Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fændrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiengselsvcrseu
gjennemfM efter fin oftrindelige Tanke. Man
fandt det ligetil umuligt at gjennemfsre selve
Systemets Hovedprincip: Taushedspligten. Det
auburnske System er endnu det mest almindelige
i de Forenede Stater, medens Filadelsiasystemet i
Amerika har vundet liden Udbredelse udenfor Penn»
sylvanien. Efter 1830 udsendte England, Frank
rige, Tystland m. fl. Stater i Europa Mand til
Amerika for at studere dettes Fangselsoasen. De
fleste Beretninger, disfe Mcrnd indgav. udtalte sig
til Fordel for Cellesystemet, hvis angivelige For
dele ligeledes blev paavifte i talrige Arbeider over
Fangselsvasenet. Paa Fcengselskongresserne i
Frankfurt 1846, Bryssel 1847 og Frankfurt 1856
var ogsaa Cellesystemets Tilhengere i afgjort Fler
tal, og de fleste Lande begyndte efterhaanden at om
danne sit Fangselsvasen efter dette System. De
mest berømte af de oprettede MMsterfangster er:
Pentonvillefangslet i London (1842), Moabit
fcrngstet i Berlin (1848), Bruchsal i Baden (1848),
Aakebergfangstet (Bodsfcengflet) ved Kristiania
(1848) foruden lignende Anstalter i Amsterdam,
Antwerpen, L^wen. Kj^benhavn, Rotterdam, Niirn
berg m. fl. St. Det viste sig imidlertid overalt,
at Systemet gjennemfM i al sinStrenghed tildels
ledede til farlige FMger. De fcrrreste Fanger for
maaede, isar i Begyndelsen, da man lod dem sidde
noen Arbeide, i Lcengden at berre den strenge Af
sondring, som virkede nedtrykkende paa deres sjele
lige Tilstand. Det blev derfor n^dvendigt at stappe
noget paa de strenge Fordringer til Afsperring, paa
samme Tid, som man beskjeftigede Fangerne med
Arbeide. Paa den anden Side viste Cellesystemet
store og betydningsfulle Fordele, og navnlig virkede
det gavnlig ved kortere Straffe. Men Fangernes
Energi samt Evne og Lyft til Arbeide svakkedes,
og naar de kom af Fcrngslet, stod de derfor
ofte raadvilde og hjelpeløse og savnede Kraft til
at ftre et hcrderligt Liv, hvorfor de let faldt til
bage paa Forbryderbanen. Disfe Forhold med’
fMe, at Interessen for Cellefystemet en Tid Wl«
nede; men paa Kongresserne i London 1872 og
Stockholm 1878 vaktes den paanyt, og Systemet er
siden igjen blevet meget populcrrt. Et System, som
har flere af Cellesystemets Fordele og paa samme
Tid er frit for mange af dettes Ulemper, er det
nyeste, det af Irlcrnderen Sir Walter Crofton
grundlagte saakaldte Irske eller Progressiv
syftem, som stadig har vundet flere og flere Til
hangere. Det scrregne for det irste System er,
at det opftiller fire Stadier eller Trin, som Fangen
maa gjennemgaa: 1) strengt Cellefcengsel i HM
9 Maaneder, 2) Strafarbeide i Fcellesfiab i et i
Forhold til den ioMte Straffetid afpasset Tids
maal. Paa dette Trin er Fangerne delte i flere
Afdelinger. i hvilke Oprykning fra den strengere
til den mildere beror paa Fangens Flid og Op«
førsel. 3) Mellemftadiet for de Fanger, som paa
andet Trin har opfM sig godt. Paa dette Sta
dium nyder Fangen ftprre Frihed; han faar af
lcrgge Fangselsdragten, kan trcrde i direkte For
hold til Arbeidsgiveren og faar en ftsrre Del af
sin Arbeidstott. Misbruger han imidlertid den
ham givne Frihed og den vifte Tillid, sattes han
tilbage til et af de foregaaende Stadier. 4) Den
betingede Frigivelfes Stadium eller Benaadning
for den sidfte Del af Straffen (fta Vs til Vs) paa
Betingelse, at den Frigivne ved uvcerdig Opfsrsel
Flengselsvlesen
igjen indscrttes i Anstalten for at udfone den til
bagestaaende Del af sin Straf. Paa dette Trin
staar den Frigivne under Politiopsigt, for at hans
Vandel kan kontroleres. Overalt hvor dette Sy^
stem har varet provet, har det vist meget heldige
Felger; navnlig har det vift Evne til at gjj^re
Forbryderne fiikkede til efter udstaaet Straf igjen
at trcrde uo i det praktiffe Liv, hvorpaa Systemet
ogsaa ved Siden af Straffen lagger vesentlig
Begt. I Irland, hvor Systemet langft har varet
provet, har Tilbagefaldsprocenten kun udgjort 11°/»,
et gunstigere Forhold end noget andet Land har
kunnet opuise. — Norges Fcengselsvasen er i
W Grad farcrldet og slet. I den fyrste Tid af
Foreningen med Danmark sattes Strafarbeids
fanger af MandkjM til Arbeide paa Bremer
holm og Kvindefanger ftaa Spindehuset. Smere
sattes Mandsfllnger ogsaa til Arbeide i de konge
lige Bergverker, indiil omkring 1740, da Arbeid?
paa Fastningerne blev den almindelige Friheds
straf for Mand. Omkring Midten af det 18de
Aarh. oprettedes Tugthuse, som isar fra 1789, da
de optog Tyve ogsaa af Mandkjjsn, antog Karak
teren af virkelige Strafanftalter. Frihedsstraffen
havde saaledes to Hovedformer: Fastningsftraf
(Slaveri) for de groveste mandlige Forbrydere og
Tugthus for de Mrige saavel af Mand- som
KvmdekjM. Den sørgelige Tilstand i de norske
Strafanstlllter ledede 1837 til Nedsattelsen af en
Strafanstalt°Kommission", som efter 3V2 Aars
Arbeide udgav en udfflrlig Beretning om Fangsels
vasenets davarende Standpunkt samt motiverer
Forslag til dets Omdannelse. Ifølge Kommis
sionens Berewing var Tilstanden i Strafanstalterne
saa sørgelig som vel muligt. Hverken i Tugt
husene eller i Stavenerne blev der draget synder
lig Omsorg for Fangernes Sjelepleie eller moralske
Tugt. Forbryderne var ikke inddelte i Klasser,
men blandede om hverandre naften uden Ind
strcenkning. I Tugthusene fandtes faavel Mands
som Kvindefanger i samme Anstalt og arbeidede
ofte fammen. Om Natterne sov Fangerne i
samme Barelse, to eller flere i samme Seng; de
mest utankelige Afftyeligheder fandt Paa Grund
heraf Sted. I Stavenerne fik Fangerne Dag
lM for sit Arbeide, som de for Størstedelen for
rettede udenfor Fastningerne hos Private; de for«
fiaffede sig selv Kost og levede i Regelen bedre
end den fri Arbeider. Kommissionen foresiog en
gjennemgribende Forandring paa Grundlag af
Cellesystemet. Storthinget narede imidlertid Be
tankeligheder ved at antage et System, som endnu
var omstridt, og bevilgede Midler blot til et Celle
fangsel, det saakaldte Bodsfangsel i Kristiania,
som toges i Brug 1851. I Bodsfangstet kan
med Afkortning af en Trediedel af Straffetiden
hensattes mandlige Forbrydere, som er dpmte til
V2—6 Aars Strafarbeide og er ien Alder 18—30
Aar, samt under visse Betingelser ogsaa andre
Strafarbeidsfanger. Ogsaa her gjordes den Er
faring, at Cellestraffen cWr Fangerne ustikkede til
igjen at trade ud i Livet. For at b^de herftaa
har man derfor i den fenere Tid forsagt at til
lempe Progressivsyftemet; Fangerne er inddelte i
5 Klasser, og Oprykning fra en lavere til en
HMre Klasse beror paa Fangens eget Forhold.
Saavidt man kan sWnne, har denne Reform
virket gavnlig. — Fornden Bodsfcengslet har
591
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
