Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fuglegræs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fuller
Fuller (udt. FMer), Sara Margaret, ameri
kanfl Forflltterinde, f. 1810, d. 1850, sik en lcrrd
Opdragelse og beskjeftigede sig tidlig med Filososi
og LEfthetik. Fra 1839 holdt hun Forelesninger
i Boston; 1834 blev hun Medarbeiderste i New
yorkerbladet -li-ibune", hvor hun strev Artikler
om Kunst og Literatur. 1846 reiste hun til Eu
ropa og opholdt sig i England, Frankrige og Italien,
pall hvilket sidste Sted hun giftede sig og deltog i
de politiske Bevcrgelser 1848. Paa Tilbagereisen
til Amerika omkom hun i en Storm ved den
amerikanske Kyst. Af hmdes Skrifter kan farlig
merkes Kvinden i det 19de Aarhundrede", et
vidtgaaende Indlcrg for Kvindens Emancipation.
FAllerton (udt. F^llert’n), Georgiane Char
lotte, engelsk Forflltterinde, f. 1812, en SMer as
Lord Granville, udgav 1844 Romanen Ellen
Middleton" og 1847 Grantley Manor", i hvilke
hun ved Siden af fremragende Talent og Ori
ginalitet lagde katholfke Sympatier for Dagen. I
en Rekke af rast paa hinanden følgende Roma»
ner har hun hevdet sin Anseelse for sin bety
delige Fremstillingsevne og sit rene, kraftige Sprag,
men ogscill mere og mere afgjort stillet sit Talent
i Katholicismens Tjeneste.
Fulminant, lynende; heftig, pathetist, truende.
Fnlton (udt. Fplt’n), Robert, berømt amerikansk
Mekaniker, Dampskibets Opfinder, f. 1765, d. 1815,
viste tidlig Talent for Tegning, nedsatte sig 17 Aar
gammel som Portretmaler i Filadelfia og reiste
1786 til London med sin Landsmand, Maleren West,
for under hans Veiledning at uddanne sig. Efter et
Par Aars ForlM opgav han imidlertid Maler
kunsten for at beskjeftige sig med Mekanik. 1796
gik han til Paris, hvor han bl. a. konstruereoe
en Undervandsbaad og en Torpedo. Her var det
ogsaa, at han gjorde de fyrste ForsFg paa at hevege
FartMr ved Damp ; men Udfaldet svarede ikke til
hans Forventninger, vistnok tildels paa Grund as
hans Mangel paa Midler til at fuldstendiggj^re sine
Apparater, og 1806 vendte han tilbage til sit Fedre
land. Her lykkedes det ham at opdrive Penge til
Fortsettelse af sine Experimenter, og 1807 lch i
New-York det ftrste Dampstib Clermont" af
Stabelen. Da Udfaldet var heldigt, fik han Eneret
til at drive Dampflibsfart paa de fleste store Flo
der i de Forenede Stater; men hans Ret blev
paa flere Steder bestridt, og den Fordel, han sik
af sin Opfindelfe, var liden eller ingen. Efter
hans D^d s>jgte Kongressen at b^de paa dette ved
at bevilge hans B^rn en betydelig Nationalbe
lMning.
Funchal (udt. Fungfjal), By og Hovedstad
paa den Portugisiste V Madeira, med 28,000 Indb.
og livlig Handel.
Fundament, Grundlag; i Bygningskunsten
Grundvold; i Bogtrykkerier det Underlag, hvorpaa
Formen eller Satsen hviler under Trykningen.
Fundats, Lov eller Forskrift, der bestemmer
en Indretnings eller Stiftelses Birksomhed (saa
ledes et Legats, Bankens, Universitetets).
Fundybai (udt. Fyndibae), Bugt as Atlanter
havet mellem Ny-Brunsvig og Ny-Skotland i Nord
amerika, bekjendt af den store Forfljel mellem Flod
og Fjerre, som der sinder Sted.
Fungere, forvalte en Post, beklede et Em
bede. — Funktion, Birksomhed i en Post; For
retning; Bestilling. I Mathematiken en Størrelse,
Furta
der er faaledes afhcengig af en eller flere foran
derlige Størrelser, at den forandres med disse;
saaledes er Sinus til en Vinkel en Funktion af
Vinkelen.
Funke. Otto, tyst Fysiolog, f. 1828, blev 1852
Docent og 1854 Professor i Leipzig; siden 1860
er han Professor i Freiburg. Han har studeret
nesten alle Grene af Fysiologien og offentliggjort
sine Resultater i en Rekke stprre og mindre Af
handlinger.
Fure ell. Furu (kinns), Slegt af Bartre
ernes Gruppe, med parvis eller i Duste stillede
Blade, som ved Grunden er omgivne af et hud
agtigt Hylster, «Kongler, der i Begyndelsen staar
opret, senere udåd eller nedad, og hvis Skjel
bliver tykkere henimod Spidsen, som dannes af et
pyramideformet Skjold. — Den almindelige
Fure (klnus Bilv6Btns) er ved Siden af Gra
nen Norges vigtigste Skovtre. Den bliver ind
til over 100 Fod h^i og har, saalenge den er
ung, en ftyramideformet, senere en wgle- eller
stjermformet Krone. Den blomstrer i Mai med
gule Hanblomfter og rchlige Hunblomster; Frjjet
modnes ftrst i det andet Aar efter Blom
stringen. Bladene staar parvis sammen, er graa
grMne og 2—32—3 Tommer lange. Den findes over
nesten hele Nordeuropa (i Skandinavien indtil
70" n. B.) og paa Fjeldene i Mellemeuropa samt
i Sibirien. — Bjerg- eller Buskfuren
(rinn«! luautana) udmerker sig ved, at den gjerne
ligefra Roden deler sig i flere tykke Grene, som
ligger henad Jorden, og derpaa hever sig i Pyra
mideform. Den findes i Mellemeuropa og fore
kommer i en Mengde Varieteter; plantet trives
den ogsaa godt i Norge. — Pini en (kinus ?inga)
bliver50—75Fod HK ogudmerkersig ved sin skjerm
eller hvelvformede Krone. Dens 4—5 Tommer
lange Blade staar parvis; Konglerne er 4—54—5
Tommer lange, egformede og indeholder store,
haardstallede, spiselige Frjli. Den sindes i Middel
havslandene, serlig Italien. — Zirbelfuren
(?INNB Osiudr») har 3 Tommer lange Nllllle, som
staar 5 og 5 sammen, og vingelsse, spiselige Frp,
Den voxer Paa Alperne og Karpatherne samt i
Sibirien. I Norge trives den godt idetmindste
til Trondhjem, og ved Kristiania giver sen mo
dent Fr^. — Weymouthsfuren (kiuus 8tro»
dus) har ogsaa Naalene stillede i Klynger og 5—6
Tommer lange, valfeformede Kongler. Den voxer
i det østlige Nordamerika. — Furearternes Ved,
iser af de eldre Treer, afgiver et sterkt og varigt
TMmer; som Brendsel er det ogfaa mere verdi»
fuldt end Granens. Af Stubberne og Ridderne
brendes Tjere. Af Naalenes Trevlestof fabrike
res Skovuld, som kan spindes og. veves, men iser
bruges til Udstopnmg.
Fur^r, i ven norske Arme en Underofficec
som i Rang staar over en Sergeant og under en
Kommanderfergeant. Fureren er Kompagnichefens
vesentligste Hjelper med Hensyn til Kompagniets
(Essadronens) Regnstab.
Furesjy, Sjp i det nordlige Sjelland, V4
Kv.mil stor, har gjennem MMeaaen Afl^b til
Bresund.
Furier, se Eumenider.
Furius, se Camillus.
Furka, Navn paa flere Passer i Alperne.
Mest bekjendt er det, som forbinder Kanton Uri
585
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
