor
Stormaagen har slaaet sig ned ; den Mer sig rime
ligvis tryggere i Selstab med den aarvaagne og
stridbare Stormaage, som altio ftrer Krig med
Ravnen og Kraaken, der som hensynsløse ZEgrFvere
gjjltr stor Skade paa Dunvarene, uagtet Stormaagen
lelu fluger mange as de spade Edderfugleunger.
Fukian eller Folien, Provins i Kina. ved
Fukianstradet, 2,520 Kv.mil stor, med 23 Mill.
Indb. og betydelig Sjøfart samt Udf^rsel af The,
Ris, Kamfer og Industriprodukter.
Fulda, 1) Flod i Tyskland, udspringer paa
Nordvestgrandsen af Baiern, l^ber mod Nord forbi
Kassel og falder ved Hannoverisch-Munden i Werra,
i Forening med hvilken den danner Weser. Langde
24 Mil. — 2) By i Hessen-Nassau, i Fuldadalen,
med 11,000 Indb., Vaverier, Farverier og Fabri
kation af musikalske Instrumenter. Den var tid
ligere Hovedstad i Bispedømmet Fulda, som
opstod af det af Bonifacms 744 stiftede Abbedi,
hvilket 751 fritoges for at staa under noget Bispe
dMme og blev umiddelbart afhangigt af Paveftolen.
1803 sekulariseredes Bispedømmet og HMe derpaa
til forskjellige tyste Stater, indtil det 1866 med
Kurhessen indlemmedes i Preussen.
Fuldmagt, Mandat, kaldes den Bemyndi
gelse, som en Person (Mandanten) meddeler en
anden (Fuldmagtigen, Mandataren) til at
udftre en vis Forretning eller en Klasse as Forretnin
ger eller til i det hele at handle paa Mandantens
Vegne med forbindende Virkning for denne. Fuld
magten behøver ikke altid at meddeles i en farlig
Form, idet den ofte kan udlcdes af Fuldmagtigens
Stilling (f. Ex. ved en Sagfører, en Skipper, en
Handelsbetjent osv.).
FuldMyndig, se Myndig.
Kulier, se Fellataer.
Fulla, se Gudelare, den nordiske.
584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
