Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fænomen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flenomen
Norge nu km 4 Strafarbeidsanftalter : Akershus
Festnings Strafanstalt for Mandsfanger
fra Kristiania By samt Akershus, Smaalenenes,
Jarlsberg og Laurviks, Bratsbergs og Busteruds
Amter (nied Undtagelse af Hallingoals Sorenstriveri)
for saadanne Forbrydere, forn er over 18 Aar gamle
og enten er idMte en Straffetid af over 6 Aar
eller over 3 Aar efter forhen at have udholdt
Strafarbeide i Fcestning ; Kriftiania Tngthus
for andre mandlige Forbrydere fra Akershus og
Smaalenenes Amter famt for Kvindefanger fra de
4 sydlige Stifter (agtes med det ftrfte omdannet
til en Strafanstalt for Kvinker fra hele Riget);
Bergens Tugthus for alle mandlige Forbrydere
fra Bergens By, Nordre og SMdre Bergenhus,
Stavangers, Lister og Mandals og Nedenes Amter
famt Balders og Hallingdals Sorenfiriverier ;
Trondhjems Tugthus, i 2 Afdelinger, for
mandlige Forbrydere fra Tromsø Ttift, Nordre og
Spndre Trondhjems, Romsdals, Hedemarkens og
Kristians Amter (med Undtagelfe af Valders Soren
skriveri) og for Kvindefanger fra de to nordlige
Stifter. Flere Forbedringer er i de sidste Aar
indfMe i Strafanstlllterne, uden at disfes Karakter
derved er bleven forandret. Kongressen i London
1872 gav Foranledning til, at Stonhinget i
1875 besluttede et Fcrngfelskontors Oftrettelfe og
bevilgede Gage til en Efpeditionschef for Fengfels
vefenets Anliggender. — Den udstrakte Anven
delse, Fengselsstraffen fik efter Straffeloven af
1842, gjorde det nMvendigt at oprette en Mcrngde
nye Anstalter, hvori saadan Straf kunde udholdes.
Ifplge Lov om Fengselsvesenet af 13de Oktober
1857udgjpr hvert Amt oghverKjstbftad etFengsels
diftrikt med Forpligtelfe til at oprette og vedlige
holde de for Distriktet nødvendige Fengster. De
i Henhold til denne Lov oprettede Distrikts
fcrna sl er, af hvilke for nerverende findes ca. 56,
er alle indrettede efter Cellefystemet. De bruges
fom Arrestlokaler for Varetcrgtsfanger foruden fom
Strafanstlllter for alle til Fengsel" d^mte For
drydere. Foruden Distriktsfengslerne findes des
uden i Garnifonsbyerne militere Fengselslokaler,
hvilke udelukkende er bestemte for militere Fengsels
fanger.
Fwnomen, det, der vifer sig, kommer tilsyne.
er Gjenstand for lagttagelse og Erfaring; ogsaa
i Betydning Sersyn, merkelig Foreteelse. — Fe
nomenologi, i Hegels Filosofi Leren om Be
vidfthedens Forhold ril sit Indhold. — Fcrnome
nalisme. den filosofiske Anskuelse, at den menne
skelige Erkjendelse kun kan opfatte Fenomener,
men ikke Tingene i og for sig.
Faerder, Store og Lille, to Ver ved Kri
stianiafjordens Munding. Paa Lille-Ferder er et
Fyr af fMe Orden.
Faeryerne, en Vgruppe i Atlanterhavet mel
lem 61" 24< og 62° 24, n. B. og 10° og IIV2"
P. L., bestaar af 22 Ver og Holmer, af hvilke 17
er beboede; Fladeindholdet er tilsammen ca. 23
Kv.mil og Indbyggertallet 10,000. De største
af Verne er Vster^j, StrMF, Vaag^, Sand^ og
Suderst. De er alle klippefulde og steile ; den hveste
Top, Slattaretind paa Vster^, er 2,710 Fod. Kli
matet er foranderligt, med milde Vintre, men
kolde og fugtige Somre. Skov findes ikke, og de
fleste Kulturplanter dyrkes ikke, da de ikke scrtter
modent FrF; den eneste Kornsort, som ofte mod-
Fltftning
nes, er Byg. Fortrinlige Grcesgange findes der
imod paa de fleste Steder, af hvilken Grund Fedrift,
iser Faareavl, er Indbyggernes Hovedncrringsvei.
Bed Siden deraf drives navnlig Fiskeri og Fuglefangst
samt Forfcrrdigelse of Uldvarer. Disfe sidfte famt
Tran og Tsrfifl er de vigtigfte Udftrfelsgjenftande.
Den eneste Kjpbstad paa Verne er Thorshavn
paa StrM^. — FnrFerne beftgtes allerede før
825 af 9?orbntænb, og ca. 870 koloniferedes de
af Grim famban. De førte derpaa til Norge
og udgjorde et BifpedMme under Nidaros’s Erke
ftol til 1380, da be fatnmen med Norge forenedes
med Danmark, til hvilket be siden har lMt. Nu
udgj^r be et fcrrflilt Amt og i geistlig Henseende
et Provsti under Sjoellands Stift. Vernes Folke
reprcrfentation, Lagthinget, vcrlger et af sine Med
lemmer til at møbt i bet danske Landsthing, me
dens en Afsending til Folkethinget vcrlges af Almuen.
Faeftensgave kaldtes den tidligere lovbefalede
Gave, fom en trolovet uadelig Mand stulde give
sin tilkommende Brud forn Tean paa det aflaate
ZEgtestabsl^fte.
Flrftning, et Territorium, omgivet med For
svarsmidler, bestaaende af lordvolde eller Mure
og TMmervcrgge, ofte omgivne af vaade eller
tørre Grave. En Foestnings Hensigt er at be
flytte mod fiendtlige Angrebsmidler og tilstede en
fordelagtig Brug af egne Vaaben. I Fastnin
gerne famles bet Krigsmateriel, fom en stridende
Arme efterhaanden behøver, der uddannes under
Krig bet uøvede Mandftab, der stanfes en fei
rende Fiende og der fcrttes en flagen Hcrr istand
til at fornye Kampen. En Festning maa vcire
bygget faaledes, at den kan udholde en langvarig
Beleiring og cære anlagt paa et saadant Sted,
at ben kan tjene til Baabenplads for Armeen.
Foeftmngsverkerne maa derfor vcrre faa h^ie, at
de ikke kan stormes, de maa tvinge Fienden til
kun at ncrrme sig Skridt for Skndt og derved
übfætte sig for Tab. Artilleriet bør fra en Fest
ning kunne befft)be Fienden i alle Retninger, alle
Verternes Linier bør vere saaledes beliggende mod
hverandre, at de har ©tbeforfttar, og faa, at Fien
den tvinges til at rette 2Kngrebet baa bestemte
Punkter. Verkerne maa verre rummelige, have
gode Kommunikationer og verre beskyttede mod Kaste-
Üb. — Faste eller permanente Festninger
forekom hos Grekerne allerede 4 a 500 Har f. Kr.
Hos Perserne stod 33efæftning«lunjien meget HM;
de benyttede ofte flerdobbelte Rekker af kolosfale
Mure. gørft tteb 3nbførelfen of $rubt og fugler
blev Syftemerne for Feftningers Konftruktion i
vefentlig Grad forandrede. Man har dels af
efterladte Skrifter, dels ved at studere virkelig op
førte Festninger sundet at kunne henføre de eldre
Systemer til den italienske, den fpanske, franske,
tyske, hollandske og svenske Skole. 3lf de berøm»
teste Feftningsbyggere kan merkes: Franskmanden
«pagan, (1654) og Vauban, der under Ludvig
den 14be btjggebe mange Festninger og bragte
Befestuingskunsten til stor Fuldkommenhed, ligesom
han ogfaa 1737 ndgav et fuldstendigt System for
Feftningers Beleiringer og Forsvar. Hollenderen
Coehorn udmerkede sig bl. a. ved sin Maade
at befeste fumpige Egne paa ; Franskmanden Cor
montaigne (1741), @»enfferae Stahlsviird
(1756) og Virgin (1781); beéuben kan anføres
Franskmendene Montalembert (1756), Bous»
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
