Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Furnæsfjord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Furnoesfjoid
med Bvre-Wallis, vest for St. Gotthard. Passet
ligaer 7,800 Fod over Havet.
Furnalsfjord, en Ann af VMen, danner
en HalvF, hvorpaa Ncrs Prestegjeld ligger.
Furore (af lat. ?uior), egentl. Raferi; gjj<re
Furore, gjpre stormende Lykke.
Fuse, Prestegjeld i SMdre Bergenhus Amt, be
staar af Sognene Fuse, Haalandsdalen og Strandvik.
Fuselolie. stygtige Biprodukter ved Alkohol
gjaring, som giver den frembragte Alkohol en
Lugt og Bismag, der snart (som ved Vin) er be
hagelig, snart mere eller mindre modbydelig, som
ved Korn- og iscrr Potetesbrcrndevin, hvilket derfor
maa renses (affusles), ftrend d«t bliver drikke
ligt. De forskjellige Fuselarter bestaar vcrsentlig
af sammensatte sEthere og Alkoholer.
Fusion, Sammenblanding, Sammensmelwing,
navnlig Forming af politifle Partier, saaledes i
Franknge de Forftg, som siden 1848 har sundet
Sted paa at forene Orleanisterne og Legitimisterne.
Fust ell. Faust, Johan, en rig Borger i Mainz,
d. 1460, Peter Schoffers Svigerfader, var en vigtig
Befordrer af Bogtrykkerkunstens Opfindelse.
Fustllge (udt. Fustasje), stor TMde, Fad.
Fuftanella, et hvidt folderigt Skjørt, som ud
gjpr en Del af Albanefernes Nationaldragt.
Futil, übetydelig, intetsigende.
Fu-tsieu-fu, Hovedstad i den kinesiske Pro
vins Fukian, ved Floden Min, med 600,000 Indb.
og betydelig UdfFrsel af The.
Futurum, egentl. det Tilkommende, den Form
af et Verbum, forn udtrykker, at Handlingen fore
gaar i Fremtiden. — Futurum exactum, den
forbigangne Fremtid", Verbalform, der betegner
en Handling som fuldf^rt paa et Tidspunkt i
Fremtiden.
Fuhrich, Joseph von, Merrigst Maler, f. 1800,
d. 1876, uddannede sig ftrft i Prag og derpaa i
Rom under Paavirkning af den tyste romantiske
Skoles Mestre. Efter med Schnorr, Veit, Koch
og Overbeck at have deltaget i Udsmykningen af
Billa Massimi i Rom beskjeftigede han sig fortrins
vis med religiøse Fremstillinger og viede sig efter sin
Tilbagekomft fra Italien 1830 udelukkende til
denne Kunstgenre. 1834 blev han Kustos ved
Wienercckademiets Malerisamling og 1841 Pro
fessor sammesteds. Hans betydeligste Arbeide er
Freskerne i Kirken i Lerchenfeld ved Wien, som
fremstiller hele den bibelske Historie i en sammen
hengende Cyklus; desuden har han leveret en
Rcrkke andre Freftobilleder, nogle Oliemalerier
samt fortrinlige Raderinger og Illustrationer, bl.
a. til Thomas a Kempis’s «Kristi Efterftlgelfe".
Funfkirchen, ungarfl Pecs, By og Hoved
stad i det ungarske Komitat Baranya, med 24,000
Indb., livlig Industri og Handel.
Furft. Julius, tyst Orientalift, f. 1805, d.
1873, var ftrft bestemt til Rabbiner, men fik An
ledning til ved Universiteterne i Berlin, Breslau
og Halle at lagge sig efter Filofosi og Filologi
og blev 1889 Lektor i Leipzig. 1864 udncrvntes
han til Professor sammesteds. Han har indlagt
sig stor Fortjeneste af det hebraiske og aramcriske
SprogS Studium saavelsom af den jMfte Historie
og Literaturhistorie. Hans Hovedverker er «De
aramcrifte Idiomers Lcrrebygning", If,dernes Kul<
tur- og Literaturhistorie i Asien", ..Hebraisk og
taldcrifi Haandordbog" og
Fylte
Furftenwalde, By i den preussiste Provins
Brandenburg, ved Floden Spree, med 10,000 Indb.
og store MMebrug. Forlig 1373, i hvilket Kurfyrft
Otto afstod Brandenburg til Keiser Karl den fjerde.
Furth, By i Baiern, ved Floden Pegnitz, 1 Mil
nord for Nurnberg, med 27,000 Indb. og store
Fabriker, iscrr for Metalarbeider og Speile.
Futzli, Johan Kaspar, schweizisk Portrcrtmaler,
f. 1706, d. 1782, stod som Kunstner i stor Anseelse
og optraadte ogsaa som Forfatter med kunsthisto
riske Skrifter. — Hans SM, lohann Heinrich
Fu tz li, f. 1742, d. 1825 som Direktør for Maler
akademiet i London, var en fremragende Historie
maler. Han udgav en Rakke Forelesninger over
Malerkunsten med flere Skrifter. — Jol) an n
Rudolf Fiitzli den yngre, f. 1709, d. 1793,
var en talentfuld Miniaturmaler og Tegner, men
beskjeftigede sig i sine senere Aar mest med lite
rare Arbeider og udgav 1763—77 Almindeligt
Kunstnerlexikon", paa hvilket han havde arbeidet i
30 Aar. — Hans SM, Hans Heinrich Futzli,
f. 1744, d. 1832, levede en Tid som Historielcerer
og tog derpaa Del i de frismdede politiske Bevcr
gelser i Kanton Zurich. Som Medlem as det
store Raad og Chef for en Boghandel levede han
fenere vcesentlig for sine kunfthiftorifle Studier.
Han fortsatte Faderens Kunftnerlerikon i 12 Af
fnit (1806—21) med et Tillceg (1824).
Fyen, Danmarks ncrstftMe V, ligger mellem
Jylland og Sjcrlland, adskilt fra det fyrste ved
Lillebelt og fra det sidfte ved Storebelt. Den er
fra Syd til Nord 9 Mil lang, og Middelbreden
er 6 Mil. Størrelsen er 53 Kv.mil og Folke
mcrngden 197,000. I Nord og Bft er Landet
fladt, i Syd og Veft noget bakket, men Ben er
overalt veldyrket og h^rer til Danmarks frugt
barefte og skjønneste Landsdele. — Fyens Stift
indbefatter foruden Fyen ogsaa Berne Lange
land, Taasinge, 3Er^ og en Del omkringliggende
mindre Ver; det deles i to Amter, Odense og
Svendborg. — Fyen har 7 Byer: Odense, Svend
borg, Nyborg, Assens, Faaborg, Kjerteminde og
Bogense.
Fyle, hos de gamle Grcekere en oprindelig paa
Sloegtstabsforhold grundet Inddeling af en Stats
Borgere, svarende til Romernes Tribus (f. d.).
I Sparta fandtes fra gammel Tid tre Fyler, i
Athen fire; disfe blev 510 f. Kr. afskaffede af
Klifthenes og ti nye oprettede. Til disfe f^iedes
Aar 307 to nye og under Hadrian endnu en. Hver
af de 10 Fyler Mede 50 Medlemmer til Raadet
(/3nv^); i Spidsen for hver af dem stod oprin
delig en Fy lo ba silens. Senere bestyrede en
Epimeletes Fylens civile Anliggender, medens
de militcere paalaa Strategen.
Fylgjer, ester de gamle Nordboers Tro enstags
Skytsaander, forn fulgte (deraf Navnet) en Person
eller en Slcrgt, og som, ofte i Dyreham, var et
Billede af Vedkommendes Karakter.
Fylke (afledet af tnlk). hos de gamle Nord
boer oprindelig en Afdeling af en Hoer (smlg.
tMinF, Slagorden og t’Mja, opftille i Slag
orden); derncrft ogsaa det Stykke Land, hvor en
saadan Hcrrafdeling havde nedsat sig. Norge dettes
saaledes fra de crldste Tider i 31 Fylker (se Norge),
som hvert for sig oprindelig havde sine egne Fylkes
thing, hvor Sager, der angik hele Fylket, paa
kjendtes, og forn stod under en egen uafhcrngig
586
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
