Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrverkeri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrverkeri
som Platinasvamp (se Platina) har til llt opsuge
og fortatte Gasarter i sig, hvorved en saa stor
Varme udvikles, at Gasen, hvis den er brandbar
(Vandstofgas), antcrndes. Apparatet beftaar derfor
af en Beholder, hvori Vandstofgas udvikles, hvilken
gjennem en Hane ledes hen paa et Stykke Platina
svamp. — Af mindre praktiss Betydning var det
elektriske FyrtFi (angivelig ftrft konstrueret
af Fiirftenberg i Basel 1770), ved hvilket en ud
strMmende Straale af Vandftofgas antandtes af
en elektrifi Gnist, som slog over mellem to Metal
spidser. — De kemiske Fyrt^ier (opfundne as
Chancel i Paris 1805), som indtil Midten as
vort Aarhundrede var i nasten udelukkende Brug,
bestod af Trcrstikker, som i den ene Ende var dyp
pede i Svovl og sorsynede med en Sats af chlor
surt Kali og Sukker, og som antandtes ved at
fugtes med koncentreret Svovlsyre. — Alle disse
FyrtMr er i den senere Tid blevne saagodtsom for
trangte af de forskjellige Sorter Fyrstikker, til hvis
IndfFrelse Begyndelsen flete med Opfindelsen af de
congreveske Friktionsstikker (1832) med
Tcrndsats as chlorsurt Kali og Svovlantimon; de var
imidlertid übekvemme, da der udfordredes en temme
lig stark Friktion for at faa dem til at tamde. Wrst
da det lykkedes paa en praktiss Maade at anvende
Fosfor som Tcrndsats (ca. 1833), tog Fyrstikfabri
kationen et uhyre Opsving. I Begyndelsen blan
dedes Fosforet i Tcendsatsen med chlorsurt Kali,
senere med MMje og Brunsten, brunt Blysuper
oryd eller en Blanding af dette sidste og salpeter
surt Blyoryd. Istedenfor at dyppe den Ende af
Fyrstikkerne, paa hvilke Satsen senere skulde an
bringes, i Svovl (for at gjFre dem lettere antan
delige), har man senere begyndt i samme Diemed
at anvende Vox eller Paraffin. De almindelige
Fllsforstikkers Letantandelighed ved StFd eller Ons
ryftning, i Forbindelse med den Fare, som Fos
forets Giftighed medfører, gjorde, at man efter
Opdagelsen af det amorfe (r^de) Fosfor, der ikke
er giftigt samt langt mindre letantandeligt, forsagte
at benytte dette istedenfor almindeligt Fosfor. For
lagene faldt mindre heldigt ud, saalange man an
bragte det rche Fosfor i Tandsatsen; men 1848
begyndte den tyste Kemiker Bottger i Frankfurt
at lcegge det paa et Plan, mod hvilket Stikkernes
Tcrndsats (af Svovlantimon og chlorsurt Kali)
stryges. De efter dette Princip sabrikerede Silk
erhedsfyrstikter" har i den senere Tid sun
det almindelig Indgang og fabrikeres navnlig i
stor Mangde og af anerkjendt Godhed i Sverige
«lonkoping). — I Norge fandtes ved Udgangen
af 1875 18 Fyrstikfabriker (af hvilke dog flere
senere er nedlagte) med et samlet Arbeiderantal
as 1293 Mennesker, hvoraf ca. Kvinder og
BFrn. De to crldste af disse Fabriker var anlagte
i Tidsrummet 1856—60. Udf^rselen fra Norge
af Fyrstikker udgjorde i 1875 503,050 Kilogram
til en Vardi af 503,200 Kroner og er senere stegen,
saa at den i 1879 belch sig til 1,287,370 Kilo
gram til Vardi 1,287,400 Kroner.
Fyrverkeri kaldes Afbrandingen as Fyrvarkeri
satser i forskjellige Anordninger. Satserne bestaar
af Blandinger af letforbrcrndelige og ildncrrende
Stoffer, vasentlig Kul, Svovl, Salpeter og chlor
surt Kali. Til Satser, som stal brcrnde med
sarvet Lys. scrttes farvende Stofier; saaledes
frembringer falpetersur Strontian r^dt, salpetersur
Fysil
Baryt grMt, salpetersur Natron gult og svovlsur
Kobberammoniak blaat Lys. Den blandende hvide
bengalske Ild fremstilles ved Hjelp af en Blan
ding as Svovl og Salpeter. Fyrverkerierne er
dels staaende (Dekorationer, Ildhjul osv.), dels
bevegelige (Svcrrmere, Raketter, Ildkugler o. lign.),
og deres Fremstilling har naaet en stor Fuldkom
menhed. Pragtfulde Fyrverkerier, der viser Figurer,
Navne osv., afbrcrndes ofte ved festlige Leiligheder.
Fysharmonika, et musitalst Instrument, hvori
Tonerne frembringes ved, at et Antal Metaltun
ger scrttes i Bevagelse ved en LuftstrM, og som
spilles ved en Klaviatur af samme Befiaffenhed
som Orgelets. Balgene, som frembringer Luft
strømmen, scrttes af den Spillende i Bevagelse
med Fadderne. Instrumentets Klangfarve ligner
Orgelets, og det bruges ofte i mindre Kirker
for at erstatte dette. Det stal vare opfundet af
Anton Hcickel i Wien 1826.
Fysik (af gr. <pl1<?l5, Natur), i Oldtiden Navn
paa hele Naturvidenstaben, i den senere Tid i
videre Betydning Laren om de Love, efter hvilke
Forandringerne i Naturen foregaar, i snevrere
Forstand Videnskaben om de Forandringer, som
foregaar med de uorganiske Legemer uafhangig af
enhver Mudring af deres stoflige Sammenfatning.
Den omfatter i denne Betydning Bevagelseslare,
Lydlare (Akustik), Lystare (Optik), Varmelare
samt Kundssaben om Elektricitet og Magnetisme.
Fysiken er naften udelukkende en Erfaringsvidenstab,
idet den uddrager sine Resultater as lagttagelsen
afNaturfanomener faavelsom afExperimenter, gjen
nem hvilte man lader Legemer paavirke hverandre
under Forhold og Betingelser, som efter Natu
rens egen Gang sjelden eller aldrig frembyder
sig. Fysikens uigtigste Hjelpevidenstab er Mathe
matikeu. — Allerede Oldtiden kan opvise ForsFg
paa at grundlagge en Fysik; men da de graste
Filosofer ikke havde faaet Vinene op for den em
piriske Fremgangsmaades Fordele, var de Frem
skridt, de gjorde, faa og smaa. Af størst Betyd
ning var Arkimedes’s Opoagelser angaaende i
Vand sankede Legemers Vegtforhold. Desuden
anstillede Pythagoras nogle UnoersFgelser angaa
ende Tonerne. Helleritke i Middelalderen gjordes
paa Fysikens Omraade noget Fremstridt af Be
tydning; hos de kristne Nationer tvaltes al selv
ftandig Videnstab af den scholastiste Theologi og
Filosofi; Araberne beskjeftigede sig derimod med
flere Grene af Naturvidenflaberne, men for Fy
siken indbragte deres Virksomhet, kun Fastsattelsen
af nogle Satninger i Optiken, som stod i Forbin
delse med Astronomien. F^rst i Renaissanceveri
oden tog Fysiten et stort Opsving gjennem Koper
nikus’s Opdagelse af Solsystemets Indretning, Ga
lileis Arbeider over Bevagelseslaren, Gilberts fyr
ste experimentelle Undersflgelser over Magnetismen
og Keplers Opdagelse af Lovene for Planeternes
Bevagelse. Samtidig og kort ester opdagede
Snell og Descartes Lovene for Lysets Brydning,
medens von Guericke ved sin Opfindelse af Luft^
pumpen befordrede Kundfiaben om Luftens Egen
fiaber. Huyghens fortsatte i Midten af det 17de
Aarh. Galileis Unders^gelser om Pendelet, som
han bragte i Anvendelse ved Reguleringen af
Uhre, og lagde senere Grundlaget for den nuva
rende Optik. Af epokegjørende Betydning blev
Newtons Opdagelfe af Gravitationsloven (1682).
588
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
